Hvor lang tid tog det, før denne artikel var hentet og klar til at kunne læses efter dit første klik?
Havde du mon gerne ventet ti sekunder mere? Men måske droppet det, hvis det varede et minut?
Internettet burde blive hurtigere i kraft af den teknologiske udvikling. Men net-udbydere vil gerne i højere grad styre internettrafikken for at få mere ud af båndbredden. Det kan komme til at betyde, at nogle tjenester eller sider på internettet bliver langsommere, mens andre bliver hurtigere.
»Hastighed har fået og vil i fremtiden få større og større betydning,« siger Andrea Renda, der er økonom. Han forsker i regulering af internettet for Centre for European Policy Studies.
»Der er ikke nogen, der gider se fjernsyn på nettet, eller bruge Skype, hvis det hakker hele tiden. Men det er dyrt at investere i større kapacitet på internettet, så udbyderne ser regulering af trafikken som en måde at få meget mere ud af den samme kapacitet,« forklarer han.
Internettet er lige for alle
Internettet er struktureret efter et først-til-mølle princip. Lægen, der foretager en søgning på en sygdom, bliver ikke prioriteret over hende, der gerne vil se en Youtube-video med en kat, der har lært at spille klaver.
Internet-udbyderen kan i øjeblikket ikke tage sig ekstra betalt for, at Coca-Cola-reklamen bliver streamet hurtigere end Pepsi-reklamen. Men det vil måske ændre sig i fremtiden.
Regulering
Andrea Renda har studeret internettets mekanismer i forbindelse med en nylig EU-høring om regulering af trafikken.
»Youtube-vidoerne står for en meget stor del af trafikken på nettet. Man kan stille spørgsmål ved, om Youtube burde være prioriteret lige så højt som f. eks. hospitalsvæsenet,« siger Andrea Renda.
Renda sammenligner reguleringen med systemer, vi kender fra togtrafik eller postvæsenet, hvor man kan betale mere for 1. klasse eller særligt prioriteret post. Hvis man kan betale mere for bredbåndet, vil man således kunne slippe uden om flaskehalse på internettet.
Reguleringens bagside
Netudviklere og forbrugerorganisationer i hele verden frygter, at reguleringer af trafikken vil gå ud over ytringsfriheden og være konkurrenceforvridende. Mange net-udbydere, eksempelvis danske TDC, tjener penge både på at tilbyde både internet og telefoni. Men nettet kan samtidig bruges til at ringe gratis over.
»Derfor frygter forbrugerorganisationer, at gratis telefoni som Skype eller andre serviceydelser, der i fremtiden kan undergrave netudbydernes egen forretningsmodel, bliver blokeret eller bliver meget langsomme og ender i et usynligt hjørne af nettet,« forklarer Anders Henten, der er professor i informations-og kommunikationsteknologi ved Aalborg Universitet.
Netudviklere og forbrugerorganisationer frygter, at de reguleringer, der finder sted, maskeres som tekniske problemer, mens der reelt er tale om at forhindre andre i at lave gratis alternativer eller konkurrerende produkter. De ønsker derfor, at der vedtages regler mod misbrug af reguleringen af internettet, forklarer Anders Henten.
Markedet kan løse problemet
Andrea Renda har lavet en model af internettet, som han – på grund af strukturen med forskellige lag, og fordi han er italiener – kalder for lasagne-modellen. Han forklarer med den, at der godt kan være problemer på et lag på internettet, men at det næppe vælter hele ‘lasagnen’.
»Der vil opstå dominans på et lasagne-lag, nogle vil eksempelvis komme til at prøve at sidde på markedet for internet-tv, men så længe de ikke dominerer flere lag på én gang, er det ikke sandsynligt, at der bliver problemer,« siger Andrea Renda.
Internettets struktur betyder ifølge Renda, at det ikke er sandsynligt at netudbyderne vil blokere indhold, som brugerne gerne vil have.
Net-udbyderne er afhængig af dem, der leverer indholdet til internettet, og omvendt. Hvis en net-udbyder blokerer for Skype, vil forbrugerne skifte til en konkurrent, som tillader, at der kan bruges Skype. Så længe der er flere virksomheder at vælge imellem, vil misbrug af reguleringen sandsynligvis ikke ske, siger Andrea Renda.
