5 ting, du skal vide om rumskrot
Hvad sker der med alt det, vi sender ud i rummet, og som ikke kommer tilbage? Astrofysiker Michael Linden-Vørnle giver dig fem hurtige om rummets skrald.

Hvad er rumskrot egentlig for en størrelse? Astrofysiker Michael Linden-Vørnle fortæller her 5 ting, du skal vide om rumskrot i denne video fra forskerzonen. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Hvad er rumskrot egentlig for en størrelse? Astrofysiker Michael Linden-Vørnle fortæller her 5 ting, du skal vide om rumskrot i denne video fra forskerzonen. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Som om det ikke var nok, at vi forurener vores egen planet, har vi faktisk efterhånden taget svineriet til nye højder: Såkaldt rumskrot hober sig op uden for Jordens atmosfære.

Rumskrot er nøjagtig, hvad det lyder som: Det skrot og skrammel, der opstår, når vi mennesker sender ting ud i rummet. Det vil sige alt fra døde satellitter til små og store stumper af raketter.

Men vores spor af skrot kan ende med at være i vejen for os selv, forklarer Michael Linden-Vørnle, astrofysiker ved DTU Space, i videoen ovenfor:

»Rumskrot er et stigende problem, for hver gang vi sender noget ud i rummet, er der en risiko for, at vi producerer rumskrot. Og det gør så, at vores adgang til rummet på et eller andet tidspunkt måske kan blive udfordret.«

Vi skal finde ud af, hvordan vi rydder op efter os selv

Men hvordan slipper vi så af med rumskrot?

»Noget af rumskrottet fjerner sig selv. Det rumskrot, der kredser tæt på Jorden, bliver bremset af Jordens atmosfære på et eller andet tidspunkt, og så falder det ned og brænder op. Rumskrot, der ligger længere ude, jamen, det bliver liggende, og der skal man overveje, om man vil gøre noget aktivt,« siger Michael Linden-Vørnle.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Lige nu samarbejder de rumfarende nationer om at minimere dannelsen af nyt rumskrot. Man laver også forsøg med, hvordan man kan fjerne det rumskrot, der allerede er derude, og Michael Linden-Vørnle forklarer, at det er vigtigt, at eksperimenterne bliver ført ud i livet, hvis vi fortsat skal rejse i rummet:

»Det er alt sammen noget, som stadigvæk er på tegnebrættet lige nu, men forhåbentlig får vi de her systemer på et eller andet tidspunkt, så vi kan begynde at rydde op.«  

Se videoen og find ud af, hvor meget rumskrot, der faktisk er derude, hvordan vi kan genbruge rumskrottet, og hør om Wernher von Brauns og Elon Musks drømme om minimering af rumskrot.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.