Se vanvittigt detaljeret billede af Månen
To standhaftige astrofotografer har taget 200.000 fotos af Månen og sat dem sammen i ét mesterværk.

‘Jagten på Artemis’, som forfatterne har døbt billedet. Artemis var en af Månens gudinder i græsk mytologi. Det er også navnet på NASA's nye månemission. Tryk på billedet for at nyde det i dets fulde størrelse. (Foto: Andrew McCarthy/Connor Matherne)

‘Jagten på Artemis’, som forfatterne har døbt billedet. Artemis var en af Månens gudinder i græsk mytologi. Det er også navnet på NASA's nye månemission. Tryk på billedet for at nyde det i dets fulde størrelse. (Foto: Andrew McCarthy/Connor Matherne)

Tålmodighed er en dyd.

Og det er sandelig, hvad de to skabere af dette fantastiske billede har måttet væbne sig med.

Selvom de flere end 200.000 fotografier, som indgår i billedet, blev taget på en enkelt nat, tog det nemlig yderligere to år for astrofotograferne Andrew McCarthy og Connor Matherne at frembringe det endelige resultat.

Frugten af deres arbejde taler dog for sig selv.

Zoomer man ind på billedet, kan man rigtig sætte pris på de mange detaljer. (Foto: Andrew McCarthy/Connor Matherne)

Mega-mosaik

Da det ville være umuligt at få den utrolige detaljegrad, som billedet har, med et enkelt fotografi, tyede de to fotografer til et kneb, som ofte bruges i astrofotografi:

»Hele molevitten er sammensat som en mosaik, hvor hver flise består af tusindvis af fotos,« fortæller Andrew McCarthy, som er amatørastronom, til det amerikanske medie NPR.

Han knipsede langt størstedelen af de mange tusinde billeder, mens Connor Matherne, som er planetforsker ved Deep Sky West Observatory i delstaten New Mexico i USA, tog yderligere 500 billeder for at få alle farvedataene med.

Om astrofotograferne

 

De to astrofotografer, som normalt arbejder hver for sig, har deres egne online-profiler og hjemmesider, hvor de deler deres arbejde. 

Andrew McCarthy går også under brugernavnet ‘cosmic_background’ og du kan se flere af hans værker på hans Instagram-profil.

Han har også en hjemmeside, hvor du også kan købe månebilledet på print.

Du kan finde Connor Matherne, også kendt som ‘cosmic.speck’, på Instagram samt på hans egen hjemmeside.

»Andrew stod udelukkende for detaljerne, mens jeg udelukkende stod for farverne,« uddyber Connor Matherne til NPR.

»Det gjorde, at vi kunne få hele Månen med.«

Størstedelen af arbejdet lå i at udarbejde, hvordan de bedst kunne kombinere deres billeder og rent faktisk at sammensætte dem, hvilket de gjorde med fotoredigeringsprogrammer som Autostakkert.

Har fået farve-boost

Billedet blev i første omgang delt på Reddit, og det har sidenhen fået sit eget liv på internettet, ikke mindst på Twitter, hvor begge skabere har været flittige til at svare på spørgsmål.

For eksempel ser Månen på billedet en kende mere farverig ud end den sølvgrå kugle, vi kender. 

Det skyldes, at fotograferne har skruet op for farvemætningen for at illustrere, hvor farverig Månen egentlig er, selvom vores øjne skal bruge en hjælpende hånd for rigtig at kunne se det.

Som Andrew McCarthy forklarer på Reddit, stammer den dominerende røde farve fra jern og feldspat (et mineral), der iltes (oxideres) af vildfarne ilt-atomer fra Jorden.

Den blå farve skyldes, at regolitten (den løstliggende jord på overfladen) i de områder er rig på titanium, lyder det.

NASA's SLS-raket står klar på affyringsrampen. Opsendelsen markerer begyndelsen på Artemis-missionerne. (Foto: NASA/Corey Huston)

Inspireret af Artemis

Billedet har fået navnet ‘Jagten på Artemis’ og er inspireret af NASA's Artemis-projekt.

Den første mission i rækken, Artemis I, sendes mod Månen i 2022. En senere mission skal sætte mennesker på Månen i 2025, hvis alt går efter planen.

Du kan læse mere om Artemis-missionen her.

Missionen og det nye billede vidner om, at selvom kærlighedsaffæren mellem Månen og mennesket har flere hundredtusinder af år på bagen, er den ikke blevet svagere med tiden.

Men en smule mere højteknologisk.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker