Når vi skuer op mod Månen, ser vi en gråhvid overflade med store, mørke pletter. Men vidste du, at Månens ’bagside’ ser væsentligt anderledes end den front, der lyser ned til os på klare nætter?
Den synlige halvdel af Månen består i store dele af såkaldt månehav – enorme, mørke sletter af bjergarten plateaubasalt dannet fra vulkansk aktivitet. Den bortvendte side af Månen har derimod næsten ingen af disse store have og er i langt højere grad domineret af enorme kratere.
Hvorfor de er så forskellige, har forskere i årtier brudt deres hoved for at finde forklaringen på – uden held.
Indtil nu, i hvert fald. Et nyt studie peger nemlig på, at et nedslag for milliarder af år siden måske har formet Månen, som vi ser den idag.
Det skriver Brown University i en pressemeddelelse.
Forskerne bag det nye studie tog udgangspunkt i Sydpol-Aitkenbassinet (SPA), det ældste og største nedslagskrater på Månen – hele 13 kilometer dybt og 2.500 kilometer i diameter.
Med udgangspunkt i, at et nedslag med så stort et aftryk uden tvivl også havde haft andre effekter, satte forskerne en række computersimulationer op.
»Vi vidste, at et så stort nedslag som dét, der har formet SPA, også ville generere en masse varme,« udtaler Matt Jones, ph.d. ved Brown University og hovedforfatter bag det nye studie, i pressemeddelelsen.
»Spørgsmålet var bare, hvordan den varme så ville påvirke Månens interne dynamikker.«
Og det spørgsmål kommer studiet med et muligt svar på.
Beregningerne viste nemlig, at der ved sammenstødet blev skabt en såkaldt ’plume’, en ansamling af usædvanlig varm magma, der har slæbt spor gennem Månens indre og gødet jorden for vulkansk aktivitet på den side, vi kan se.
Denne plume ser desuden ud til at have redistribueret forskellige rå- og grundstoffer, der ellers burde være jævnt fordelt, herunder kalium og fosfor.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.
