Lyden af stilhed er gået viralt den seneste uge. Nærmere betegnet videoer, især GIFs, uden lyd, men hvor folk alligevel oplever at kunne 'høre' dem.
Det var den skotske forsker i neurovidenskab og psykologi ved University of Glasgow, Lisa Debruine, der satte gang i den lydløse løbeild, da hun delte følgende GIF og spørgsmål på Twitter:
New York Times delte efterfølgende GIF'en og spurgte deres Twitter-følgere i en ganske uvidenskabelige undersøgelse, hvor mange der kunne høre en lyd på den lydløse GIF.
Her svarede 70 procent, at de godt kunne høre en lyd.
\ Læs mere
Men kan man høre uden at høre?
Svaret er 'ja' ifølge professor i audiologi ved Manchesters Center for Audiologi og Døvhed, Chris Plack, der forsker i lyd.
Det kræver ikke en ekstern lyd at høre noget, man kan sagtens »have en oplevelse af en lyd,« fortæller han til nytimes.com.
Det bakkes op af hjerneforskere ved University of London, der i flere år har undersøgt et fænomen, som de kalder visuel høring.
Når nogen hører, det de ser, så skyldes det, at de forskellige sanser ikke er så skarpt opdelt, som de fleste tror, fortæller Chris Fassnidge, forsker i visuel høring og ph.d.-studerende ved University of London, til nytimes.com.
\ Læs mere
Lugte-, høre- og smagssansen »taler allesammen med hinanden og influerer hinanden, så små detaljer som farven på den tallerken, som man spiser fra, kan influere, hvordan ens mad smager,« fortæller han til nytimes.com.































