Tålmodighed er en dyd.

Og det er sandelig, hvad de to skabere af dette fantastiske billede har måttet væbne sig med.

Selvom de flere end 200.000 fotografier, som indgår i billedet, blev taget på en enkelt nat, tog det nemlig yderligere to år for astrofotograferne Andrew McCarthy og Connor Matherne at frembringe det endelige resultat.

Frugten af deres arbejde taler dog for sig selv.

Zoomer man ind på billedet, kan man rigtig sætte pris på de mange detaljer. (Foto: Andrew McCarthy/Connor Matherne)

Mega-mosaik

Da det ville være umuligt at få den utrolige detaljegrad, som billedet har, med et enkelt fotografi, tyede de to fotografer til et kneb, som ofte bruges i astrofotografi:

»Hele molevitten er sammensat som en mosaik, hvor hver flise består af tusindvis af fotos,« fortæller Andrew McCarthy, som er amatørastronom, til det amerikanske medie NPR.

Han knipsede langt størstedelen af de mange tusinde billeder, mens Connor Matherne, som er planetforsker ved Deep Sky West Observatory i delstaten New Mexico i USA, tog yderligere 500 billeder for at få alle farvedataene med.

»Andrew stod udelukkende for detaljerne, mens jeg udelukkende stod for farverne,« uddyber Connor Matherne til NPR.

»Det gjorde, at vi kunne få hele Månen med.«

Størstedelen af arbejdet lå i at udarbejde, hvordan de bedst kunne kombinere deres billeder og rent faktisk at sammensætte dem, hvilket de gjorde med fotoredigeringsprogrammer som Autostakkert.

Har fået farve-boost

Billedet blev i første omgang delt på Reddit, og det har sidenhen fået sit eget liv på internettet, ikke mindst på Twitter, hvor begge skabere har været flittige til at svare på spørgsmål.

Two years ago, I teamed up with fellow astrophotographer and planetary scientist @MatherneConnor to capture the most ridiculously detailed moon image we could. Over the last few months we put our heads together again to come up with something even clearer. Behold: pic.twitter.com/SebeDRJx2h

— Andrew McCarthy (@AJamesMcCarthy) August 20, 2022

For eksempel ser Månen på billedet en kende mere farverig ud end den sølvgrå kugle, vi kender. 

Det skyldes, at fotograferne har skruet op for farvemætningen for at illustrere, hvor farverig Månen egentlig er, selvom vores øjne skal bruge en hjælpende hånd for rigtig at kunne se det.

Som Andrew McCarthy forklarer på Reddit, stammer den dominerende røde farve fra jern og feldspat (et mineral), der iltes (oxideres) af vildfarne ilt-atomer fra Jorden.

Den blå farve skyldes, at regolitten (den løstliggende jord på overfladen) i de områder er rig på titanium, lyder det.

NASA's SLS-raket står klar på affyringsrampen. Opsendelsen markerer begyndelsen på Artemis-missionerne. (Foto: NASA/Corey Huston)

Inspireret af Artemis

Billedet har fået navnet ‘Jagten på Artemis’ og er inspireret af NASA's Artemis-projekt.

Den første mission i rækken, Artemis I, sendes mod Månen i 2022. En senere mission skal sætte mennesker på Månen i 2025, hvis alt går efter planen.

Du kan læse mere om Artemis-missionen her.

Missionen og det nye billede vidner om, at selvom kærlighedsaffæren mellem Månen og mennesket har flere hundredtusinder af år på bagen, er den ikke blevet svagere med tiden.

Men en smule mere højteknologisk.