Stjerner og planeter dannes ud fra kæmpestore skyer af gas og støv, der kollapser under deres egen tyngdekraft. Stjernen dannes i midten og planeterne dannes ud fra en skive af støv og gas, der ligger omkring den nyfødte stjerne.
Denne teori lyder måske simpel nok, det store problem har bare været at man ikke har kunne forklare, hvordan de små støvkorn kunne blive til de store planeter, vi ser flere steder i vores galakse.
Stjerne- og planetdannelse sker over millioner af år, og det har derfor ikke været muligt at observere dette grundet de store tidsskalaer. Derfor har man simuleret dannelsen af stjernesystemer på computere, hvor man kan koge millioner af års processer ned til at blive vist på få minutter.
Mysterium, hvordan støvkorn bliver til planeter
Disse computermodeller viser, at støvkorn kan vokse sig større ved at støde sammen. Når dette sker, vil støvkornene klæbe til hinanden, og de bliver større (med en diameter på omkring en millimeter). Men når disse store støvkorn igen støder sammen, vil de ikke danne endnu større støvkorn, de vil tværtimod blive smadret og være tilbage, der hvor de startede.
De støvkorn der ikke bliver smadret vil i stedet blive bremset ned af den omkringliggende gas og derfor falde ind i stjernen – det får man jo heller ikke dannet planeter af.
Støvkorn bliver fanget i fælder
Computermodeller har derfor ikke formået at forklare, hvordan planetsystemer dannes, med mindre man inkorporerede et område, hvor støvet kunne ligge uden at blive hevet ind i stjernen, en såkaldt ‘støvfælde’.
Indtil nu har disse støvfælder kun været et teoretisk fænomen, men for nylig fandt en gruppe astronomer en støvfælde omkring stjernesystemet Oph-IRS 48.
Astronomerne brugte det nye kæmpestore ALMA (Atacama Large Millimeter Array), der er en samling af 66 store antenner, til at undersøge dette system og fandt et område omkring stjernen, hvor der fandtes mange store støvkorn, man havde søgt efter i lang tid.
Det var første gang, at astronomer rent faktisk havde set denne manglende brik i puslespillet.
