I forskningsinstituttet Norut i Tromsøs laboratorium står noget, der vel må være modelflyentusiastens ultimative drøm: Et smækkert vingespænd på 5,2 meter over en projektilformet krop.
»Dette er CryoWing Mark II« siger Rune Storvold og lader hånden glide over blankpoleret glasfiber. Han leder afdelingen for ubemandede fly.
Denne fugl har endnu ikke forladt reden i NORUTS laboratorium. Men når hun får frisk polarluft under vingerne, kan propellen puffe hende hele vejen fra Tromsø til Oslo – og tilbage igen. CryoWing ville kunne navigere hele vejen selv med forprogrammeret kurs og GPS.
Men alligevel – Oslo får næppe besøg af denne fugl. Kursen sætter hellere nordover, mod skinnende iskapper.
Polarfuglen er en drone
»CryoWing skal kortlægge havisen i Arktis. Vi skal følge med i smeltesøer på isen, og hvordan de fanger energien i sollyset og påvirker smeltningen videre,« fortæller Rune Storvold.
Cryo er græsk for iskold, og CryoWing har levet op til sit navn. En ældre og mindre version af flyet blev taget i brug under Det internationale polarår i 2007-2008.
»Vi har fløjet over Svalbard, Grønland og Antarktis. Der har vi deltaget i store, internationale forskningsprojekter og blandt andet målt bevægelser i isbræer, sodpartikler i isen og luftforurening,« siger Rune Storvold.
Alsidigt brug af droner
Han løfter et dæksel til side foran på skroget. Her er der plads til 15 kilo med instrumenter.
»CryoWing er en flyvende platform, der kan bruges til vældig mange forskellige opgaver,« siger Rune Storvold.
Et digitalkamera kan sende billeder af kraftlinjer, lave 3D-kort eller følge med i skibstrafik og olievirksomhed og flokke af sæler, rensdyr eller isbjørne.
Et spektrometer kan se algeopblomstring, luftforurening eller ændringer i vegetation på land. En radar kan lave nøjagtige højdekort af landskab, eller opdage dæmpning af bølger på grund af oliespild.
Droner er risikovillige og billige
Akkurat som sine mere krigeriske slægtninge i Afghanistan, kan dronen CryoWing også tage opgaver, som er for farlige, monotone eller kostbare til, at man kan bruge almindelige fly.
Efter Eyjafjallajökul-udbruddet i 2010, udviklede forskeren Fred Prata ved Norsk institut for luftforskning askedetektoren AVOID, som blandt andet er monteret på nye passagerfly, som selskabet EasyJet har anskaffet. Dermed kan flyene opdage askeskyer på 100 kilometers afstand og styre uden om.
»At montere sådan nogle askekameraer på nye passagerfly kan måske betale sig. Men at eftermontere dem på ældre fly bliver dyrt på grund af certificeringen. Derfor mener vi, at AVOID også skal være på en flåde af droner, som CryoWing,« siger Rune Storvold.
»En sådan flåde kunne komme på vingerne og flyve ind i askeskyen tæt på vulkanen, hvor bemandede fly ikke får lov til at flyve. Sammen med satellitdata kunne målingerne fra dronerne give relativt billige og mere pålidelige askevarsler,« mener Rune Storvold.
Droner først i luften, så i rummet
CryoWing kan også bruges til at afprøve instrumenter, som senere skal bruges i rummet.
»I løbet af året skal vi afprøve, hvor godt instrumenterne virker på satellitten CoReH2O, som måske skal sendes op om tre-fire år,« siger Rune Storvold.
Denne radar skal kortlægge sne og is på bræer og overfladevand, for at give bedre modeller af vandkredsløbene på høje breddegrader.
»En rimelig afprøvning af måleprincipperne om bord på CryoWing vil sikre, at de satellitter, vi sender op, kan klare at foretage målinger med den kvalitet, vi forventer,« siger Rune Storvold.
Dronen er ingen tøsedreng
Selv om CryoWing Mark II er større end forgængeren, er den lille i forhold til store militære droner, som Northrop Grumman RQ-40 Global Hawk, med sit vingespænd på næsten 15 meter.
Og så koster Global Hawk tæt på 600 millioner kroner per styk, mod cirka en tusindedel for CryoWing, cirka 400.000 kroner. Alligevel er CryoWing ingen tøsedreng i forhold til sine militære slægtninge.
»Der er ikke den store forskel på CryoWing og militære droner på samme størrelse,« siger Rune Storvold.
Nogen militære fremtidsplan for fuglen fra NORUT findes der dog ikke. Den vil fortsat flyve i forskningens tjeneste.
Droner, der kan finde folk, der er faldet over bord
»Vi planlægger også en meget mindre drone, der kan blive en livredder,« fortsætter Rune Storvold.
Denne drone skal bygges så fornuftigt som muligt i polystyren. Den kan være en del af redningsudstyret om bord på olieinstallationer, forsyningsskibe eller krydstogtskibe.
»Hvis nogen falder over bord, tæller hvert minut. Så skal dronen være nem at sende op, så den hurtigt kan opdage varmestrålingen fra den savnede med et infrarødt kamera, selv i høj sø,« siger Rune Storvold.
Instrumenterne vil blive langt dyrere end selve flyskroget. Udfordringen bliver at gøre dem lette at betjene i en hektisk krisesituation.
Luftigt bureaukrati for droner
En anden udfordring er at forenkle reglerne omkring flyvning med droner.
»I dag skal vi have speciel tilladelse fra Luftfartstilsynet for hver enkelt flyvning, fordi den skal annonceres via meldingstjenesten for anden luftfart,« fortæller Rune Storvold.
Bureaukratiet forværres yderligere fordi de nationale sektorer i luftrummet i områderne nordpå peger ind mod selve polpunktet. En flyvning kan risikere at måtte forholde sig til regler fra flere lande.
»Den amerikanske kongres har netop pålagt amerikanske luftfartsmyndigheder at finde en løsning for ubemandede forskningsfly i Arktis inden et år. Vi håber på en strømlining af reglerne, som gør det nemmere at samle date ind i disse vigtige områder,« afslutter Rune Storvold.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
