Hvem bliver klimaforandringernes økonomiske vindere? Hvem bliver taberne? Og mere konkret, hvordan kan erhverslivet omstille og tilpasse sig?
\ Historien kort
- Der er profit og innovationspotentiale at hente i klimaforandringerne for virksomheder, der er fremsynede nok.
- Risikovurderinger og innovation i modstandsdygtige materialer og tjenester danner grundlag for et nyt marked.
- Her forklarer forsker fra Aarhus Universitet, hvordan erhvervslivet kan vende klimaforandringerne til deres fordel.
Klimaforandringerne udgør selvsagt både en uønsket og negativ risiko for alle samfund.
USA's forhenværende præsident Barack Obama opsummerede på elegant vis situationen:
»Vi er den første generation, der mærker konsekvenserne af klimaforandringer, og den sidste generation, der kan gøre noget ved det.«
Den globale uopsættelighed er også reflekteret i et af FN’s bæredygtige udviklingsmål: 'Skride til umiddelbar handling for at bekæmpe klimaændringer og konsekvenserne af disse'.
De forskellige virksomheders succesrate i den nærmeste fremtid vil blive afgjort af, hvordan og hvor godt privatsektoren tilpasser sig og reducerer risici associeret med klimaforandringerne.
Men hvad betyder det for industrien, der står over for kravet om en drastisk reduktion af CO2-emmissionerne?
Kun lidt forskning om den private sektor
Paris-aftalen fra december 2015 bekræftede, at verdens lande forpligter sig til, at reducere drivhusgasudledningen samt at tilpasse sig et klima i stadig forandring ved at styrke samfundsevnen til at håndtere de tilhørende konsekvenser, sårbarheder og risici såvel som at mindske ødelæggelser og tab.
\ Værdikæden og værdikædeanalyse
En virksomheds værdikæde består af en række aktiviteter, der udføres for at produktudvikle, indkøbe, producere, markedsføre, levere og servicere virksomhedens produkt, som tilsammen skaber produktets værdi for kunden.
Ved at foretage en værdikædeanalyse, analyseres alle de led, der tilsammen skaber virksomhedens konkurrenceevne.
Den Europæiske Union er allerede skredet til handling med en overordnet EU-tilpasningsstrategi, der blev implementeret i 2013. Planen vil blive revideret senere på året, og en ny strategi vil blive fremlagt i 2018.
Det forventes, at den nye strategi vil fokusere endnu mere på den private sektor og på tilpasning på lokalt plan.
Indtil for nylig koncentrede størstedelen af forskningen sig om at beskrive, hvordan den offentlige sektor tilpasser sig.
Kun en lille del af forskernes opmærksomhed koncentrerede sig om at forstå de udfordringer, som den private sektor står over for; heriblandt de 26 millioner aktive private virksomheder, der beskæftiger omkring 143 millioner mennesker og deres værdikæder (se faktaboks, red.)
Hvordan den private sektor tilpasser og omstiller sig de større klimarisici og samtidigt møder kravet om en drastisk reduktion af CO2-udledningerne i overensstemmelse med EU-Kommissionens 'Vejkort til et ressource-effektivt Europa' (EU2050 Road-Map) samt reducerer deres klimarisici, er stadigvæk et åbent spørgsmål.
Forstyrrelser for 44 milliarder dollars
Forstyrrelse eller afbrydelse af forsyningskæden er ét eksempel på, hvordan klimaforandringerne vil få konsekvenser for internationale virksomheder.
Oversvømmelserne i Thailand i 2011 et et godt eksempel. Oversvømmelserne som følge af voldsom regn og tropiske storme var de værste oversvømmelser i 70 år.
Da vandmasserne nåede frem til et tætbebygget industriområde, der var hjem for 804 virksomheder, forstyrrede det den globale forsyningskæde af thailandsk producerede autodele og elektronisk udstyr.
Det tog to måneder at tømme industriområdet for flodvand, hvilket forårsagede forsynings- og produktionsforstyrrelser for store globale computerbrands som Acer, Samsung, Lenovo og Apple samt bilfabrikanter som Toyota og Honda.
Det estimeres, at oversvømmelserne har kostet virksomhederne næsten 44 milliarder dollars.
Undersøgelser har vist, at størstedelen af de berørte organisationer ønsker at fortsætte med at drive virksomhed i området, men at omkostningerne risikerer at stige, når producenterne beder deres leverandører om at diversificere risici og indkøbskilder for at kompensere for risikoen forbundet med at drive forretning i områder kendt for at være sårbare over for klimarelaterede risici.
Adgang til klimadata er afgørende
Estimeringer for Europa viser, at adgang til klima- og hydro-meteorologiske informationer samt tidlige varslingssystemer kan redde flere hundrede liv om året og desuden årligt afværge økonomiske tab på mellem 596 millioner og 3,5 milliarder dollars som følge af katastrofer.
En skelsættende artikel i Nature Climate Change fandt i 2016, at den samlede globale aktivværdi, der er sårbar over for klimarelaterede risici, er anslået til at ligge et sted mellem 2,5 og 24,2 billioner USD, afhængigt af hvilken type klima- og socioøkonomiske udviklingsscenarier vi kommer til at se i fremtiden.
Selvfølgelig er investorerne i stigende grad bevidste om disse risici, og de er som følge begyndt at ændre deres investeringsporteføljer.
Men klimarisici skal i højere grad fremlægges for markederne, for at det kan ske. Og for at gøre det, har de brug for yderligere forskning til udviklingen af omfattende risikoestimater for tab på virksomhedsniveau.
Investeringsrisikoen afhænger af klimaet
G20-landenes arbejdsgruppe for klimarelaterede problematikker kan hjælpe til at sætte skub i offentliggørelsen af den private sektors klimaforanstaltninger.
\ Klimatema
De er her, de er reelle, og de er vores skyld. Så hvad nu?
ForskerZonens særlige klimatema er skrevet af forskere fra de nordiske lande og blevet til i samarbejde med vores engelsksprogede søsterside, ScienceNordic.
Bogmærk denne side og hold dig opdateret på temaet, der løber over de næste to uger.
I 2015 udviklede investeringsselskabet Mercer en proces til vurdering af klimarelaterede investeringsrisici kaldet TRIP, som står for:
- Teknology (T) - bredt defineret som fremdriftshastigheden og investeringerne i udviklingen af teknologi, der understøtter low-carbon-økonomien.
- Resource Availability (R) - henviser til kroniske vejrmønstres (for eksempel langsigtede ændringer i temperatur eller nedbør) og de efterfølgende fysiske ændringers effekt på investeringerne.
- Impact (I) - er det akutte og ekstreme vejrs fysiske effekter.
- Policy (P), - er bredt defineret som alle internationale, nationale og mellemstatlige målsætninger, mandater, lovgivning, forordninger og regulativer, som har til formål at reducere risikoen for yderligere klimaændringer.
Flere kreditvurderingsbureauer som Standard and Poors og Moody's har allerede annonceret planer for vurdering af de klimarisici, som både virksomheder og lande står over for. Det har til formål at levere bedre information om virksomhedernes eksponering for klimarisici til potentielle investorgrupper.
Global Economic Forum Global Risk Report 2017 beskriver en manglende evne til mindske og tilpasse sig klimaændringerne som den mest signifikante risiko, som samfundet står over for i 2017, hvilket også gælder for virksomhederne.
Potentiale i omkostningseffektiv tilpasning
Global Opportunity Report 2017 belyste endnu et aspekt, som identificerede en omkostningseffektiv tilpasning til klimaforandringerne som ét af erhvervslivets største potentialer.
Virksomheder, der for at møde internationale investorers krav, kan vurdere, kommunikere og mindske deres CO2-emissioner såvel som deres klimastyrede risici, mens de samtidigt beskytter deres værdikæde og forsyningskæde, står til at vinde markedsfordele i lyset af klimaforandringerne.
Ved at foretage detaljerede risikovurderingsvurderinger, der informerer om investeringerne og optimerer investeringernes afkast for hver virksomhed, vil konsulentvirksomheder gøre det muligt for virksomhederne at gøre dette på en omkostningseffektiv måde.
Man kan få fremgang i et nyt klima
Faktisk repræsenterer det voksende forretningsmuligheder for de forskellige konsulentfirmaer inden for mange forskellige sektorer.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Vi har for eksempel brug for innovation i modstandsdygtige materialer og tjenester, nye vejr- og klimaanalyser, klimaresistente frø, afgrøder og landbrugsmetoder.
Vi har også brug for finansielle og forsikringsmæssige produkter som et incitament til at tilstræbe modstandsdygtighed, vandeffektive teknologier, oversvømmelsesværn og lokal dræning, såvel som effektive klimaanlæg, backup generationssystemer, varmeisolering og mange andre produkter og tjenester.
Fremsynede virksomheder, der med sund økonomisk vurdering og planlægning kan forvandle detaljerede klimarisikovurderinger til innovationspotentiale, vil stå langt bedre rustede til at imødegå de nye risici, ændrede markedsforhold og politikker i en verden påvirket af klimaændringer.
Læs denne artikel på engelsk hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ FN's bæredygtigheds- og udviklingsmål
Mere end 150 stats- og regeringsledere vedtog formelt på topmødet i FN’s hovedkvarter i New York 25.-27. september 2015 en række nye verdensmål, også kaldet bæredygtigheds- og udviklingsmål (Sustainable Development Goals - SDG).
I en rapport om fremskridtene i forhold til udviklingsmålene opdelte FN’s generalsekretær de 17 mål i fem grupper: Værdighed, Mennesker, Vækst, Jorden, Retfærdighed og samarbejde.
De 17 nye bæredygtighedsmål er:
- Komplet udryddelse af fattigdom inden 2030.
- Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug.
- Sikre et bedre helbred og et sundere liv for alle.
- Sikre inkluderende og ligeværdig kvalitetsuddannelse for alle.
- Opnå ligestilling og styrke kvinder og pigers position i samfundet.
- Sikre bæredygtig adgang til vand for alle, sikre bæredygtig forvaltning af vandressourcer og adgang til sanitet for alle mennesker.
- Sikre adgang til bæredygtige og pålidelige energikilder, som alle har råd til.
- Fremme bæredygtig økonomisk vækst, sikre fuld og produktiv beskæftigelse og et anstændigt arbejde til alle.
- Bygge holdbar infrastruktur, fremme inkluderende og bæredygtig industrialisering og at fremme innovation.
- Reducere den indenrigs- og udenrigspolitiske ulighed.
- Bygge inkluderende, robuste og bæredygtige byer og bosættelser.
- Sikre at forbrug og produktionssystemer er bæredygtige.
- Skride til umiddelbar handling for at bekæmpe klimaændringer og konsekvenserne af disse.
- Fremme bæredygtig brug af havene og af havressourcer for at bevare verdenshavene.
- Beskytte og fremme økosystemer og naturressourcer på en bæredygtig måde. Bevare og sikre økosystemer, bekæmpe ørkenspredning og forhindre yderligere tab af biodiversitet.
- Fremme fredelige, inkluderende og retfærdige samfund for at skabe bæredygtig udvikling. Sikre skabelsen af effektive, gennemsigtige og inkluderende institutioner på alle niveauer.
- Styrke globalt samarbejde for bæredygtig udvikling og mulighederne for implementering af dette.
