Et berømt mediemedie skriver i sin bog at »held er en blanding af hårdt arbejde og grundig planlægning,« men ikke for svenske Markus Persson - bedre kendt som ‘Notch’.
For ham var utallige timer begravet i spilkode lige dele fornøjelse, besættelse og hårdt arbejde. Han puslede med mange projekter fra dagjobs på banale casual games til sine egne sære produkter. Og en dag var den der.
Minecraft udsprang af lige dele geni, slid og timing: Ikke en smart business plan eller kundeanalyse. Han uploadede et lille spil på internettet, og pludselig rullede snebolden. Notch lavede noget, der ramte en tangent hos spillerne. Men hvad var det?
Digitalt lego
Notch har mange gange erklæret, at han var inspireret af Legoklodser i sin kodning af Minecraft. Hvis du aldrig har set spillet, vil du ikke være i tvivl hvorfor, når bilederne første gang toner frem på skærmen.
Minecraft er en åben verden af firkanter, hvor du kan bygge stort set alt med digitale klodser - og det har folk så gjort. Man samler resurser ved at grave i jorden, og kan på den måde omskabe den verden man befinder sig i.
Men samtidig gemmer Minecraft på en datakodelogik, der gør at man bogstaveligt talt kan programmere de mest komplicerede ting 'derinde'. Forskellige resurser kan nemlig kombineres, for at skabe andre ting - f.eks. en bedre skovl.
Med visse farver sten, kan man endda skabe energi og bevægelse, som har ladet folk konstruere alt fra pibeorgler til rigtige fungerende computere.
På kanten af et spil?
Man starter Minecraft uden et klart mål, og uden resurser at gøre godt med. De fleste starter med at futte lidt forvirrede rundt, og fordi man har graveredskaber graver man så lidt. Men når natten falder på i spilverdenen kommer uhyrerne frem.
Det første man har brug for er derfor at mine materialer, gemme dem i sit lager og bygge sig et lille ly for natten. Nogle resurser, som f.eks. dem der gør at man kan bygge mekaniske ting, er dog sjældne og kan f.eks. kræve at man fanger en bestemt blæksprutte.
Med andre ord er der trusler, knappe resurser, stor frihed, kreativ åbenhed og masser af valg - klassiske spilkomponenter. Men der er ingen quests eller missioner. Der er ingen måde at vinde.
Faktisk blev en stor styg drage først programmeret ind i spillet, fordi nogle brugere ønskede et 'endgame' at spille op imod - en grund til at høste resurser og bygge større bedre.
Nogle vil bare bygge
Andre spillere ville til gengæld gerne være fri for uhyrer og jagten på knappe resurser - til dem blev 'creative mode' åbnet op. En legeplads, hvor du bare kan bygge løs. Det er bl.a. sådan Danmark blev ført ind i Minecraft, og nogle amerikanere fik spas ud af at smadre os.
Dette er et rigtigt godt billede på de forskelle på 'spil'og 'leg' som forskere har diskuteret i umindelige tider, uden at blive helt enige. Der er altid grænsetilfælde. Og Minecraft er helt klart ét af dem.
Hemmelighederne gemt i koderne skabte også et meget levende community, hvor enkeltpersoner har kunnet leve af at lave demonstrationsvideoer på YouTube. Minecrafts store succes bæres uden tvivl oppe af et opfinderaspekt kombineret med et opdagelsesaspekt og en fællesskabsdimension, som kommer fra 'undergrunden'.
Minecraft blev ikke lanceret på nogen stor onlinebutik, men var et fænomen der fik sit eget momentum. Måske netop derfor er det lidt vemodigt at Markus Perssons firma Mojang nu sælges til Microsoft.
Minecrafts genialitet er en stram psykologisk knude
Jeg skriver denne post for at talle farvel til Markus Persson. For ham blev det for meget. Han har af adskillige omgange trukket sig bort fra forretningsdelen og hypen. Han er stolt af sin kreation og sine millioner af onlinevenner, men har nu sagt farvel og vil »bare gerne have lov til at være en kodenørd der har lidt meninger på twitter.«
Så når jeg skriver 'hvorfor blev Minecraft et hit?', er det fordi der ikke er ét nemt svar. Jeg tror svaret skal findes et sted imellem tid, sted og Notch selv. Spillet ramte en tidsånd, hvor man godt kan lide det mere legende og hvor kluntede pixels er blevet sin egen æstetik.
Men der var også en finurlig intelligens, som man ikke ser i store titler, der ligesom actionblockbusterfilm skal rammen en formel for at vride penge ud af et bestemt publikum. Minecraft rammer dybere. Spillet har mange lag at opdage, men præsenterer sig på en måde der både er let tilgængelig og nysgerrighedsskabende.
Spillets verden pirrer, udfordrer og inviterer os ind
Der er lidt enarmet tyveknægt i jagten på de sjældne ressourcer, men mest af alt har Minecraft plads til mange forskellige deltagerstile på spektret imellem spil og leg.
Som forsker i spilpsykologi vil jeg derfor påpege at spillet først og fremmest har en lav indgangstærskel, men utroligt højt til loftet; Minecrafts verden pirrer, udfordrer og inviterer os ind i sin stilfærdige genialitet og store online fællesskab.
Der er ganske enkelt en fed psykologisk synergi, som ikke kan splittes op i enkeltkomponenter.
Hvad tror du gør Minecraft til noget særligt?
