Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere boykotter sydkoreansk universitet af frygt for dræberrobotter

Annonce:

Over 50 af verdens førende robotforskere har meldt sig ud af det, som, de frygter, kan blive et kapløb om at skabe fuldt automatiserede våben drevet af kunstig intelligens. Det skriver Ingeniøren.

Forskerne tager i en fælles udtalelse afstand fra det førende sydkoreanske universitet, KAIST, fordi universitet samarbejder med våbenproducenten Hanwha Systems om et laboratorium, hvori der skal udvikles autonome våben.

Samarbejdet med universitet er stoppet på ubestemt tid, og forskergruppen vil først ophæve boykotten, når KAIST forsikrer, at laboratoriet vil afholde sig fra at udvikle våben, som kan fungere 100 procent autonomt.

»Udviklingen inden for AI (kunstig intelligens, red.) og autonome våben går i en potentiel farlig retning med dette her. Det er vores pligt at tage stilling og forsøge at gøre beslutningstagerne opmærksomme på konsekvenserne,« siger ph.d. og lektor i logik og kunstig intelligens ved DTU Compute Thomas Bolander til Ingeniøren.

Han er en af de 50 medunderskrivere på boykotten.

Hanwha Systems producerer også klyngebomber, selvom den type våben ifølge en FN-konvention er forbudt både at fremstille og bruge.

Annonce:

FN forbyder også brugen af atomvåben samt biologiske og kemiske våben. Efter 3 års pres fra en af verdens mest fremtrædende AI-forskere, professor Toby Walsh fra New South Wales University, skal FN’s 123 medlemslande nu drøfte om autonome våben skal med på listen.

Toby Walsh, der desuden har forfattet den nye erklæring fra forskerne, har fortalt i et interview med Ingeniøren, at de autonome våben ifølge ham skal defineres som masseødelæggelsesvåben i FN-systemet.

Begrundelsen er, at kunstig intelligens gør det muligt for en enkelt programmør at skabe lige så stor ødelæggelse som titusinder af mennesker ved traditionel krigsførelse.

ele