Cassinis sidste billeder sammensat til smuk Saturn-mosaik
Rumfartøjets allersidste billedserie genskaber et unikt udsyn over Saturn, dens ringe og seks af dens måner.

Inden sit planlagte selvmord knipsede rumsonden Cassini en billedserie af noget af det det sidste, den så.

Det var ikke andet end 2 dage før endt mission, da rumsonden tog 80 billeder af Saturn over et tidsrum på godt 2 timer, ifølge en pressemeddelelse fra NASA, hvorefter fartøjet selvdestruede som planlagt 15. september 2017.

Cassinis sidste billeder er blevet sammensat til en virkelighedstro mosaik, der viser mange tusind kilometer rum-udsigt over Saturn og dens ringe, og er prikken over i'et for Cassini's betydningsfulde bidrag til NASA's billedkatalog.

Cassini

Den ubemandede rummission Cassini-Huygens blev sendt afsted fra Jorden i 1997 og ankom til Saturn i 2004.

Cassini var det fjerde rumfartøj i historien, som besøgte Saturn, og det hidtil første rumfartøj, som gik i kredsløb om planeten.

Kæmpeportræt skabt af 42 Cassini-billeder

Billederne er taget med Cassini's to kameraer i panorama-format.

Serien består af i alt 80 billeder, hvoraf kun de 42 af dem blev brugt til at skabe mosaikken.

Det foregik sådan her:

  • Cassinis kameaer var udstyret med både røde, grønne og blå såkaldte 'spektralfiltre' til at tage billederne.
  • 42 af de farvefiltrerede billeder fra billedserien blev kombineret på en måde, som tilsammen giver et naturligt farveudtryk på det endelige mosaik-billede.
  • Én pixel på mosaik-billedet svarer til 67 kilometer i virkeligheden.
  • Cassini befinder sig på fotografiets tidspunkt i en aftand af omkring 1,1 millioner kilometer fra Saturn.
  • Rumsondens position svarer til 15 grader over ringenes plan med en fasevinkel på 138 grader. Fasevinklen vil sige den vinkel, som rumsondens placering danner sammen med aksen mellem Solens og Saturns placering.

Det viser mosaikken

Udover Saturn og dens ringe, set fra den solbelyste side af ringene, kan du lige akkurat skimte seks af planetens måner  følgende urskive-positioner på ringene, hvis du åbner billedet i en større version:

  • Kl. 01:00 – Encealadus, som er en lille, kold planet, der er dækket af sne og is.
  • Kl. 01:00 inderst – Epimetheus, endnu en lille måne, som kredser lige uden for Saturns F-ring (den tynde og yderst beliggende ring på billedet).
  • Kl. 02:00 – Janus, en aflang måne med store kratere i overfladen.
  • Kl. 04:30 yderst – Mimas, som kredser et stykke uden for Saturns yderste F-ring.
  • Kl. 04:30 inderst – Pandora, som er en aflang måne dækket af et islignende materiale.
  • Kl. 10:00 – Prometheus, som kredser lige inden for Saturns yderste F-ring.

Se flere af Cassini's billeder af Saturns måner.

Over and out

To dage efter, billedserien var i hus, afsluttede Cassini sin lange rejse omkring Saturn ved et dramatisk dyk ind i planetens atmosfære.

Cassini-missionen, som i alt varede 13 år, er et samarbejde mellem det amerikanske rumagentur, NASA, det europæiske rumagentur, ESA og det italienske rumagentur, ISA.

Missionen har bidraget med bjerge af data, som blandt andet ifølge en tidligere artikel på Videnskab.dk »har rystet vores syn på, hvor der skal ledes efter potentielt liv uden for Jorden«.

 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk