Aprilsnar: Hvor stammer traditionen fra?
CLASSIC: 1. april er narredagen, hvor alt kan vise sig at være en løgn. En læser vil gerne vide, hvordan traditionen med aprilsnar er opstået, og vi forsøger at finde - et pålideligt - svar.
Aprilsnar tradition snyde lyve stammer fra historie

1. april må man gerne lyve og narre hinanden. Men hvorfor? (Foto: Shutterstock)

Aprilsnar! De fleste af os har nok prøvet det at være lidt for godtroende og falde for en løgn på den første april, hvad enten det var en artikel om spaghettitræer eller et listigt puds spillet af en ven.

Spørg Videnskaben Classic

Hver uge hiver vi en sjov artikel frem fra vores bugnende Spørg Videnskaben-arkiv.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 26. marts 2013.

Men hvorfor er det lige, at det er tilladt at lyve næsen lang på denne særlige dag? Og hvorfor er det så sjovt? Det vil en familie fra Tølløse gerne vide og har skrevet til Videnskab.dk:

»Vi er en familie, der er nysgerrige omkring, hvordan aprilsnarren opstod. Når vi ser TV2 eller DR1, er der næsten altid en aprilsnar med i indslaget den første april, som så senere bliver offentliggjort som en løgn. Hvorfor laver vi sjov med hinanden på den første april?«

Vi har drevet gæk i flere tusinde år

For at finde et svar har Videnskab.dk talt med Else Marie Kofod, der er overarkivar ved Det Kongelige Bibliotek og leder af Dansk Folkemindesamling. Hun forsker i traditioner og folkeskikke og ved en masse om de sære sædvaner, vi har i vores kulturer – også aprilsnarren.

Aprilsnar tradition stammer fra historie

Vi har drevet gæk i flere tusinde år, men med tiden er narrestregerne blevet mere veludførte. På billedet ses en dansk aprilsnar fra 2001, som var opført i et samarbejde mellem B.T. og Gevalia, hvor et tog bryder op igennem Rådhuspladsen. (Foto: Lars Andersen)

»Det med at narre hinanden den første april i Europa, det er noget, vi kender helt tilbage fra omkring 1600-tallet,« siger Else Marie Kofod.

»Den måde, man gjorde det herhjemme, var, at man gækkede eller narrede en til at løbe april – det vil sige at løbe et ærinde, hente et eller andet eller se på et eller andet, som ikke eksisterede,« siger hun.

Men faktisk går traditionen med at drive gæk endnu længere tilbage end 400 år.

»I Indien fejrer man Holi-festivalen,« siger Else Marie Kofod. Den er i årtusinder blevet afholdt omkring slutningen af marts, og der var det også traditionen at sende folk ud på falske ærinder.

»Hvis folk hoppede på løgnen, så var de en Holi-nar,« fortæller overarkivaren.

Aprilsnar tradition stammer fra historie Holi festival Indien

Åh-åh! I Indien kan man risikere at blive en holi-nar, hvis man går et falsk ærinde. (Foto: Shutterstock)

Forandring vender op og ned på reglerne

Der er ikke enighed om præcis, hvornår eller hvordan den moderne aprilsnar opstod, men Holi festivalen i Indien er et eksempel på, at traditionen med at lyve for sjov omkring april måned også findes uden for Europa.

»Det sker hele verden over, at der i forbindelse med overgange i enten årets forløb eller i det enkelte menneskes livsforløb skabes nogle frirum, hvor der vendes op og ned på tingene,« siger Else Marie Kofod.

De gamle romere gakkede også ud

I det gamle Rom afholdt man ved årets hæld i slutningen af december den mest berømte af alle de romerske fester, Saturnalia festivalen.

Festivalen varede flere dage, og særlig specielt var det, at slaverne og herrerne byttede plads under festlighederne.

Man fejrede Saturn, der var guden for korn og høst, og ud over rolleombytningen var festdagene præget af retten til fri tale, grovæderi og drikfældig opførsel – alt sammen ting, som ikke normalt var accepteret.

Frirummet er en timeout, hvor man kan tillade sig at bytte om eller slække på normerne – for eksempel ved at drive gæk med andre, men det kunne også være at klæde sig ud på en særlig dag såsom nytårsaften, forklarer Else Marie Kofod (se faktaboks).

Man gjorde det for at signalere en forandring.

»Som regel falder det omkring den tid, hvor der sker noget nyt i ens liv eller årstiden,« siger overarkivaren.

April er starten på foråret og det nye års begyndelse, så det er ikke helt utænkeligt, at årstiden har haft noget at gøre med aprilsnarrens opståen, mener Else Marie Kofod.

Kalenderreform var muligvis den første aprilsnar

En anden forklaring på apriltraditionen skal findes i den katolske kirke.

I 1582 befalede pave Gregor 13. et skift fra den julianske til den gregorianske kalender. Det nye kalendersystem blev indført for at korrelere skudår bedre, men bemærkelsesværdigt var også retableringen af den første januar som nytårsdag.

Hidtil havde man fejret nytårsdag omkring den første april, men det var slut.

Else Marie Kofod kan godt se, hvordan den omvæltning har medført forvirring.

»Der kunne sagtens hænge noget i det med kalenderreformen, fordi folk simpelthen havde glemt, at der var nytår der,« siger hun.

Flere lande var modvillige over for kalenderskiftet, og i Frankrig fastholdt enkelte regioner de gamle nytårstraditioner, hvor nytåret blev fejret fra 25. marts og indtil første dag i april.

Aprilsnar tradition stammer fra historie frankrig fisk papir

Pas på! I Frankrig risikerer din ryg at gå i fisk 1. april! (Foto: Shutterstock)

Ifølge den forklaring så opstod aprilsnarren, fordi tilhængerne af januar-nytåret gjorde nar ad alle dem, som stædigt fastholdt fejringen af nytår i marts.

»I Frankrig er traditionen den første april i øvrigt, at man forsøger at hænge en papirfisk på ryggen af folk. Så bliver de april-fisk eller aprilsnar,« siger Else Marie Kofod.

Medierne gjorde aprilsnarren populær

I Danmark skal vi heller ikke langt tilbage, før den første april markerede begyndelsen på et nyt år.

»Tilbage i 1950’erne var den første april også den første dag i det nye skoleår,« forklarer Else Marie Kofod.

Skoleårets start blev flyttet til den første august i 1958, men Else Marie Kofod tror ikke, det har haft betydning for traditionen med aprilsnar. I stedet var det dagbladene, som gjorde aprilsnarren folkekær.

»Efterhånden som medierne fandt ud af, at det her med aprilsnar kunne være skægt, så skete der noget,« siger Else Marie Kofod.

Fra 1980 har DR’s TV Avisen hvert år forsøgt at narre danskerne med utallige aprilsnare, og siden hen er det blevet årlig en tradition i branchen, hvor alle medier forsøger at snyde deres publikum med en opdigtet, men næsten troværdig, historie.

Majkat: 1. maj er også en drilledag

Aprilsnarren er ikke den eneste drilletradition i Danmark.

1. maj kan man risikere at blive udnævnt til majkat eller majmånedskat, hvis man falder for narrestregerne.

Majkat fejres ikke så meget mere – måske fordi aprilsnarren har haft så stor gennemslagskraft herhjemme, fordi den også er et internationalt fænomen.

Det er den eneste dag, hvor pressen må vende reglerne på hovedet og lyve med måde – vi gør det også (men ikke i denne artikel) – og gennem årene er det blandt andet blevet til historier om fossile rumvæsen-fingre på Grønland og dinosaur-bøffer til international eksport her hos Videnskab.dk. Samt ikke mindst den yderst populære artikel Danmark kan købe De Vestindiske Øer tilbage, som vi bragte i 2016.

Aprilsnar ikke længere så udbredt

Traditionen har altså ændret sig siden 1600-tallet, og nu er medierne de centrale spillere, når det gælder om at drive gæk på årets første aprildag – måske på bekostning af de mere personlige aprilsnarre.

»Man narrer stadigvæk hinanden i april, men jeg synes ikke, det er så udbredt mere,« siger Else Marie Kofod.

Men det er en helt normal udvikling.

»Traditioner skal betyde noget for os. Hvis de ikke gør det, så afskaffer vi dem,« siger hun.

Aprilsnar tradition stammer fra historie medierne

I dag er medierne de værste til at drive gæk på årets første aprildag. (Foto: Shutterstock)

Det er sværere at drive gæk i dag

Og det er også blevet sværere og sværere at drive gæk med hinanden op gennem årene. Folk er på vagt omkring den første april, så det kræver hele tiden ekstra opfindsomhed, hvis man vil narre andre.

»Historier skal passe til den tid, vi lever i, ellers er de ikke troværdige, så aprilsnarren har selvfølgelig ændret karakter gennem tiden,« siger Else Marie Kofod.

Og med de ord slutter vi Spørg Videnskaben for denne gang. Det blev ikke til et præcist svar på, hvornår aprilsnar-traditionen opstod, men vi håber alligevel, at vi kunne gøre jer lidt klogere på, hvorfor vi driver gæk med hinanden.

Vi siger tak for det gode spørgsmål og kvitterer med Videnskab.dk-T-shirts til hele familien i Tølløse.

Hvis du også har et spørgsmål til Videnskaben, så send det til os på sv@videnskab.dk.

Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller købe én af vores tre bøger Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? samt den seneste Hvorfor må man ikke sige neger?

De sjoveste aprilsnarre gennem tiden

Videnskaben har skam også humor, og gennem tiden er det blevet til flere aprilsnarre i medierne. Her bringer Videnskab.dk en lille samling af de bedste:

Forsvindende får skyld i klimaforandring

Klimaforskerne ovre på RealClimate.org kunne i 2007 afsløre, at det ikke var CO2 og menneskelig forurening, som drev den globale opvarmning, nej, det var i virkeligheden en svindende population af får på New Zealand.

Fårene er som bekendt hvide, og derfor er de med til at øge planetens albedo (et mål for mængden af sollys, der reflekteres tilbage ud i rummet).

Forskernes argument var soleklart: Flere får betyder mindre global opvarmning.

Den mystiske Bigon-partikel

De seneste år har man ledt efter Higgs-partiklen, som skulle forklare, hvorfor ting i universet har en masse.

Men tilbage i 1996 kunne Discover Magazine berette om den forbløffende opdagelse af en mystisk, ny elementarpartikel.

Fysikerne kunne ikke blive kloge på den mystiske partikel, som de gav navnet Bigon-partiklen, men de mistænkte den for at stå bag alt fra sammenfaldende souffleer til spontant selvantændende mennesker.

Startede et falsk vulkanudbrud

Indbyggerne fra en lille landsby i Alaska fik sig lidt af et chok, da de så ud af vinduet om morgenen på den første april 1974. Sort røg væltede op fra den nærliggende vulkan, som ellers burde være uddød.

Panikken spredte sig hurtigt, og kystvagten sendte en helikopter op til vulkanen for at undersøge sagen nærmere, men da piloten så ned i krateret, blev han ganske forbløffet. Røgen kom fra 70 brændende bildæk, og i sneen var der med sort maling skrevet 'April Fools'.

Aprilsnarren viste sig at være udtænkt af en 50-årig fidusmager med tilnavnet 'Porky', som havde planlagt spøgen i tre år.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud