Det amerikansk Space Weather Prediction Center kom for nylig med en ny forudsigelse af solcyklus 24, som vi længe har været på vej ind i. Forudsigelsen er modsat andre forudsigelser meget klar: solcyklus 24 startede i december 2008 og vil nå sit maksimum i maj 2013 med 90 per måned (se figurerne).
Selv om det er vanvittig begavede folk, der sidder på det amerikanske Space Weather Prediction Center, så tror jeg, alt taler for, at denne forudsigelse er forkert. Den vil måske vise sig at være mindre forkert end den sidste forudsigelse, som de lavet i Maj 2008, men dog stadig forkert.
Forudsigelse af pletter på Solen
Figuren viser antallet af pletter på Solen per måned (de sorte krydser) og en 12 måneders løbende middel af disse (den røde kurve). Den blå kurve viser forudsigelsen fra det amerikanske Space Weather Prediction Center.
Da den røde kurve er en 12 måneders løbende middelværdi, betyder det, at hvert punkt på den røde kurve er udregnet på baggrund af de sorte punkter, der ligger 6 måneder før og efter. Derfor er det sidste punkt på den røde kurve fra oktober 2008.
Fordi antallet af pletter på Solen på det sidste har været så lavt, kan det faktisk være svært at vurdere ændringer på en lineær skala, som den der er vist på den øverste figur. Derfor har jeg også afbilledet solpletmålingerne og forudsigelserne på en logaritmisk skala på den ovenstående figur. På en logaritmisk skala afbilleder man ikke målingerne som 1 – 2 – 3 – osv., men i stedet som 1 – 10 – 100 osv., som det kan ses på y-aksen.
På den logaritmiske skala det tydeligt ses, at det solminimum, vi befinder os i nu, er meget lavere end de to foregående. Hvis man kigger godt efter, synes jeg faktisk også, at man kan ane, at målingerne fortsætter med at falde ind i 2009.
Er vi i gang?
Det relative antal af dage i 2009, hvor der ingen pletter har været på Solen, har indtil nu oversteget, hvad vi har set de sidste 200 år. Det kan dog være, at dette er på vej til at ændre sig, da der de sidste par dage faktisk har været en meget lille plet på Solen. Alligevel virker det dog mærkeligt, at man kan hævde, at solpletminimum fandt sted i december 2008.
Grunden er, for mig at se, at det amerikanske Space Weather Prediction Center lige som mange andre “udglatter” eller “smoother” målingerne af solpletter for at få små ændringer til at træde tydeligere frem, og derfor er oktober 2008, så at sige, datoen for deres sidste målepunkt. Hvis man kigger godt efter på figurerne, synes jeg faktisk godt, at man kan se, at målingerne fortsætter med at falde efter december 2008, men vi vil først være i stand til at vurdere, om det er rigtigt om nogle måneder.
Solens akustiske radius
Der findes dog flere helioseismiske målinger, der tyder på, at solcyklus er gået i gang – selvom ingen af dem endnu er publiceret. Det mest overbevisende af de resultater, jeg har set, er fra Irene González Hernández, Shukur Kholikov og Frank Hill fra National Solar Observatory i Tucson. De har udviklet en meget imponerende metode til at måle den akustiske radius af Solen – en metode, som vi faktisk også vil kunne bruge på nogle af de stjerner, som Kepler lige nu observerer.
På en figur, de havde lavet – som jeg for noget tid siden fik at se på en konference – kunne man tydeligt se en sammenhæng mellem Solens akustiske radius og dens cyklus. På figuren kunne man også ane, hvordan Solens akustiske radius var gået i gang med at trække sig sammen som følge at cyklus 24.
Cyklus uden pletter
De helioseismiske målinger af, hvordan solcyklus forløber i Solens indre, åbner altså op for den mulighed, at cyklus 24 er godt i gang, men at Solen ikke er i stand til at producere solpletter, der er stærke nok til at nå ud til overfladen. Dette er lige netop samme situation, vi antager, at vi havde under Maunder minimummet. Altså at Solen stadig havde en cyklus – den producerede bare ingen eller meget få solpletter.
Den gang havde det stor indflydelse på Jordens klima, og der er ingen grund til at antage, at et evt. nyt længerevarende minimum ikke også vil få stor indflydelse på Jordens klima.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
