December er den måned med de korteste dage. Årets korteste dag er 21. december. Det betyder, at det også er årets længste nat, og mørket giver rig mulighed for at se på spændende ting på himlen.
Planeter i lange baner
Lige efter solnedgang kan du se vores to naboplaneter mod syd. I løbet af måneden vil de komme til at stå højere på himlen.
Mars ser du længst mod syd og øverst på himlen. Den lyser med en rødlig farve.
Venus ses skråt under Mars til højre, men kan være svær at se i begyndelsen af måneden, fordi den står tæt på horisonten.
Venus går dog først ned omkring tre timer efter Solen, og for hver dag der går, står den højere og højere på himlen efter solnedgang. Omkring juletid går den lysstærke planet ned næsten fire timer efter Solen, og vil således stå som en strålende julestjerne på sydvesthimlen juleaften og de øvrige højtidsdage.
Mars og Venus indleder måneden i henholdsvis stjernebillederne Stenbukken og Skytten. Inden månedens udgang har de begge bevæget sig ind i Vandmanden.
\ Læs mere
Sommerens stjernebilleder er her stadig
Solsystemets største planet, Jupiter, står op mod øst kl. 03.00 ved månedens begyndelse og kl. 01:30 ved dens afslutning. Men hvis du ikke er en natteravn, kan du med fordel vente til morgentimerne, hvor den også står lidt højere på himlen. Lige inden solopgang kan du se Jupiter stå højt på himlen mod syd.
Den befinder sig i stjernebilledet Jomfruen, som er et af de svagere stjernebilleder, og derfor er Jupiter klart det mest lysstærke objekt i det område.
Sommerens stjernebilleder er stadig synlige på himlen umiddelbart efter solnedgang. Du kan for eksempel stadig se stjernebilledet Svanen, hvor den klareste stjerne, Deneb er en del af sommertrekanten. Omkring juletid står Svanen som et stort kors på vesthimlen efter mørkets frembrud.
\ Læs mere
Vinterstjernebilleder
Orion er nok det mest karakteristiske vinterstjernebillede. Orion kan ses midt om natten i sydlig retning halvvejs oppe på himlen.
Hvis du følger retningen af bæltestjernerne ned skråt til venstre, finder du himlens klareste stjerne, Sirius.
Orions venstre skulder er stjernen Betelgeuse, og Rigel er den nederste højre stjerne i stjernebilledet. Begge stjerner er superkæmper.
Betelgeuse er en rød superkæmpe og i slutningen af sin tilværelse, mens Rigel er blå og en meget yngre stjerne.
\ Læs mere
Når du ser et stjerneskud
Vi har haft mange meteorsværme i november, og december byder på endnu to af slagsen.
Geminiderne udspringer, som navnet antyder, fra stjernebilledet Tvillingerne eller Gemini, som det også kaldes. Du finder Tvillingerne lige til venstre for Orion. Geminiderne har maksimum natten mellem 13. og 14. december, men der er også gode muligheder for at se stjerneskud i nætterne omkring maksimum.
Geminiderne bevæger sig hurtigere end mange andre stjerneskud og de er ofte meget lysstærke. De fleste stjerneskud ses som regel efter midnat, og de kan ses på hele himlen. Ved maksimum kan der være op til 120 stjerneskud i timen.
\ Læs mere
Månen er i vejen
Desværre er Månen ikke på vores side, da der er fuldmåne 14. december, og de svageste af stjerneskuddene vil drukne i månelyset.
Til gengæld er der lidt bedre betingelser for den anden meteorsværm, Ursiderne, som er aktive fra 17. december til 26. december med maksimum 21. december, hvor der er halvmåne.
Ursiderne udspringer fra stjernebilledet Lille Bjørn, Ursa Minor. Det er en af de mindre sværme med kun op til ti stjerneskud i timen.
Artiklen bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetariet og er redigeret af Pernille Mette Damsgaard i samarbejde med Karsten Bomholdt.
