Hvad siger ræven?
De fleste ved, hvordan en ræv ser ud. Men hvad den siger, er en stor hemmelighed. Spørg Videnskaben er dykket ned i mysteriet.

Den røde ræv siger meget lidt, men stum, det er den ikke. (Foto: Colourbox)

Den røde ræv siger meget lidt, men stum, det er den ikke. (Foto: Colourbox)

 

Vuf. Miav. Pip.

De fleste ved, hvad de mest gængse dyr siger. Men andre dyr, som er en del af menneskers bevidsthed, ikke ligefrem er så kendt for deres auditive udtryk.

Hvad siger en ræv for eksempel?

Det spørgsmål stiller komiker- og brødreduoen Ylvis i det virale hit ”The Fox” (se den fjollede video nederst på siden), der på få dage er blevet afspillet mange millioner gange på YouTube. Vores læser Lars Olsen vil også gerne vide, hvad de røde skov-kræ siger.

»Sangen fik mig til at tænke på, hvad ræven egentlig siger? Lyder den som en hund eller en ulv, eller siger den slet ingenting?«, spørger han i en e-mail.

Videnskab.dk er taget ud i skoven af forskere for at finde svaret.

Ræve siger noget – men sjældent

Den første forsker, vi spørger, er zoolog Mogens Trolle fra Statens Naturhistoriske Museum.

Han kan bekræfte, at den røde rævs vokaliseringer er relativt ukendte – også i forskerverden:

»Rævens akustiske kommunikation er blevet undersøgt langt mindre, end det for eksempel er tilfældet med ulvens, og ræven holder sig faktisk lydmæssigt under radaren det meste af tiden,« siger han.

Men ræve er altså langt fra mundlamme, understreger han. De snakker bare sjældent sammen på lang afstand, så vi har mulighed for at høre det. I det hidtil grundigste studie af rævenes sprog var det mest overraskende resultat, hvor sjældent man faktisk hører dem ude i naturen.

Ræve både skriger, bjæffer og jodler

Den røde ræv Vulpes vulpes, som er den ræveart, der findes herhjemme, har ifølge ovennævnte studie et vokabular på helt op til 20 forskellige typer af vokaliseringer.

»Rævenes sprog inkluderer skrig, gøen, bjæffen, jodlen, knevren, klynken, piben, knurren, fnysen og hosten. Vokaliseringerne bruges indenfor familien, både under socialisering og til at holde kontakt på lang afstand, såvel som til at tilkalde potentielle mager, afmærke territoriet og i forbindelse med aggressioner og slåskampe,« forklarer Mogens Trolle.

Mikkel Stelvig, der er zoolog i Københavns Zoo, bekræfter, at ræve er mælende:

»De har et rimeligt stort repertoire af lyde, som bruges til kommunikation mellem rævene, til territorieafmærkning og som kontaktlyde mellem unger og forældre,« siger han.
Nogle af vokaliseringerne bruges udelukkende af hvalpene, mens andre kun bruges af de voksne ræve.

Uhyggelige skrig i vinternatten

Fakta

Den røde ræv er et af de mest udbredte landpattedyr i verden. Den findes i store dele af Europa, Asien og Nordamerika. I Australien betragtes ræve som skadedyr.

Natteravne har måske hørt rævene om natten, hvor de er mest aktive, fortæller Mogens Trolle.

»Et par af disse kald kan for det utrænede øre forveksles med natuglens kald. Det gælder det såkaldte ”wow-wow bark”, der består 3-5 ”huh-huh-huh”-stavelser, som nogle gange kan klinge over i et gennemborende, melodramatisk skrig,« siger han.

Vinter er både rævenes parrings- og spredningssæson, så rævene kommer vidt omkring. Det betyder, at de ofte krydser ind på fjendtligt territorium, hvilket fører til aggressive vokaliseringer mellem dystende ræve.

Ræve genkender hinanden på kaldet

»Desuden strejfer de fastboende ræve også selv meget mere rundt, end de plejer, bl.a. tilsyneladende i søgen efter udenomsægteskabelige parringer, hvilket kunne øge behovet for langdistancekommunikation inden for de etablerede par,« siger Mogens Trolle, og tilføjer, at ræve formodentlig kan genkende hinanden på kaldet.

Mikkel Stelvig forklarer, at dyr kan ændre deres lyde, så de er tilpasset det miljø, de lever i.

»Lavfrekvente toner kan bevæge sig langt, hvorimod højfrekvente ikke kan. Dyr, der lever i områder, hvor for eksempel trafikstøj er markant, kan ændre deres lydrepertoire til at være i et andet frekvensområde, så deres signaler ikke overdøves af støjen,« siger han.

Herunder kan du høre et udpluk af rævenes lyde:

Ingen forklaring på rævenes stilhed

Ifølge Mogens Trolle konkluderer de fleste studier, at rævenes akustiske kommunikation er sjælden, men ingen kan sige hvorfor. Det formodes, at rævene foretrækker at lægge beskeder i form af duftspor, og kun i situationer, hvor der er brug for akut nu-og-her-kommunikation tyer til stemmens brug.

Mogens Trolle nævner dog, at én mulig forklaring på, at ræve holder lav profil på lydfronten, kunne være, at de ofte lever omgivet af større rovdyr som ulve, prærieulve, losser og kongeørne, der godt kan finde på at æde en ræv i ny og næ.

Vi siger tusind tak til Mogens Trolle og Mikkel Stelvig for deres uddybende svar. Lars Olsen får en Videnskab-dk-t-shirt for sit spørgsmål.

Hvis du selv brænder inde med et spørgsmål, så tøv ikke med at sende det til redaktionen@videnskab.dk, eller dyk ned i vores Spørg Videnskaben-arkiv.

Myten om den tavse giraf

Mikkel Stelvig fortæller, at myter om tavse dyr, tidligere har vist sig ikke at holde stik.

»Giraffen er kendt for ikke at sige noget. Engang troede man, at giraffer var stumme, fordi de stort set aldrig siger noget,« siger han, og fortsætter:

»Men det er ikke tilfældet. Giraffer har både et stemmebånd og muskler til at styre det - de har bare ikke brug for at lave lyde, undtaget, når ungerne laver kontaktlyde til moderen. Så derfor hører man næsten aldrig giraffer sige noget.«

I stedet for at advare hinanden ved hjælp af lyd, har giraffer udviklet andre evner, som værn mod trusler.

»Giraffer har til gengæld et fantastisk syn og har mulighed for at opdage rovdyr på lang afstand. Denne fordelagtige evne er der nogle af savannens andre dyr, der har lært at drage fordel af. De opholder sig i nærheden af girafferne og lader dem være vagthund,« siger Mikkel Stelvig.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker