Danske studerende vinder VM for opfindelse af nedbrydeligt fiskenet
Ni studerende fra Københavns Universitet opfinder et bæredygtigt fiskenet af edderkoppesilke og vinder fornem, international konkurrence i syntetisk biologi.
Studerende fra Københavns Universitet vinder iGem

De studerende fra Københavns Universitet strøg ind på førstepladsen foran 356 andre hold fra 44 lande. (Foto: Nanna Heinz/Københavns Universitet)

De studerende fra Københavns Universitet strøg ind på førstepladsen foran 356 andre hold fra 44 lande. (Foto: Nanna Heinz/Københavns Universitet)

Forestil dig et stærkt fiskenet, som helt naturligt nedbrydes i havet med tiden, fordi det er lavet af edderkoppesilke, proteiner fra søanemoner og muslinger.

Netop dén opfindelse har ført et hold af ni studerende fra Københavns Universitet til tops i den internationale konkurrence iGEM, også kendt som verdensmesterskaberne i syntetisk biologi for studerende. 

»Det er allerførste gang, et skandinavisk hold er gået så langt og har vundet så meget i konkurrencen. De har været op imod 356 andre hold fra 44 lande, så det er kæmpestort!« fortæller holdets medvejleder Nanna Heinz, der er centerleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Hvad er syntetisk biologi?

Syntetisk biologi er et stadigt voksende forskningsområde, hvor der skabes nye biologiske funktioner, som ikke findes i naturen.

Grundlæggende handler det om, at man gennem avanceret bioteknologi ønsker at bygge eller sammensætte celler eller mikroorganismer, der er designet til at producere forskellige stoffer.

Det kan f.eks. være bakterier, der hjælper med at rydde op efter oliespild, biologiske fabrikker, der producerer medicin, eller vacciner mod sygdomme.

»Uvirkeligt, at vi har vundet«

Joachim Ibsen er en af de ni studerende fra holdet, der netop har vundet iGEM konkurrencens fineste pris, Grand Prize, samt syv andre priser for deres innovative projekt Netlantis, der har vist, at det kan blive muligt at skabe biologisk nedbrydelige fiskenet. 

»Det er stadig helt uvirkeligt, at vi har vundet. Vi var vildt overraskede og ydmyge, da vi blev nomineret til finalen, og det overgik alle mine forventninger, at vi blev udråbt som vindere af Grand Prize,« fortæller Joachim Ibsen, bioteknologi-studerende på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Vil reducere spøgelsesnet i havene

Hvert år tabes enorme mængder af nylon-fiskenet i havene, og de hvirvler rundt som spøgelsesnet, forurener med mikroplast og dræber hundredtusindvis af havdyr. Den problematik har været holdets drivkraft. 

På blot 11 måneder har de fundet på, søgt penge til og nået at vise, at det er muligt at skabe bionedbrydelige fibre, som, de håber, i fremtiden kan erstatte plastbaserede fiskenet, der bruges til fiskeri i dag.

»Det er svært at skabe et fiskenet, som kan nedbrydes naturligt, for det skal jo både være enormt stærkt og holde længe nok, før det begynder at blive nedbrudt, så det kan bruges af fiskerne,« pointerer Joachim Ibsen. 

»Vi vidste, at edderkoppespind er enormt stærkt og har nogle vilde egenskaber. Derfor undersøgte vi, om det er muligt selv at skabe edderkoppesilke, som er det, et spind er lavet af,« forklarer han. 

Om iGEM

iGEM er en organisation dedikeret til at fremme syntetisk biologi, samt uddannelse, konkurrence og samarbejde inden for feltet.

Hvert år afholder de en verdensomspændende konkurrence inden for syntetisk biologi målrettet universitetsstuderende. 

Konkurrencen tager udgangspunkt i FN's verdensmål. Gennem dem skal de studerende finde og forsøge at løse et problem ved brug af syntetisk biologi. 

Muslingeprotein sikrer, det holder under vand

Ved at få bakterier til at producere edderkoppesilke samt et særligt fiberprotein fra søanemoner er det lykkedes holdet at skabe stærke, bionedbrydelige fibre.

Fibrene har de belagt med et klæbrigt og beskyttende protein fra muslinger.

»Det har vi gjort for at bevare de stærke egenskaber, som edderkoppesilke har, og sørge for, at det holder under vand,« fortæller Joachim Ibsen. 

Han er sammen med sine otte holdkammerater de første i verden, der har brugt syntetisk biologi som en mulig løsning på de problemer, tabte fiskenet skaber i havmiljøet i dag. 

»Vi håber, at der er andre, der vil tage fat i det, vi har fundet ud af, eller se på noget lignende, hvor det bliver brugt,« slutter Joachim Ibsen.

De studerende forklarer deres forskningsprojekt i denne lille video. (Video: Københavns Universitet)

Mere om de studerendes indsats

Udover at lave en bionedbrydelig fiber ved at få bakterier til at producere edderkoppesilke, som er stærkere end plastik og bæredygtigt, er de studerendes forskningsprojekt mundet ud i flere andre bedrifter:

  • De har lavet deres eget spil kaldet PocketLab, hvor man kan lære bioteknologi og genteknologi, og de fik studerende, både i danmark og rundt omkring i verden, til at gennemføre det i workshops.
  • De har undervist gymnasieelever i syntesebiologi, og hvad iGEM-konkurrencen handler om
  • De har undervist i bioetik og biosikkerhed ved et seminar for Ingeniørforeningens fagforening (IDA)
  • De inddrog børnehaver og indskoling, hvor børnene kunne få lov til at lave deres egne fiskenet
  • De lavede et improv-comedy science show (PopUp Labs) med deres projekt som hovedfokus (udsolgt event)
  • De kontaktede eksperter, forskere og fiskere fra hele verden for at inddrage deres overvejelser om, hvordan man bedst kunne lave et bionedbrydeligt net, og hvad der skulle til for at lykkes.
  • De har selv søgt funding og fået bevillinger fra Novo Nordisk Fonden, IDA, Twist Bioscience, AMPLIQON, Snabslanten, BioNordika, SnapGene, Research Coporation Technologies
Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk