I en ny rapport fra konsulentbureauet McKinsey kan man læse, hvilke 12 teknologier, der vil få størst indflydelse på samfundet i de kommende år.
Selve rapporten og kriterierne, der ligger til baggrund for udvælgelsen, kan du læse mere om her.
En teknologi, som kom med på listen er kaldes med en meget tør term ’automatiseret videnarbejde’.
Begrebet dækker over intelligente softwaresystemer, som kan behandle viden. Det lyder måske tungt, men det er faktisk en vild hjælp for eksperterne selv.
Diagnosticering i samråd med intelligente systemer
Helt konkret kan vi se, hvordan automatiseringen kan hjælpe psykologer, læger og psykiatere til at stille den rigtige diagnose hos psykiatriske patienter.
Hos patienter med psykiske lidelser kan man nemlig høre ændringer i deres stemmeleje og klang i stemmer. For eksempel er skizofrene typisk længere om at svare på spørgsmål og taler mere monotont end raske mennesker.
At bruge stemmen som et led i diagnosticering af psykiske lidelser er ikke et nyt fænomen. Det har længe været brugt som et vigtigt redskab til at diagnosticere patienter, men der er udfordringer forbundet med metoden.
Det fortæller Riccardo Fusaroli, forsker ved Aarhus Universitet ved center for semiotik samt Interacting Minds Center. Han og hans kollegaer er i gang med at udvikle en algoritme, der kan identificere psykiske lidelser på baggrund af optagelser af deres stemme.
»Stemmen er et vigtigt diagnostisk kriterium, men det er meget svært at træne mennesker til at høre forskellene. Nyuddannede psykologer og psykiatere og familielæger har meget svært ved at evaluere stemmen, og bruge den som redskab i diagnosticeringer.«
Algoritmer skal trænes for at blive intelligente
For at kunne identificere noget som helst automatisk skal en algoritme trænes, forklarer Riccardo Fusaroli.
Da der findes ikke en videnskabelig model for, hvordan en skizofrens stemme lyder, har han og hans kollegaer bygget algoritmen op fra bunden.
»Algoritmen er bygget omkring 100 patienter, som har været med til at træne den. Man uddanner algoritmen, og når den er trænet, kan man prøve den med nye data, som den ikke kender i forvejen.«
Igennem træning og uddannelse af algoritmen er de nu oppe på, at den kan stille den rette diagnose i 90 procent af tilfældene, og det kan komme til at hjælpe knap så stemme-kyndige læger og psykiatere til at stille den rette diagnose.
Skal gøre det nemmere at leve med Parkinson
Algoritmen skal dog ikke kun bruges til diagnosticering af nye patienter. Riccardo Fusaroli og hans kollegaer samarbejder med forskere ved Oxford University for at lave et system, der kan hjælpe Parkinson-patienter.
Ligesom Parkinson-patienten mister mere og mere kontrol over kroppen, mister han også kontrollen over stemmen, og det kan bruges til at gøre den løbende overvågning af sygdommen lettere.
»Det kan være meget besværligt for sundhedssystemet og patienten at skulle til lægen hele tiden. I Oxford arbejder de på at udvikle et system, så patienten kun skal til læge hver anden måned, men bliver løbende overvåget af systemet, som kan sende informationer til lægen, hvis der opstår pludselige udslag i stemmen,« fortæller Riccardo Fusaroli.
Software skal også hjælpe andre eksperter i deres arbejde
De intelligente systemer medfører, at arbejdsgange, der kræver ekspert-vurderinger bliver delvist automatiserede, og det vil reducere antallet af tilfælde, hvor eksperter skal indkaldes.
Det kan for eksempel være i banker, forsikringsselskaber, hospitaler og jobcentre, forklarer Thomas Hildebrandt fra IT Universitetet i København. Her forsker han i, hvordan man kan udvikle systemer, der kan håndtere erfaringsbaseret viden og omsætte det til korrekte fortolkninger.
Man ser en tendens til at mange digitale løsninger er startet med at være meget samlebåndsagtige. Nu bevæger vi os gradvist over i også at kunne støtte sagsbehandleren i at træffe de rigtige beslutninger.
Thomas Hildebrandt
Det her ekspertarbejde finder vi oftest i forbindelse med sagsbehandlinger, forklarer han;
»Sagsbehandlinger bygger i høj grad på eksperternes erfaring, når det kommer til at afgøre, hvad der er den mest hensigtsmæssige løsning på et problem. Vores arbejde som forskere er at udvikle systemer, der kan træffe beslutninger på baggrund af erfaringsbaseret viden, og som bliver mere intelligente undervejs.«
»Det handler i høj grad om en overgang fra, at systemerne skulle kunne en masse regler til så også at kunne fortolke dem, og finde frem til den rigtige løsning, for eksempel når man skal afgøre om en person er berettiget til bistand.«
Som det er i dag, kan man risikere, at systemerne forhindrer eller forsinker arbejdsgangene for eksperten, og det vil man undgå i fremtiden, fordi systemerne blive mere fleksible og intelligente, fortæller Thomas Hildebrandt.
Eksperter bliver ikke overflødige
At diagnosticering og andre ekspertbaserede vurderinger bliver automatiserede betyder ifølge Thomas Hildebrandt ikke, at vi lægger al vores tillid i maskineriet bag de intelligente systemer.
»Jeg plejer at sammenligne digitalisering med svejsearbejdet på skibsværfter, som i dag bliver varetaget af robotter. Der er stadig brug for mennesker til at kontrollere robotterne, så der er også stadig brug for videnarbejdere. Til gengæld vil antallet af tilfælde, hvor eksperterne skal træde til, blive mindre.«
Og som Riccardo Fusaroli også forklarer, skal algoritmen ses som en hjælp for eksperterne, som i sidste ende er dem, der skal stille diagnosen ved også at vurdere andre faktorer hos patienterne.
De intelligente systemer skal ifølge ham ikke reducere antallet af ansatte i det psykiatriske system, men kan gøre det nemmere for både patienter og sundhedssystemet at få overvåget en sygdom.
