NASA har frigivet billeder af det interstellare objekt, 3I/ATLAS.
Og der er altså tale om en komet, og ikke – teorierne fra blandt andet Harvard-professor og astronom, Avi Loeb, til trods – rumvæsener eller et rumfartøj, skriver Live Science.
Kometen blev spottet tilbage i juli, hvorefter den blev genstand for en række spekulationer, såsom hvorvidt det i virkeligheden var rumfartøj.
Mens de fleste astronomer har ytret, at der var tale om en naturlig komet fra det interstellare rum, har NASA selv ikke meldt klart ud.
Årsagen til den påfaldende tavshed fra rumagenturet er lavpraktisk:
Det skyldes de seneste uger nedlukning af den amerikanske regering, der varede fra 1. oktober til 12. november.
Og det faldt altså sammen med, at kometen gik ind i sin mest aktive fase 29. oktober, da den fløj bag Solens bagside.
Så da NASA under en streaming 19. november præsenterede billeder 3I/ATLAS, gjorde NASA’s viceadministrator Amit Kshatriya det også klart:
»Objektet er en komet. Det ser ud som, og opfører sig som, en komet. Men denne kom fra et sted uden for solsystemet, hvilket gør den fascinerende, spændende og videnskabeligt meget vigtig.«
Men selvom vi nu har fået afkræftet teorien om rumvæsener og rumfartøjer, er 3I/ATLAS stadig en spændende størrelse.
Det er nemlig kun den tredje interstellare komet, der nogensinde er registreret, og det er også potentielt den ældste komet, vi nogensinde har set.






























