Ville vi kunne forstå Gorm den Gamle?
CLASSIC: En nysgerrig læser spørger, om talesproget i Danmark har ændret sig radikalt siden vikingetiden, eller om han ville kunne føre en samtale med de gamle danske konger

En nutidig dansker ved Gorm den Gamles hof havde formentlig ikke forstået særlig meget af, hvad der blev sagt. (Maleri af August Carl Vilhelm Thomsen (1813-86): 'Thyra Dannebod meddeler Kong Gorm den Gamle underretning om hans søn Knuds død')

En nutidig dansker ved Gorm den Gamles hof havde formentlig ikke forstået særlig meget af, hvad der blev sagt. (Maleri af August Carl Vilhelm Thomsen (1813-86): 'Thyra Dannebod meddeler Kong Gorm den Gamle underretning om hans søn Knuds død')

 

Ville nutidens danskere kunne tale med Gorm den Gamle, hvis han tilfældigvis skulle troppe op uden for hoveddøren? Sådan spørger vores sproginteresserede læser Henrik Berg, som har diskuteret sagen med nogle venner og nu søger råd hos Spørg Videnskaben.

Vi sender som altid spørgsmålet videre til en ekspert, som i dette tilfælde er lektor og ph.d. Hans Götzsche fra Center for Lingvistik på Aalborg Universitet. Svaret kommer prompte, og det er ikke opmuntrende læsning, hvis man for eksempel havde en drøm om at diskutere vikingetidens ekspansionspolitik med Gorm den Gamle eller Harald Blåtand.

Gorm den Gamle talte ligesom dagens islændinge

Som om det ikke var nok, at fysikkens love spænder ben; sprogvidenskaben tilbyder heller ingen hjælp.

»Der ville ikke være nogen sandsynlighed for, at en normal dansker ville forstå Gorm den Gamle,« konstaterer Hans Götzsche tørt.

Han forklarer, at dansk talesprog netop har ændret sig radikalt siden de gamle vikingers tid. For 1000 år siden kunne dansk siges at være blot en af flere dialekter af det fællesnordiske sprog, som taltes i hele Norden. Siden da er der sket store ændringer i sproget inden for både grammatikken, ordforrådet og udtalen.

»Den største ændring skete fra cirka år 1000-1500. Siden er der sket noget, men ikke helt så meget som i den første del af årtusindet. Gorm den Gamle talte stort set ligesom islændinge i dag, og dem kan man jo ikke uden videre forstå,« siger Hans Götzsche.

Hvor langt tilbage i tiden kan vi forstå?

Fakta

Spørg Videnskaben Classic Fra tid til anden genudgiver vi nogle af de bedste svar fra vores brevkasse Spørg Videnskabens arkiv. Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 15. september 2009.

Men Henrik Bergs nysgerrighed slutter ikke her. Han vil også gerne vide, hvor langt tilbage i tiden man skal for at være sikker på at kunne forstå sine forfædre?

»Det kommer selvfølgelig an på, hvem 'man' er. Jeg selv ville jo nok forstå lidt mere, men gennemsnitsdanskeren ville formodentlig hurtigt få problemer. Hvis vi går bagud i tidsregningen, bliver det fra omkring 15-1600-tallet meget svært at forstå, og hvis vi rejser tilbage til før 1500-tallet bliver det nærmest umuligt,« fortæller Hans Götzsche.

Fortidens udtale kan ellers være svær at regne ud, og da den eneste sikre metode til at bestemme udtalen er at lytte til talerne selv, er der af gode grunde begrænset materiale at arbejde med.

»Man ved ikke så meget om talesproget fra før 1840, men der er dog gode teorier om det. Man kan finde spor i både de gamle runesten, de islandske sagaer og det nutidige islandske sprog,« siger Hans Götzsche.

Læs mange flere svar på gode spørgsmål i Spørg Videnskabens arkiv.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk