Venus er den varmeste planet i vores solsystem og kaldes ofte Jordens onde tvilling. Overfladen er varm nok til at smelte bly, og himlen er formørket af giftige skyer af svovlsyre.
Men nu viser ny forskning, at Venus muligvis tidligere havde enorme oceaner og et balsamisk klima, hvilket muligvis har gjort den beboelig, skriver theguardian.com.
Resultaterne præsenteres denne uge på American Astronomical Society Meeting i Californien, USA. Studiet er også publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters.
\ Læs mere
»Hvis du levede for tre milliarder år siden ved en lav breddegrad og i lav højde, ville overfladetemperaturen ikke have været særlig meget anderledes, end den er i tropeområderne på Jorden,« siger Michael Way, hovedforfatter af studiet på NASA Goddard Institute for Space Studies i New York, ifølge theguardian.com.
Skyerne på Venus ville dog have givet kontinuerlig regn.
»Så selvom du muligvis ville se smukke solnedgange, ville du opleve overskyet vejr med nedbør hele dagen,« fortsætter han.
\ Læs mere
Hvis beregningerne er rigtige, er oceanerne på planeten først udtørret for 715 millioner siden, hvilket er en lang nok periode med stabilt klima til, at mikrobiotisk liv ville kunne blomstre op.
Forskerne simulerede klimaet på Venus i forskellige tidsperioder mellem 2,9 milliarder og 715 millioner år siden. Forskerne tilføjede nogle grundlæggende antagelser i modellen, herunder tilstedeværelsen af vand, intensiteten af sollys, og hvor hurtigt Venus roterede.
I denne virtuelle udgave havde Venus en gennemsnitlig overfladetemperatur på 11 grader for 2,9 milliarder år siden og på 15 grader for 715 år siden, da Solen blev mere kraftfuld.
»Havene i oldtidens Venus ville have haft mere konstante temperaturer, og hvis livet begynder i havene – noget, som vi endnu ikke er sikre på på Jorden – ville det her være et godt sted at begynde,« siger Michael Way ifølge theguardian.com.
