Hvad er det særlige ved Danmarks nye AI-supercomputer?

Med jævne mellemrum dukker nyheden om en ny supercomputer på landets universiteter op.

Men mandag aften blev en nyhed afsløret, som fik professor og computerforsker Ole Winther til at spærre øjnene ekstra meget op.

Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) har tilsammen investeret 700 millioner kroner i »en af verdens kraftigste AI-supercomputere«, som forskere fra landets universiteter og virksomheder vil kunne få adgang til at bruge, lød det i en pressemeddelelse.

»Det er meget imponerende, og den er faktisk lidt større, end jeg ville have troet. En game-changer er et stærkt ord, men den er i hvert fald et kæmpe fremskridt, som bringer os et godt sted hen i forhold til supercomputere,« siger Ole Winther, som er professor ved Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Ikke på niveau med tech-giganter

Selvom regnekraften i den nye supercomputer vil være et kæmpe fremskridt på dansk grund, er vi imidlertid langt fra at kunne konkurrere med de allerstørste spillere på banen; techgiganter såsom Google og Meta.

»Meta har lige investeret i en regnekraft, som er 200 gange større end den nye danske supercomputer. Så de er oppe i en helt anden liga. Vi kan helt klart gøre mange nye ting med den nye computer, men vi kan ikke være med på den mest vanvittige front,« siger Ole Winther – du kan få uddybet størrelsesforskellen på regnekraften senere i artiklen.

Rundt omkring i Danmark findes der allerede en række computere, som betegnes som ’supercomputere’.

Den helt store forskel på den nye supercomputer og de øvrige er kort fortalt, at den kommende model har langt større muskler, fortæller professor Søren Hauberg.

»Det er en helt anden skala af regnekraft, end vi har set før. Når vi taler om supercomputere, er det typisk bare en computer, som er så stor, at den skal have sit eget rum. Her skal computeren have sin helt egen bygning. Det er et ret stort spring i størrelsesordenen af regnekraft,« siger Søren Hauberg, som er professor ved Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet.

Stærk regnekraft er essentiel

Han påpeger, at det er helt essentielt for Danmark at have en supercomputer med stærk regnekraft, hvis vi ikke skal sakke bagud indenfor forskning i kunstig intelligens, AI.

»De er to ting, som driver AI-forskningen. Det er mere data og mere regnekraft,« siger Søren Hauberg.

»Hidtil har det været svært for os at følge med i Danmark, fordi vi ikke har haft adgang til rigtig store maskiner med stor regnekraft. Derfor er det mega fantastisk, at vi nu får adgang til at arbejde med meget store modeller nu.«

Novo Nordisk Fonden forventer, at den nye supercomputer vil kunne sætte skub i udviklingen af eksempelvis nye lægemidler.

»Udvikling af ny medicin, diagnosticering og behandling af sygdomme samt komplicerede life science-udfordringer er eksempler på områder, hvor ekstrem AI-computerkraft kan medvirke til en positiv transformation af vores samfund,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, CEO i Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse om den nye computer.

I en kommende artikel på Videnskab.dk vil vi dykke nærmere ned i, hvordan forskere kan udnytte den nye supercomputer.

Chip-gigant skal spille nøglerolle

Computeren vil blive til virkelighed i samarbejde med den amerikanske chip-gigant Nvidia, som Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond har indgået samarbejde med.

Nvidia er i de seneste år røget til tops som et af verdens allerstørste firmaer, som dog også kritiseres for at have en nærmest monopollignende position på markedet.

»Nvidia laver den stærkeste hardware til AI i øjeblikket. De har været de første, som virkelig greb muligheden, og derfor halter alle deres konkurrenter lidt bagefter. Det betyder, at Nvidia har nogle meget høje priser og næsten har opnået en monopollignende tilstand indenfor AI-hardware. De sidder i hvert fald meget stærkt på markedet,« forklarer Søren Hauberg.

Nvidia slog sig oprindeligt op på at lave grafikkort til folk, som spiller computerspil. Gamerne vil gerne have flotte skærmbilleder, og jo bedre grafikkort de fik fingrene i, des bedre kunne computerens skærmbillede følge med i de vilde forløb i spilverdenen.

Grafikkortene var i virkeligheden små computerchips med en anden slags regnekraft end klassiske computere, og på et tidspunkt stod det klart, at denne form for regnemetode også kunne bruges til udvikling af kunstig intelligens, forklarer Søren Hauberg.

»Det var et stort gennembrud i 2012, da man for alvor fandt ud af, at det kunne udnyttes til at lave neurale netværk. Det har nok været det største gennembrud indenfor AI i mange, mange år. Og Nvidia var de første til at gribe muligheden og tilpasse deres hardware til AI,« forklarer Søren Hauberg.

Fra CPU til GPU

Mere konkret bruger grafikkort og AI-computere en regnemetode, som kaldes for GPU (Graphic Processing Unit).

Oprindeligt var beregninger i computere ellers mere baseret på en anden form for regnekraft kendt som CPU (Central Processing Unit).

»CPU er ligesom en altmuligmand indenfor beregning. Den kan nærmest gøre alt, mens GPU i stedet kun kan gøre simplere ting. Til gengæld kan GPU'en lave rigtig mange beregninger på samme tid. De kan køre parallelt,« forklarer Ole Winther.

De mange beregninger, som kan køre på samme tid, viste sig at passe rigtig godt til eksempelvis maskinlæring, som har været essentielt for udviklingen af nye AI-teknologier såsom eksempelvis ChatGPT, fortæller Ole Winther.

Den nye danske supercomputer adskiller sig altså også fra ældre supercomputere ved at være mere baseret på regnemetoden GPU end CPU, fortæller Søren Hauberg.

»Det betyder, at computeren er dedikeret til netop den regnekraft og hardware, som er god til AI,« siger han.

Hvor stor er regnekraften?

For at illustrere det store fremskridt for regnekraften på dansk grund fortæller Ole Winther, at hans forskningsgruppe i dag typisk køber en regnekraft svarende til cirka fire såkaldte H100 kort.

H100 kort er en slags mikrochip, som er lavet af Nvidia, og som 'lægger hus' til GPU-regnekraften, forklarer Ole Winther.

»Når jeg får en forskningsbevilling, bruger jeg typisk ret mange penge på at købe fire af de her H100 kort. Det er en ret stor investering – måske 10 procent af en forskningsbevilling. Men i den nye supercomputer har de 1600 H100 kort. Så det er pludselig en regnekraft i en helt anden skala, som vi får adgang til i Danmark,« siger Ole Winter.

Dermed ser han den nye supercomputer som et kæmpe fremskridt. Men hvis vi skulle nå op på en regnekraft i samme størrelsesorden som de store tech-giganter, skal der langt mere til. Ole Winther henviser eksempelvis til, at tech-giganten Meta i øjeblikket varsler om en investering i 350.000 H100 kort.

»Det er en helt anden skala, hvor vi ikke kan være med. Det er lige før, at den nye supercomputer er for lille til at kunne træne sprogmodeller,« siger Ole Winther.

Sprogmodeller er en vigtig del af kunstig intelligens, som gør computere i stand til at ’forstå’ og generere menneskesprog på en sammenhængende måde. Det meget omtalte ChatGPT er et eksempel på et program, der bygger på en sprogmodel.

Ville vi kunne lave en ny ChatGPT med den danske supercomputer?

»Vi ville ikke kunne lave en dansk ChatGPT. Men vi ville kunne tage deres opskrift og finde danske data, som vi kunne køre på den. Det ville ikke blive forskning på fronten af, hvad man kan gøre med sprogmodeller,« siger Ole Winther.

Computer hører under Novo

Den nye supercomputer skal være en del af et nyt nationalt center for AI-innovation, men det er endnu ikke offentliggjort, hvor i landet centret skal befinde sig.

Novo Nordisk Fonden har etableret et aktieselskab – Danish Centre for AI Innovation A/S – der vil eje og drive supercomputeren, og alle indtægter vil blive geninvesteret i initiativet. Danmarks Eksport- og Investeringsfond er minoritetsejer og ejer 15 % af aktierne.

»Det er rigtig god ide, at computeren ligger under et selvstændigt firma, for hvis det blev lagt under forskellige universiteter, kunne der være al mulig politik mellem universiteterne, som kunne stå i vejen for at få det til at køre optimalt,« siger Ole Winther og fortsætter:

»Nu har Novo fuld kontrol med supercomputeren, og de har dybe lommer i forhold til at få det til at fungere,« slutter han.