Aldrig har vi set et så komplet syn af den iskolde planet Uranus.
Rumteleskopet James Webb har nemlig fanget synet af Uranus' ringe, de vilde vejrforhold og omkring-svævende måner.
Planeten Uranus er den tredjestørste planet i vores solsystem og kan, hvis man kigger godt efter, skimtes med det blotte øje på en klar nattehimmel.
Men det er ingenting i forhold til det indblik, vi får gennem James Webbs nye, deltaljerede billeder.
På det øverste billede ses 11 af Uranus 13 ringe, der består af sten og støv, og på planeten kan man spotte den store, hvide polarkappe og de vilde atmosfæriske storme, der kan anes som små, hvide pletter på den blålige del af Uranus.

Rundt om de skinnende ringe svæver 9 af Uranus' 27 måner, og på det andet billede herover, hvor planeten ses fra længere afstand, kan fem yderligere måner, som alle lyser op med blåt, spottes.
Uranus blev første gang opdaget i 1781 af den tysk-britiske astronom William Herschel. Den bruger 84 år på at kredse én enkelt omgang om Solen og er den planet i vores solsystem, der har den koldeste atmosfære.
smb


































