Hvorfor hyler hunde til musik?
CLASSIC: Nogle hunde skråler med, når bestemte toner lyder fra højtaleren. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de kan lide musikken, siger forskere.

 

Som det kan konstateres i videoen ovenfor, har nogle hunde en tendens til at 'synge' med, når der bliver spillet musik.

Derfor har én af forskning.no's læsere, Fredrik Hines, stillet følgende spørgsmål:

»Jeg mener at have hørt, at musik ikke påvirker hunde, men samtidig kan nogle hundeejere demonstrere, at hunden reagerer, fordi den lægger sig foran højtaleren, hvor lyden kommer fra. Mit spørgsmål er derfor: Reagerer hunde på musik?«

Hunde har næppe yndlingsmusik

Vi sender spørgsmålet videre til forskerne.

»En hund hyler for at kalde på sin flok. Jeg tror derfor snarere, at musik trigger flok-hylet, frem for at de hyler, fordi de kan lide musikken,« siger Inger Lise Andersen.

Hun er lektor ved Universitetet for miljø- og biovitenskap (UMB) i Norge, hvor hun blandt andet forsker i dyreadfærd.

Hun har selv haft en hund, som hylede, hver gang kirkeklokkerne ringede.

»Musik har ingen funktionel relevans i dyrenes naturlige miljø, med undtagelse af sangfugle og lignende. For dem er det mere en kommunikationsform og ikke en kulturel ting, ligesom det er for os,« siger hun.

»Det er derfor en menneskeliggørelse af dyrene, når man taler om, at hunde har yndlingsmusik,« mener hun.

Hunde kan høre højere frekvenser end os

Andersen fortæller om en hund af racen Malamute, som er blevet trænet til at sige 'I love you'.

Det kan hunde lære, fordi de er så fokuserede på at forstå os mennesker og gøre, som vi ønsker.

»De oplever måske, at vi mennesker kan lide musik, og når de så hyler til musikken og får positiv opmærksomhed for det, så fortsætter de. Så bliver hylet brugt uden for sammenhæng, eftersom det ikke bliver brugt til at kalde på flokken,« siger hun.

Det er en kendt sag, at hunde har bedre hørelse end os. Andersen fortæller, at hunde kan høre op til 60.000 hertz, mens vi kun kan høre op til 20.000.

Det betyder, at hundene kan høre tre gange så lyse toner som os, hvilket for eksempel betyder, at de kan høre ultralyd; den lyd, som vi mennesker ikke kan høre, men som blandt andet bruges til at se på fosteret hos gravide.

Det er derfor muligt, at hundene hører noget andet i musikken, end vi gør.

»Det kan også være ubehageligt for dem,« siger Andersen.

Hun påpeger, at videnskaben indtil videre ikke har belæg for at sige med sikkerhed, om hunde kan lide musik eller ej, men hun mener ikke, at hundene nødvendigvis ser ud til at kunne lide det, når de hyler til musikken.

Grise foretrækker Hawaii-musik

Fakta

Spørg Videnskaben Classic Hver uge genudgiver vi en artikel fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben. Denne blev bragt første gang på Videnskab.dk 5. januar 2012.

Bjarne Bråstad er professor i etologi og kollega til Inger Lise Andersen på UMB.

Han mener også, at hundenes musikhyl kan komme af, at de 'svarer' på elementer i musikken, som for dem lyder som hyl.

»I og med at hunde bruger hyl som et signal for social samhørighed, vil hunden kunne føle, at den får lov til at være med i den gruppe, som 'hyler' i musikken,« siger Bråstad.

Han fortæller endvidere om forsøg med musik hos bondegårdsdyr som grise og høns. Rolig musik beroligede dyrene, mens deres stressniveau forøges, når man spiller rockmusik for dem.

»Man har for eksempel fundet ud af, at grise foretrækker Hawaii-musik,« fortæller Bråstad.

Rolig musik giver mere komælk

I et studie af køer fandt engelske forskere en lignende sammenhæng mellem musik og mælkeproduktion.

De tusinde køer, som deltog i studiet, lyttede til både rolig musik, repræsenteret af sange af REM og Simon & Garfunkel, samt hurtigere sange fra Jamiroquai og Supergrass.

I de perioder, hvor køerne lyttede til rolig musik, forøgedes mælkeproduktionen med tre procent, hvilket svarer til fem liter mere pr. uge pr. ko, sammenlignet med de perioder, hvor køerne hørte hurtigere musik.

Forskerne definerede hurtig musik som 120 slag i minuttet (BPM) eller mere, mens rolig musik var på 100 BPM eller mindre.

I de perioder, hvor køerne ikke hørte musik, producerede de mindre mælk, end da de hørte rolig musik, men mere mælk, end da forskerne spillede hurtigere musik. Ingen musik var altså et bedre alternativ end rolig musik, hvis mælkeproduktionen skulle optimeres.

»Det lader til, at rolig musik virkede afstressende og afslappende på køerne, og at det var det, der førte til den øgede mælkeproduktion,« siger en af forskerne bag studiet, Adrian North, i en pressemeddelelse.

Studiet varede i ni uger, og musikken blev spillet i 12 timer i træk fra klokken fem om morgenen til fem om eftermiddagen.

Aber kan ikke lide musik

Dyr er dog forskellige. Mens kakaduer bevæger sig rytmisk, når man spiller musik for dem, holder aber sig helst væk, hvis der spilles musik.

På YouTube findes der færre videoer af musikalske katte end hunde, selv om denne kat dog ser ud til at hygge sig ved klaveret.

Peter Svevonius, der er professor ved Center for Advanced Study in Theoretical Linguistics (CASTL) ved Universitetet i Tromsø, har forsket i abers forhold til musik.

»Hvor end i verden du færdes, har alle mennesker udviklet musik, hvad enten vi taler om traditionelle samiske sange eller trommer. Aber har derimod ingen rytmesans, og de kan ikke slå i takt,« siger han.

Hunde, der ikke er blandet eller avlet så meget – urhunde – ser ud til at hyle mere til toner som musik eller ambulancesirener

Tess Erngren, Polar Zoo i Nordnorge

»Eksperimenter viser, at hvis aber får valget mellem to rum, og der spilles musik i det ene, så vælger aberne rummet uden musik,« fortæller Svenonius.

Ulve hyler mere, hvis der er musik

Tess Erngren er hundepsykolog, hundetræner og studerer ulve i projektet Polar Zoo i Nordnorge.

Hun fortæller, at ulvene reagerer på musik.

»Vi kan se, hvordan ulvehvalpene reagerer på lyde, allerede inden de har åbnet øjne og ører. Hvis jeg sidder ved siden af hvalpene og fløjter, så hyler de også. De reagerer på frekvens og vibration, og det er faldende toner, der trigger mest,« fortæller Erngren.

Hun tror, at det kommer af, at hylene naturligt ender i faldende toner.

Polarhunde og andre urhunde hyler mere end andre

Der er forskel på hunderacer, når det gælder musik, fortæller Tess Erngren.

»Hunde, der ikke er blandet eller avlet så meget – urhunde – ser ud til at hyle mere til toner som musik eller ambulancesirener,« siger Tess Erngren.

Racer i denne kategori er for eksempel Canaanhund og polarhunde.

Disse hunde er mere i kontakt med deres urinstinkter, og Tess Erngren tror, at det er disse instinkter, der gør, at de oftere hyler med til musik end andre racer.

Har du en af disse hunde, er der en stor chance for, at du har hørt den hyle til musik som denne hund:

»Det er oftest lederen af flokken, som er den første til at hyle, og det er, som om de andre ikke kan lade være og bare bliver nødt til at hyle med,« siger Erngren.

Hun tror derfor, at musikhylene er mere instinkt end bevidste handlinger fra hundens side.

For ulve er hyleriet en helt naturlig handling, og hundepsykologen mener ikke, at musikhylende hunde tager skade af det.

Musik kan virke beroligende på husdyr

Der findes også musik, der er lavet specielt til husdyr, og som skulle virke beroligende, for eksempel når hunden eller katten er alene hjemme.

»Jeg har kunder, som føler, at det har en positiv effekt at spille den musik for deres hunde. Musikken er i samme stil som beroligende musik for mennesker,« siger Erngren.

Du kan læse mange flere svar på gode spørgsmål fra læsere i Spørg Videnskaben - eller du kan stille dit eget ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.