Set i rumfartens historie er Den Internationale Rumstation (ISS) måske én af menneskehedens mest imponerende teknologiske og samarbejdsmæssige præstationer.
Snart runder denne bemærkelsesværdige bedrift 25 år.
Siden rumstationens første besætningen ankom i år 2000, har der konstant været mennesker - og altid mindst én amerikaner - ombord på ISS, døgnet rundt og syv dage om ugen.
ISS er et fantastisk eksempel på, hvordan USA, Europa, Canada, Japan og Rusland kan arbejde sammen i rummet. Men selv de største projekter har en ende. I 2030 vil Den Internationale Rumstation (ISS) blive pensioneret ved en kontrolleret nedstyrtning i Stillehavet.
\ Den Internationale Rumstation (ISS)
Den Internationale Rumstation (ISS) er verdens største rumstation i kredsløb om Jorden og et symbol på globalt samarbejde.
Rumstationen indeholder laboratorier, hvor forskere igennem længere tid kan udnytte vægtløsheden som et redskab i deres forskning.
Derudover har stationen plads til instrumenter, som kan kigge ud i rummet eller ned på Jorden.
Det første modul blev opsendt til rumstationen i 1998, og siden år 2000 har rumstationen været bemandet.
Jeg er rumfartsingeniør og har været med til at udvikle en række komponenter og eksperimenter til ISS.
Som medlem af rumfartssamfundet i over 30 år – heraf 17 år hos NASA – vil det blive svært for mig at se rumstationen blive stedt til hvile efter så mange års tro tjeneste.
Siden de første dele af Den Internationale Rumstation blev opsendt i 1998, har stationen dannet ramme for banebrydende forskning inden for en lang række felter – fra materialeforskning, bioteknologi astronomi og astrofysik, geovidenskab og forbrændingsprocesser.
Astronauter, der har udført eksperimenter inde i rumstationen, og de mange forskningsmoduler, der er monteret udvendigt, har tilsammen resulteret i et væld af videnskabelige artikler i fagfællebedømte tidsskrifter.
I alt er der gennemført over 4.000 eksperimenter ombord på ISS, hvilket har ført til mere end 4.400 forskningspublikationer.
Fælles for dem er, at de både har bidraget til at forbedre livet på Jorden og til at bane vejen for fremtidige rumrejser.
Den Internationale Rumstation har dermed bevist værdien af at udføre forskning i rummet – et miljø med ekstremt lav tyngdekraft, vakuum, ekstreme temperaturskift og høj strålingspåvirkning – hvilket giver forskere unikke muligheder for at forstå fysiske, kemiske og biologiske processer på et helt andet niveau.
\ Eksempler på forskning fra ISS
Forskning foretaget på ISS har blandt andet givet viden om:
- ny viden om tordenvejr
- forbedrede krystalliseringsprocesser for kræftbekæmpende lægemidler
- metoder til at dyrke kunstige nethinder i rummet
- undersøgelser af fremstilling af ultrarene optiske fibre
- og demonstrationer af, hvordan DNA kan sekventeres i kredsløb om Jorden
Kommercielle og private rumstationer skal tage over
Når rumstationen går på pension, betyder det ikke, at NASA og dets internationale partnere opgiver at være til stede i lavt kredsløb om Jorden.
De søger i stedet nye måder at udnytte dette unikke forskningslaboratorium på for på denne måde at videreføre de seneste 25 års uafbrudte menneskelige tilstedeværelse omkring 400 kilometer over Jordens overflade.
I december 2021 meldte NASA ud om tre støtteaftaler med henblik på at udvikle privatejede og kommercielt drevne rumstationer i lavt kredsløb om Jorden.
NASA har i flere år samarbejdet med kommercielle partnere om at levere forsyninger til Den Internationale Rumstation.
Denne model blev for nylig udvidet til også at omfatte bemandede missioner gennem samarbejdet med SpaceX og Boeing, der transporterer astronauter ombord på henholdsvis Dragon- og Starliner-fartøjerne.
Med udgangspunkt i dette succesfulde samarbejde har NASA investeret over 400 millioner amerikanske dollars i at fremme udviklingen af kommercielle rumstationer, med håbet om at de kan blive opsendt og taget i brug, inden ISS tages ud af drift.
Begyndelsen på de kommercielle rumstationers tidsalder
I september 2025 udsendte NASA et udkast til en fase 2-udbudsrunde for partnerskaber om kommercielle rumstationer.
De virksomheder, der bliver udvalgt, vil modtage finansiering til at gennemføre vigtige design-gennemgange og demonstrere stationer, der kan huse fire personer i kredsløb i mindst 30 dage.
Derefter vil NASA gå videre med en formel godkendelses- og certificeringsproces, for at sikre at stationerne lever op til agenturets strenge sikkerhedskrav.
Målet er, at NASA i fremtiden kan købe missioner og ydelser på disse stationer på kommercielle vilkår, på samme måde som fragt- og bemandede missioner til ISS i dag foregår gennem private partnere.
Hvilke af projekterne der lykkes, og hvor hurtigt, er endnu uvist.
Kina står klar i kulissen
Mens de nye stationer bliver bygget, fortsætter kinesiske astronauter deres arbejde ombord på Tiangong-rumstationen – et permanent bemandet anlæg med tre personer, der kredser omkring 400 kilometer over Jorden.
Hvis Den Internationale Rumstations tidsalder som bemandet facilitet slutter, vil Kina og Tiangong dermed overtage titlen som den længst kontinuerligt beboede rumstation i drift.
Tiangong har indtil videre haft besætning i omkring fire år.
Husk at nyde synet
Der vil gå flere år, før de nye kommercielle rumstationer kredser om Jorden med en hastighed på omkring 28.000 kilometer i timen.
Der er også stadig lidt tid, før Den Internationale Rumstation i 2030 sendes ned i atmosfæren og stedes til hvile i Stillehavet. Så husk at kigge op og nyde synet, mens du stadig har muligheden.
På denne NASA-side kan du se et kort, der viser, hvor ISS befinder sig lige nu og her i realtid.
ISS er et betagende syn, når den på klare nætter passerer over himlen: et skarpt, blå-hvidt punkt, ofte det klareste på himlen, der lydløst bevæger sig i en elegant bue hen over nattehimlen.
Vores forfædre ville nok aldrig have forestillet sig, at ét af de klareste lys på himlen ville være et menneskeskabt objekt – undfanget af den menneskelige fantasi og bygget af menneskehænder.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
