DNA’s alfabet er blevet fordoblet, og det giver vilde muligheder for datalagring
Kilde: 
22 februar 2019

A, C, G og T.

De fire bogstaver dækker over hver sin base, og alt vores DNA er skabt af kombinationer af de fire.

Nu suppleres det genetiske alfabet imidlertid med yderligere fire baser, og det åbner ikke alene muligheden for at finde anderledes livsformer i rummet, det kan også få en afgørende betydning for den måde, vi lagrer data på, skriver New York Times.

Det nye genetiske alfabet har fået navnet Hachimoji, der er japansk for ’otte’ og ’bogstav’.

ÆS OGSÅ: DNA kan lagre al data i verden i ét rum

Hvor de fire gamle baser er naturligt forekommende, så er de fire nye unaturlige - de fungerer dog på samme måde som de naturlige. 

Når vi danner nye celler, sker det, fordi strenge af molekyler, der er besat med baserne, tiltrækkes og binder sig til hinanden – C og G binder til hinanden, og det samme gør A og T - og det skaber DNA's dobbelthelix struktur.

De nye baser passer perfekt ind i strukturen, og enzymer læser dem og danner derved molekyler, lige så godt som når de læser de naturlige baser.  

Dermed har forskningen fundet svaret på et gammelt spørgsmål: Har evolutionen kun givet os fire baser, fordi de er de eneste, der passer i vores gener og skaber liv?

Det nye alfabet lægger altså op til, at livet godt kunne have taget en anden vej.

LÆS OGSÅ: Kan teste alle verdens virusser på én gang: Dansk DNA-test skal bruges i EU

Kemiker Steven A. Benner har sammen med et hold af forskere ledt efter unaturlige baser, der kan indgå i den naturlige DNA, siden 1985.

De har skabt de nye baser ud fra et RNA-molekyle.

RNA bliver dannet i alle kroppens celler, når de to strenge i DNA-dobbeltspiralen åbner sig.

Den ene bliver brugt som en ’skabelon’ til at danne RNA, og herefter sker der en af to ting med RNA’et:

  • enten bliver det brugt til at bygge proteiner
  • eller det transporterer genetisk information rundt i kroppen

LÆS OGSÅ: Forskerne vil have dit DNA, når du dør

For at bestå testen skulle forskernes RNA-molekyle kunne ’gribe’ et fluoroscerende protein, der afgiver et grønt lys, når det påvirkes af eksempelvis elektroner.

  • I en bestemt virus fandt Andrew Ellington, evolutionsingeniør ved University of Texas, det enzym, der skulle læse Hachimoji-DNA’et
  • Forskerne bearbejdede enzymet, til det kunne læse alle otte baser med lethed
  • Enzymet blev blandet sammen med Hachimoji i reagensglas

Reagensglassene begyndte at lyse grønt, og dermed havde forskerne beviset på, at de unaturlige baser blev læst, som de skulle.

LÆS OGSÅ: DNA-spor kan afsløre gerningsmandens hårfarve

DNA bliver altså i forvejen brugt til at lagre information, der sidenhen bliver læst, så hvorfor ikke gemme eksempelvis fremtidens film i DNA?

Sidste år lykkedes det da også for forskere fra Microsoft og University of Washington at indkode 35 sange, videoer, dokumenter og andre filer – i alt 200 megabytes – i en portion DNA-molekyler.

Der kan filerne så bevares i flere århundreder, skønner man.

Studiet er udgivet i Science.

LÆS OGSÅ: Den ultimative tidskapsel: DNA kan gemme data i to millioner år

LÆS OGSÅ: Så meget DNA er der på Jorden

ele

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.