Galapagos-øerne mangler ferskt drikkevand. På hovedøen Santa Cruz er vandet fra hanen ligefrem sundhedsskadeligt, det i sådan en grad, at beboerne ikke bør vaske op i det.
Men nu ser det ud til at problemet snart vil blive løst, for danske geologer har i samarbejde med bl.a. franske forskere for nylig afsløret nogle udstrakte lerlag i hovedøens undergrund, der tilsyneladende kan holde på det ferske regnvand. Lerlaget forhindrer vandet i at slippe væk.
»Vi har fundet et stort, sammenhængende vandstandsende lag på øen sydside, hvor der årligt falder store mængder regn. Der er særdeles gode chancer for, at laget kan standse vandet så meget, at man kan få en bæredygtig indvinding af vand,« fortæller lektor Esben Auken fra Geologisk Institut, Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag det store fund.
Målinger fra helikopter
\ Fakta
Det regner betydeligt mere på Galapagos-øerne, end det gør i Danmark.
Geologerne kom på sporet af lerlaget efter at have lavet omfattende geologiske undersøgelser af hovedøens undergrund i 2006.
Igennem flere måneder overfløj forskerne dagligt hovedøen med helikopter, der bar en sekskantet metalramme på størrelse med en sommerhusgrund under sig i nogle bomstærke wires. Instrumentet, der kaldes SkyTEM, skannede de øverste jordlag ned til en dybde på 300 meter ved at måle jordens elektriske modstand.
Ud fra de enkelte lags ledningsevne kan forskerne se, hvilke mineraler lagene består af, og hvilken struktur, mineralerne danner.
»Vi blev interesseret i dette lag, fordi dets lave ledningsevne tyder på, at det er et vandstandsende lag, der består af lermineraler. Vi kan dog ikke vide det med sikkerhed, før vi har boret ned i det og ser, om det er rigtigt,« pointerer Esben Auken.
En boring er det næste skridt
Resultaterne er så lovende, at teamet lige nu arbejder på at skaffe penge til at lave egentlige prøveboringer ned til lerlaget. Hele projektet har indtil videre været finansieret af private fonde, og det er også herfra, at forskerne håber på at kunne finde de sidste afgørende midler. »Vi er meget stolte over, at det har kunnet lade sig gøre at gennemføre hele projektet for meget få økonomiske midler men med en masse positiv energi. Nu mangler vi bare lige det sidste, nemlig rent faktisk at bore derned og så undersøge, hvor meget vand, der var dernede,« fortæller han.
Verdens dårligste vand
Geologerne har travlt, for beboernes mangel på vand er større end nogensinde før. Antallet af turister på øerne vokser år for år, og turismen tiltrækker mange af Equadors indbyggere fra fastlandet, der håber på, at de kan tjene en ekstra skilling. I højsæsonen løber det totale antal beboere op på omkring 50.000.
»Equador er et fattigt land, og det er bedre at slå sig ned på øerne, fordi det er attraktivt økonomisk. Problemet er, at de mange turister og den fastboende befolkning tilsammen har brug for store mængder ferskvand, og det står i skærende kontrast til det faktum, at der ikke rigtigt er noget ferskvand på de her øer,« siger han.
Det vand, som beboerne har nu, er noget, de hiver op af nogle klippespalter. Men lige ved siden af klippespalterne bor der masser af mennesker, der har opstillet et væld af septitanke i området. Da der ikke er noget kloaksystem, får affald og afføring uden videre lov til at trænge ned i spalterne, hvor det forurener vandet, som derfor er fyldt med kolibakterier.
»Jeg har aldrig nogen sinde været et sted, hvor vandet er så dårligt. Så jeg håber virkelig på, at lerlaget viser sig at bugne af vand,« slutter Esben Auken.
Santa Cruz er den næststørste af de berømte Galapagos-øer med et areal på 986 km², næstefter øen Isabela. Øens hovedstad er Puerto Ayora, som er den største by på øerne. På Santa Cruz er der ydermere nogle små landsbyer, hvis indbyggere arbejder med landbrug og kvægdrift. Selve øen er en vulkan, der sidst var i udbrud for halvanden million år siden. Som en følge af øens vulkanske fortid er øens landskab præget af to gigantiske huller, Media Luna og Los Gemelos, som er opstået ved et kollaps af et magmakammer.
Flyver man hen over øen, synes den splittet i to. Således er øens nordside tør og sandet som en ørken, fordi der ikke falder nogen regn i området. Sydsiden derimod er dækket af store skovområder. Det skyldes, at monsunvindene kommer fra sydøst og bærer masser af regn med sig. På den ene side af øen regner det, mens det på den anden side er knastørt.
Det lerlag, som forskerne har fundet dybt nede i øens undergrund, dækker en stor del af det område, hvor det regner. Da fladen er så stor, mener forskerne, at det holder på betydelige mængder af ferskvand.
