For et par år siden fandt forskerne en forklaring på de mørke striber, som ind imellem dukker op på skråninger på Mars – striber, som blev kaldt 'tilbagevendende skråningslinjer' (recurring slope lineae).
De mente, at striberne skyldes flydende saltvand, der driver ned ad skråningerne, når det bliver så varmt, at isen under Mars-sandet smelter. Den opdagelse skrev vi om i artiklen 'NASA: Vand driver ned ad skråninger på Mars'.
Men nu har forskere fra USA og Storbritannien en anden forklaring. Striberne skyldes nærmere sands bevægelser, mener de.
Striberne stopper pludseligt
Forskerne har undersøgt striberne nærmere ved at kigge på data fra Mars-satellitten Mars Reconnaissance Orbiter. De har fundet ud af, at striberne kun dukker op på den stejleste del af skråninger, fremgår det af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.
Så snart hældningen er under 28-35 grader, holder striberne op. Det passer dårligt med, at striberne skyldes flydende vand, for vandet ville fortsætte med at flyde nedad.
I stedet peger forskerne på sand, der ruller ned ad skråningerne, nærmest som sand-laviner. Sandet stopper sin nedtur, når hældningen ikke længere er stor nok, præcis som man kan observere det på klitter herhjemme.
\ Læs mere
Vand ville fortsætte
»Det lyder overbevisende. Jeg tror på det, men jeg har nu heller aldrig troet på dem, der argumenterede for store mængder vand, der flyder ned ad skråningerne,« siger Mars-ekspert Morten Bo Madsen, der er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
»Og det er meget svært at forklare, hvorfor flydende vand pludselig skulle stoppe ved en bestemt hældning.«
Vi fanger ham i øvrigt, mens han er ved at teste udstyr, der skal med på NASA's næste Mars-rover, Mars 2020 – men det er en helt anden historie.
\ Læs mere
Kornstørrelsen afgør farven
Forskerne kiggede nærmere på 151 striber, der dukker op i 10 forskellige områder på Mars. I næsten alle tilfældene holder striberne op, når hældningen af skråningen kom under 30 grader eller deromkring.
For at understøtte den nye teori om sand-laviner skal forskerne forklare, hvordan sandet kan skabe striber, der er klart mørkere end omgivelserne, og hvorfor de kun dukker op, når det er sommer og dermed varmest i området.
Farveskiftet er ikke så svært at forklare, fortæller Morten Bo Madsen:
»Når sandet først begynder at bevæge sig og rulle ned over skråningen, så kan de flytte noget af det fine støv. Så kommer de grovere korn til syne, og så ser overfladen mørkere ud.«
\ Læs mere
Der kan stadig være fugt
Omkring stribernes opdukken – hvad der sætter dem i gang, når det er varmest – har forskerne forskellige hypoteser.
Selv om det nok ikke er vand, der flyder ned ad skråningerne, kan sand-lavinerne godt have noget med fugt at gøre. Det kan være fugt, der holder på sandet, indtil fugten forsvinder om sommeren, og det tørre sand triller nedad.
Satellitmålinger har vist, at der ved striberne er mineraler – specielt salte af typen perklorater – der har suget vand til sig. Måske påvirker varmen disse mineraler, så de udvider sig, eller så vandet i dem fordamper eller koger i den tynde atmosfære.
Det kan også være, at kuldioxid eller vanddamp, der frigives af sandet om sommeren, skaber et overtryk, som destabiliserer sandet, så lavinen starter. Vinde kan så bringe nyt sand op til toppen af skråningerne, så processen kan starte forfra året efter.
Intet liv i sandet
Hvis forskerne har ret, og det ikke er flydende vand, der forårsager striberne, er der nok heller ikke liv i dem.
»Når der er vand, er der potentiale for biologi. Men selv om der kan være fugt, er der er ikke liv i skråningerne – det er der ikke vand nok til,« som Morten Bo Madsen siger det.
»Man kan altid blive klogere. Det kan da godt være, at vi får en overraskelse, hvis vi kigger endnu bedre efter,« slutter han.
