Forestil dig, at internettet pludselig går i sort.
Betalingsterminalerne i supermarkedet fryser. Regionens hospitaler mister adgang til deres systemer.
Softwaren på din arbejdsplads og alle de data, den indeholder, forsvinder fra den ene dag til den anden.
Du leder efter svar, men telefonerne er overbelastede, og de sociale medier er tavse. Det bliver pludselig svært både at finde information og komme i kontakt med familie og venner.
For i virkeligheden er vores digitale infrastruktur ikke mere robust, end at nogen eller noget kan trække stikket.
Ligesom en computer kan slukkes, kan selve nettet, som alt er koblet op på, også lukkes ned.
Det er ikke et usandsynligt scenarie.
Tekniske fejl, cyberangreb og naturkatastrofer kan alle lamme centrale dele af internettet, og i takt med at den amerikanske regering stiller stadig større krav til europæiske ledere, er det ikke utænkeligt, at Europa som led i geopolitiske forhandlinger kan miste adgangen til den digitale infrastruktur, der leveres af amerikanske virksomheder.
Ved det økonomiske topmøde i den lille alpeby i Schweiz har EU's formand, Ursula von der Leyen, understreget det 'strukturelle imperativ' for Europa: at opbygge en ny form for uafhængighed blandt andet inden for teknologisk kapacitet og sikkerhed.
Og faktisk er der allerede rundt om i Europa taget skridt til at genvinde noget af uafhængigheden fra amerikansk teknologi.
Et lille antal amerikanskbaserede teknologigiganter kontrollerer i dag en stor del af verdens 'cloud computing'-infrastruktur; altså det globale netværk af fjerntliggende servere, der lagrer, administrerer og behandler vores apps og data.
Amazon Web Services (AWS), Microsoft Azure og Google Cloud anslås at sidde på omkring 70 procent af det europæiske marked, mens europæiske cloud-udbydere kun står for omkring 15 procent.
Få globale udbydere øger sårbarheden
Min forskning understøtter tanken om, at afhængigheden af få, globale udbydere øger sårbarheden i både den private og den offentlige sektor i Europa.
Det gælder blandt andet risikoen for forstyrrelser i cloudtjenester, uanset om de skyldes tekniske problemer, geopolitiske konflikter eller ondsindede angreb.
To nylige eksempler, som begge tilsyneladende var forårsaget af tekniske fejl, var den flere timer lange AWS-hændelse i oktober 2025, som forstyrrede tusindvis af tjenester verden over, blandt andet bankapps, samt den store Cloudflare-hændelse to måneder senere, der lagde LinkedIn, Zoom og andre kommunikationsplatforme ned.
Konsekvenserne af et større strømsvigt for cloudbaserede tjenester stod også klar, da Spanien, Portugal og dele af det sydvestlige Frankrig blev ramt af et omfattende strømafbrydelse i april 2025.
Der er tegn på, at Europa er begyndt at tage behovet for større digital uafhængighed mere alvorligt.
I den svenske kystby Helsingborg tester et étårigt projekt for eksempel, hvordan forskellige offentlige tjenester vil fungere i tilfælde af et scenarie med digitalt blackout.
Vil ældre borgere stadig modtage deres recepter fra lægen? Kan de sociale myndigheder fortsat yde omsorg og udbetale ydelser til alle byens indbyggere?
Dette banebrydende projekt har til formål at kortlægge hele spektret af menneskelige, tekniske og juridiske udfordringer, som et sammenbrud i tekniske systemer vil medføre, og vurdere hvilket risikoniveau, der er acceptabelt i de enkelte sektorer.
Målet er at opbygge en model for kriseberedskab, som senere i år kan deles med andre kommuner og regioner.
Digital suverænitet
Andre steder i Europa tager frontløbere skridt til at styrke deres digitale suverænitet ved gradvist at gøre sig mindre afhængige af de globale techgiganter blandt andet gennem samarbejde og udbredt brug af open source-software.
Denne teknologi betragtes som et digitalt fællesgode, der kan flyttes mellem forskellige cloudmiljøer, og som kan drives under suveræne, uafhængige vilkår.
I det nordlige Tyskland har delstaten Slesvig-Holsten taget det måske mest markante opgør med digital afhængighed.
Delstatsregeringen har udskiftet størstedelen af sine Microsoft-baserede it-systemer med open source-alternativer og opsagt næsten 70 procent af sine licenser.
Målet er, at brugen af big tech-tjenester kun skal finde sted i helt særlige tilfælde inden udgangen af årtiet.
På tværs af Frankrig, Tyskland, Holland og Italien investerer regeringerne både nationalt og på tværs af landegrænser i udviklingen af digitale open source-platforme og værktøjer til chat, video og dokumenthåndtering.
De kan sammenlignes med digitale Lego-klodser, som offentlige myndigheder kan hoste på deres egne præmisser.
I Sverige kører et tilsvarende system til chat, video og online-samarbejde i nationale datacentre frem for i udenlandske clouds. Det er udviklet af Sveriges statslige myndighed, Försäkringskassan, som administrerer og udbetaler en lang række offentlige ydelser, og spiller en central rolle i det svenske velfærdssystem.
Løsningen tilbydes som en service til svenske offentlige myndigheder, der søger uafhængige digitale alternativer.
Dine valg betyder noget
For at Europa og andre lande reelt kan håndtere de risici, som digitale blackouts og sammenbrud i cloudtjenesterne udgør, skal den digitale infrastruktur tages lige så alvorligt som fysisk infrastruktur som havne, veje og elnet.
Kontrol, vedligeholdelse og kriseberedskab for digital infrastruktur bør ses som centrale offentlige ansvarsområder, og ikke som noget, der kan udliciteres til globale techgiganter og dermed være åbent for udenlandsk indflydelse.
For at styrke medlemslandenes fokus på digital robusthed har EU udviklet en ramme for cloud-suverænitet, der skal vejlede indkøb af cloudtjenester med det formål at holde europæiske data under europæisk kontrol.
Den kommende Cloud and AI Development Act, som har til formål at fjerne strukturelle barrierer og fremme investeringer i datacentre og regnekraft, forventes at tilføre området yderligere opmærksomhed og ressourcer.
Europa bør stå sammen
Regeringerne og private virksomheder bør opfordres til at stille krav om sikkerhed, åbenhed og interoperabilitet, når de indhenter tilbud på cloudtjenester og ikke blot fokusere på lav pris.
På samme måde kan vi som enkeltpersoner også gøre en forskel gennem de valg, vi træffer.
Ligesom det er fornuftigt at sikre sig adgang til mad, vand og medicin i en krisesituation, bør man være opmærksom på, hvilke digitale tjenester man bruger både privat og professionelt.
Tænk over, hvor dine e-mails, personlige fotos og samtaler bliver opbevaret. Hvem har adgang til dine data, og på hvilke vilkår? Hvor let er det at sikkerhedskopiere, genskabe og flytte dem til en anden tjeneste?
Intet land og slet ikke et helt kontinent vil nogensinde blive fuldstændigt digitalt uafhængigt, og det bør heller ikke være målet.
Men ved at stå sammen kan Europa sikre, at de digitale systemer forbliver tilgængelige selv i en krisesituation på samme måde, som vi forventer det af den fysiske infrastruktur.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
