Test dig selv: Har du hjernen til at blive astronaut?
Det Europæiske Rumagentur søger nye astronauter. Få indblik i, hvad det kræver af din ‘intelligens’ gennem en sjov test.

Andreas Mogensen (til venstre) er uddannet rumfartsingeniør og har været astronaut hos ESA siden 2009. (Foto: ESA)

Andreas Mogensen (til venstre) er uddannet rumfartsingeniør og har været astronaut hos ESA siden 2009. (Foto: ESA)

Kattelemmen til en uhyre sjælden karriere som astronaut er lige nu åben. Men snart lukker den igen.

Det Europæiske Rumagentur søger nemlig et kuld på 4 til 6 nye astronauter. Ansøgningsfristen er 18. juni (fristen er ændret - tidligere var den 28. maj 2021), så, hvis du er hurtig, kan du lige på falderebet nå at gribe ud efter drømmen.

Ansøgningen foregår i seks faser, hvor du blandt andet bliver interviewet, screenet, får testet din kondition og meget mere. 

Men hvis du først lige vil have en idé om, hvad det kræver af dig og din intelligens, kan du prøve en astronauttest, der er udviklet af DTU Space i samarbejde med Novo Nordisk Fonden. 

Bliv astronaut

Fra 31. marts til 18. juni 2021 kan du ansøge om at blive astronaut. (Fristen er ændret - tidligere var den 28. maj 2021).

Læs mere, og ansøg via hjemmesiden BlivAstronaut.dk.

For at klæde dig på til jobbet, bringer vi på Videnskab.dk en serie artikler om livet som astronaut, og hvad det kræver at blive den næste Andreas Mogensen (Danmarks første og hidtil eneste astronaut).

Artikelserien bliver til takket være økonomisk støtte fra Thomas B. Thriges Fond. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.

Andreas Mogensen: Kognitiv test var det hårdeste

Den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen slap gennem nåleøjet og begyndte sin astronaut-uddannelse hos ESA i 2009 som en af 6 nye astronauter blandt cirka 8.500 ansøgere. 

Han husker selv den kognitive test, som du kan få en lille smagsprøve på i astronauttesten, som den hårdeste, fortæller han til Videnskab.dk. 

Testen blev lavet på en fuld dag med ni timers computer-baserede tests, hvor ansøgerne fik testet deres kognitive evner. Det vil sige deres evner til at huske, multitaske, visualisere og tænke i 3D, koncentrere sig, regne og så videre. 

»ESA havde sendt os nogle eksempler på, hvad der var os i vente. Dem forsøgte jeg at løse. Bare så jeg ikke blev overrasket. Men det er alligevel lidt svært at forberede sig. Det er meget svært lige pludselig at blive bedre til en kognitiv prøve,« forklarer Andreas Mogensen.

Udover en kognitiv test, skal man som astronaut-aspirant hos ESA også gennem psykologiske screenings, samarbejdsøvelser, konditionstests og til sidste en afsluttende jobsamtale.

Se tidslinjen for ansøgningsprocessen og de krav, der stilles til astronaut-ansøgere hos ESA, herunder.

Vil du læse mere og ansøge, så hop ind på BlivAstronaut.dk, inden tidsfristen udløber 18. juni. Du kan også udforske mere om livet i rummet og karrieren som astronaut på DTU Space-universet Vildmedrummet.dk.

Er du nysgerrig? Du kan læse mere på Blivastronaut.dk. (Grafik: ESA)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk