Når det går så hedt for sig i soveværelset, at ruderne dugger, og overboen må skrue op for fjernsynet, er der formodentlig ingen af de elskende, der tænker på søvn.

Men så snart seancen er overstået, bliver den før så energiske knirken af fjedre meget tit afløst af snorkelyde.

Det fænomen undrer vores læser, Thomas Boel.

»Hvad er det i en orgasme, der gør, at man bare bliver sendt på en så effektiv tur mod drømmeland?«

Svært at lave hjerneskanning under et samleje

Spørg Videnskaben smider blufærdigheden over bord og kaster sig ud i at finde svaret på det gådefulde spørgsmål. Og det viser sig, at vi får brug for flere eksperter i denne sag.

Først og fremmest har vi brug for en forklaring på, hvad det egentlig er, der sker i hjernen før, under og efter en orgasme. Det kan hjerneforsker og overlæge Troels Kjær fra Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet hjælpe med.

»Der sker jo selvfølgelig en masse fysiologiske ting, når man dyrker sex og får en orgasme - pulsen stiger, og musklerne omkring kønsdelene trækker sig sammen. Men der sker også nogle ting i hjernen, eksempelvis med blodgennemstrømningen i forskellige områder. Dem vil man kunne måle med en PET-skanning, men problemet er jo, at folk som regel bevæger sig meget under en orgasme, så i den sammenhæng er en PET-skanning ikke så nem at lave.«

Orgasmen udløser eksplosion af kemiske stoffer i hjernen

Til gengæld kan man kigge på de signalstoffer, der bliver frigivet i hjernen under en orgasme, forklarer han.

Vi mennesker har 23 milliarder nerveceller, der er forbundet til andre nerveceller med i gennemsnit 1.000 kemiske forbindelser, også kaldet 'synapser'. I hver synapse frigives signalstoffer i hjernen, og under en orgasme sker dette i en meget høj dosis på én gang. Eksempelvis frigives noradrenalin og dopamin, der blandt andet påvirker vores stemningsleje og lystfølelse.

Orgasmen frigiver desuden vores ’knytte-bånd hormon’, oxytocin, fra hypofysen i hjernen, hvilket hjælper til med at øge tilliden og den følelsesmæssige tilknytning mellem sexpartnerne.

Ingen forskel på mænd og kvinders træthed efter orgasme

Derudover udløser en orgasme også en masse endorfiner – også kendt som kroppens eget morfin, fordi de virker smertelindrende, afslappende, udløser behag og gør os trætte.

»Endorfiner bliver frigivet under fysisk anstrengelse og er det, der kan gøre os høje, når vi dyrker sport. Men endorfinerne er nok også den væsentligste grund til, at vi bliver trætte efter en orgasme,« forklarer Troels Kjær.

Under en orgasme frigives hormonet prolaktin i hjernen, der blandt andet udløser følelsen af seksuel tilfredsstillelse. Prolaktin findes naturligt i kroppen hele tiden, men prolaktin-niveauet er højere, når man sover. Dette tyder på en stærk forbindelse mellem prolaktin og søvn, så det er sandsynligt, at frigivelsen af hormonet under orgasme, får mænd til at føle sig søvnige. (Foto: Colourbox)

Og selv om nogle kvinder måske vil være uenige, er der ifølge ham ikke grundlag for at mene, at der er forskel på, hvor trætte mænd og kvinder bliver efter en orgasme.

»Alle signalstofferne findes både hos mænd og kvinder, og jeg har ikke kendskab til videnskabelige studier, der viser, at der skulle være en forskel.«

Trætheden er en naturlig del af et nydelsesforløb

Hjerneforsker og professor Morten L. Kringelbach fra Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) på Aarhus Universitet  - og tilknyttet Department of Psychiatry på Oxford Universitet - har skrevet flere bøger om sex, blandt andet bogen ’Den nydelsesfulde hjerne’. Han mener heller ikke, at der skulle være nogen forskel på mænd og kvinders træthedsniveau efter en orgasme.

»Både for mænd og kvinder følger alle former for nydelse typisk et cyklisk forløb - hvad enten det handler om mad, stoffer eller seksuelt samvær. Forløbet starter med begær efterfulgt af nydelse, hvorefter mæthed og tilfredshed sætter ind - typisk efterfulgt af træthed,« forklarer han og uddyber, at det er grunden til, at mange får lyst til at tage en lur efter frokost.

»Men i forhold til, hvorfor man bliver træt efter sex, tror jeg dog først og fremmest, det er en tillært vane. Sex finder ofte sted om aftenen før sengetid, og derfor har mange vænnet sig til, at man skal sove bagefter. Og når man så er blevet tilfredsstillet, er man klar til at lukke systemet ned efterfølgende,« siger han.

Dyr falder ikke i søvn efter parring

At trætheden skulle være noget kulturelt og tillært, hænger fint sammen med, hvad adfærdsforsker og primatolog Jill Byrnit, postdoc fra Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, kan fortælle om dyrs adfærd i forbindelse med parring og udløsning. Hos dyr ser man nemlig ikke samme mønster som hos mennesker.

»Dyr lægger sig ikke til at sove, når de har parret sig. Hvis vi for eksempel tager aber, så gør det stort set ikke en forskel for dem, at de har fået udløsning. De fortætter bare livet. Og det samme gælder stort set alle de dyr, jeg kan komme i tanker om,« fortæller hun.

Abers samleje er en kort fornøjelse

Ligesom mennesket er aber et af de få dyr, der har sex for sjov, og de kan også godt få orgasmer.

»Bavianhunner får eksempelvis tydeligvis orgasme og udstøder ligefrem et orgasmehyl – ikke med alle, men med særlige hanner. Og når det er overstået, sætter hannen sig bare ned. Så piller han lidt ved sine kønsdele og ser forundret ud. Men falde i søvn gør han ikke.«

At orgasmer ikke gør aber trætte skyldes måske, at deres sexakt er en meget kort fornøjelse uden nogen form for inderlighed, mener Jill Byrnit.

»Chimpansers samlejer tager eksempelvis under ét minut. Og hunnen parrer sig i flæng med alle hanner, der skulle have lyst.«

Sexakten har større betydning for mennesker

Forskellen på hvordan mennesker og chimpanser reagerer efter en orgasme, kan måske hænge sammen med, at menneskers yngelpleje er mere langvarig og krævende end chimpansers, mener Jill Byrnit.

De færreste dyr lægger sig til at sove efter at have fået udløsning, forklarer primatolog Jill Byrnit. Muligvis fordi sexakten er mindre inderlig og krævende end hos mennesket. »Men måske rammer trætheden andre dyr, hvis de har et meget længere forspil. Jeg ved til eksempel, at sex mellem katte er en ret lang og udmattende proces, og det er tydeligt, at se på for eksempel huskatte, at de bliver trætte efter akten,« siger hun. (Foto: Colourbox)

»Det betyder, at vi mennesker skal være meget mere opmærksomme på, hvem vi parrer os med, sammenlignet med chimpanser. Chimpanser har ikke lige så lang yngelpleje, og derudover er der den forskel, at de lever tæt sammen i en flok, hvor mødrene hjælpes med at tage sig af hinandens unger.«

Menneskekvinden er derimod meget mere udsat, og derfor er der mange flere aspekter forbundet med det at have sex.

»Forklaringen på at vi mennesker bliver trætte efter en orgasme, kan derfor skyldes et snedigt evolutionært træk fra naturens side,« siger hun.

Evolutionen kan måske forklare trætheden

Den teori bekræfter Trine Bilde, der er lektor på Biologisk Institut ved Aarhus Universitet og blandt andet forsker i evolutionær økologi med fokus på social evolution, evolution af parringssystemer, seksuel selektion og seksuel konflikt.

»Jeg har ikke selv forsket i fænomenet, men jeg kan sige så meget, at tidligere forskning viser, at orgasmen har en evne til at knytte seksuelle partnere tættere sammen. Den tilknytning er smart, hvis parret får en baby sammen, eftersom delt ansvar for barnets opvækst øger dets chancer for at overleve,« siger hun.

Hun tilføjer, at søvnen kan have en yderligere funktion.

»Evolutionært set kan man sige, at det er en mands primære mål at producere så meget afkom som muligt. Og der kan man sige, at søvn ikke ligefrem hjælper i den forstand. Men eftersom han jo alligevel ikke straks kan løbe ud og sprede sin sæd til andre kvinder, når han først har fået en orgasme, kan det måske tænkes, at det at sove og få fornyet energi kan være det mest fordelagtige,« forklarer hun.

Spørg Videnskaben siger tak til de beredvillige forskere for at fortælle om orgasmens mysterier. Og tak til vores læser Thomas Boel for det bramfri spørgsmål – vi kvitterer som altid med en rød Videnskab.dk t-shirt.

Husk, at du selv kan stille spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk. Eller du boltre dig videre i videnskabelige svar på alt mellem himmel og jord i Spørg Videnskaben.