Kunstig intelligens har ændret sig i de senere år.
Det, der startede som et spirende felt med lovende (men dog i det store hele harmløse) applikationer, har forvandlet sig til en kæmpe industri med en værdi på mere end 100 milliarder dollars, hvor de tunge drenge – Microsoft, Google og OpenAI, for blot at nævne nogle få – ser ud til at være fast besluttede på at udkonkurrere hinanden.
Resultatet er blevet mere og mere sofistikerede store sprogmodeller, ofte udgivet i al hast og uden tilstrækkelig test og tilsyn.
Disse modeller kan meget af alt det, et menneske kan – de gør det i mange tilfælde bedre. De kan slå os i avancerede strategispil, skabe fantastisk kunst, diagnosticere kræftsygdomme og komponere musik.
Kunstig generel intelligens
Der er ingen tvivl om, at AI-systemer til en vis grad lader til at være 'intelligente'. Men vil de nogensinde kunne blive lige så intelligente som mennesker?
Det er der en betegnelse for: Kunstig generel intelligens (på engelsk: Artificial General Intelligense, forkortet AGI).
Selvom det er et bredt begreb, kan vi for nemheds skyld tænke på AGI som det punkt, hvor AI erhverver menneskelignende generaliserede kognitive evner. Det er med andre ord det punkt, hvor AI kan tackle alle de intellektuelle opgaver, et menneske kan håndtere.
Der er AGI ikke endnu; nuværende AI-modeller bliver holdt tilbage af mangel på visse menneskelige egenskaber som ægte kreativitet og følelsesmæssig bevidsthed.
Vi spurgte fem eksperter, om de tror, at AI nogensinde vil nå AGI, og fem ud af fem svarede 'Ja'.
Men der er subtile forskelle i, hvordan de griber spørgsmålet an. Ud fra deres svar dukker flere spørgsmål op. Hvornår kan vi opnå AGI? Vil det fortsætte med at overgå mennesket? Og hvad er 'intelligens' overhovedet?
Her er eksperternes detaljerede svar:
Paul Formosa, professor i filosofi og meddirektør for Centre for Agency, Values and Ethics (CAVE), Macquarie University
AI har allerede opnået - og overgår endda - menneskelig intelligens i mange opgaver. AI kan slå os i strategispil som Go, skak, StarCraft og Diplomacy, overgå os på mange 'benchmarks' for sproglige præstationer og skrive acceptable universitetsopgaver.
AI kan selvfølgelig også opdigte ting, eller 'hallucinere', og komme galt afsted - men det kan mennesker også (dog ikke på samme måde).
Givet en lang nok tidsskala, ser det ud til, at AI vil opnå AGI eller 'intelligens på menneskeligt niveau'. Det vil sige, at AI vil have opnået færdigheder på tværs af nok af de indbyrdes forbundne domæner af intelligens, som mennesker besidder.
Alligevel kan man være bekymret for – på trods af AI-præstationer indtil videre – at AI ikke rigtig vil være 'intelligent', fordi AI ikke kan forstå, hvad den laver, da den ikke er bevidst.
Men fremkomsten af AI indikerer imidlertid, at vi kan have intelligens uden bevidsthed, fordi intelligens kan forstås i funktionelle termer. En intelligent enhed kan gøre intelligente ting som at lære, ræsonnere, skrive essays eller bruge værktøjer.
De AI'er, vi skaber, får måske aldrig bevidsthed, men de er i stigende grad i stand til at gøre intelligente ting. I nogle tilfælde gør de dem allerede på et niveau over os, hvilket er en tendens, der sandsynligvis vil fortsætte.
Christina Maher, biomedical engineer og neuroforsker, University of Sydney
AI vil opnå intelligens på menneskeligt niveau, men nok ikke lige om lidt. Intelligens på menneskeligt niveau giver os mulighed for at ræsonnere, løse problemer og træffe beslutninger. Det kræver mange kognitive evner, blandt andet tilpasningsevne, social intelligens og erfaringslæring.
AI kan allerede sætte kryds ved mange af disse aspekter. AI-modeller mangler stadig at lære iboende menneskelige træk som kritisk ræsonnement, og at forstå, hvad følelser er, og hvilke begivenheder og hændelser der kan foranledige dem.
Som mennesker lærer og oplever vi disse træk fra det øjeblik, vi bliver født. Vores første oplevelse af 'lykke' er for tidligt til, at vi overhovedet kan huske det.
Vi lærer også kritisk ræsonnement og følelsesmæssig regulering i løbet af barndommen og udvikler en fornemmelse af vores 'følelser', når vi interagerer med og oplever verden omkring os. Nok så vigtigt kan det tage mange år for den menneskelige hjerne at udvikle en sådan intelligens.
AI har endnu ikke erhvervet disse egenskaber. Men hvis mennesker kan lære disse egenskaber, kan AI sandsynligvis også – og måske endnu hurtigere.
Vi er stadig ved at opdage, hvordan AI-modeller skal bygges, trænes og interageres med for at udvikle egenskaberne i dem.
Det store spørgsmål er egentlig ikke, om AI vil opnå intelligens på menneskeligt niveau, men hvornår – og hvordan.
Seyedali Mirjalili, professor, leder af Centre for Artificial Intelligence Research and Optimisation, Torrens University Australia
Jeg tror, AI vil overgå menneskelig intelligens. Hvorfor? Historien leverer indsigt, som vi ikke kan ignorere.
Mange troede, at opgaver som computerspil, billedgenkendelse og skabelse af indhold (blandt andet) kun kunne udføres af mennesker - men den teknologiske udvikling viste noget andet.
I dag har hurtige fremskridt og AI-algoritmer sammen med en overflod af data og computationale ressourcer ført til et niveau af intelligens og automatisering, der tidligere var utænkeligt.
Hvis vi følger den samme bane, er det ikke længere en mulighed, men utvivlsomt for fremtiden.
Det er blot et spørgsmål om tid. AI er gået markant frem, men endnu ikke i opgaver, der kræver intuition, empati og kreativitet, for eksempel. Men gennembrud i algoritmer vil gøre det muligt.
Desuden, når AI-systemer opnår menneskelignende kognitive evner, vil der ske en sneboldeffekt. AI-systemerne vil blive i stand til at forbedre sig selv med minimal eller helt uden menneskelig involvering.
Denne form for 'automatisering af intelligens' vil forandre verden dybt.
Kunstig generel intelligens er fortsat en betydelig udfordring, og der er etiske og samfundsmæssige konsekvenser, som skal håndteres meget forsigtigt, i takt med at vi fortsat nærmer os dem.
Dana Rezazadegan, lektor, AI og Data Science, Swinburne University of Technology
Ja, kunstig intelligens vil blive lige så klog som mennesket på mange måder – men præcis hvor klog, vil i høj grad blive afgjort af fremskridt inden for kvantecomputing.
Menneskelig intelligens er mere end blot at kende fakta. Der er flere aspekter som kreativitet, følelsesmæssig intelligens og intuition, som nuværende AI-modeller kan efterligne, men ikke matche.
Når det er sagt, har AI udviklet sig massivt, og denne tendens vil fortsætte.
Nuværende modeller er begrænset af relativt små og partiske træningsdatasæt samt begrænset computational problemløsning.
Kvantecomputere vil transformere mulighederne for AI. Med kvanteforbedret AI vil vi være i stand til at fodre AI-modeller med flere massive datasæt, der kan sammenlignes med menneskers naturlige multimodale dataindsamling opnået gennem interaktion med verden.
Disse modeller vil kunne producere hurtige og præcise analyser.
At have en avanceret version af kontinuerlig læring bør føre til udvikling af meget sofistikerede AI-systemer, som efter et vist punkt vil være i stand til at forbedre sig selv uden menneskelig input.
Som sådan er der stor sandsynlighed for, at AI-algoritmer, der kører på stabile kvantecomputere, kan nå noget, der ligner generaliseret menneskelig intelligens - selvom de ikke nødvendigvis matcher alle aspekter af menneskelig intelligens, som vi kender den.
Marcel Scharth, lektor, Business Analytics, University of Sydney
Jeg tror, det er sandsynligt, at AGI en dag bliver en realitet, selvom tidslinjen stadig er meget usikker.
Hvis AGI bliver udviklet, så forekommer det uundgåeligt, at det vil overgå intelligens på menneskeligt niveau.
Mennesket selv er beviset på, at fysikkens love tillader en meget fleksibel og tilpasningsdygtig intelligens.
Der er ingen fundamental grund til at tro, at maskiner i princippet ikke er i stand til at udføre de beregninger, der er nødvendige for at opnå menneskelignende problemløsningsevner.
Desuden har AI tydelige fordele i forhold til mennesker, som bedre hastighed og hukommelseskapacitet, færre fysiske begrænsninger og potentialet for mere rationalitet og rekursiv selvforbedring. I takt med at den computationale kraft vokser, vil AI-systemer med tiden overgå den menneskelige hjernes computationale kapacitet.
Vores primære udfordring er så at få en bedre forståelse af selve intelligensen og viden om, hvordan man opbygger AGI.
De nuværende AI-systemer har mange begrænsninger og er ikke i nærheden af at kunne mestre de forskellige domæner, der vil karakterisere AGI.
Vejen til AGI vil sandsynligvis kræve uforudsigelige gennembrud og innovationer.
Den forventede mediandato for AGI på Metaculus, en velrenommeret prognoseplatform, er 2032.
Jeg tror, det er for optimistisk. En ekspertundersøgelse fra 2022 estimerede en 50 procent sandsynlighed for, at vi opnår AI på menneskeligt niveau inden 2059. Det er plausibelt, tror jeg.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
