Den røde planet får nok at se til den næste tid: To nye rumsonder er ved at ankomme, og sidst i oktober flyver en komet desuden uhyre tæt forbi den.
Den gode nyhed er, at der for tiden er flere rumsonder, som får en førsteklasses udsigt til kometen, i bane om Mars – den dårlige nyhed er, at selv små støvpartikler fra kometen med en fart på 55 kilometer i sekundet eller næsten 200.000 kilometer i timen kan ødelægge rumsonderne.
Hvordan tabte Mars sin atmosfære?
I dag, søndag 21. september 2014, ankommer NASAs rumsonde MAVEN (Mars Atmosphere and Volatile Evolution), der skal undersøge Marsatmosfæren fra en bane mellem 150 og 6.200 kilometer over Mars.
Det store problem er, hvordan Mars har tabt det meste af sin oprindelige atmosfære, og hvor meget vand der på denne måde er forsvundet ud i rummet. Det skal MAVEN undersøge, blandt andet ved at se på forholdet mellem almindelig brint og tung brint (deuterium).
LÆS OGSÅ: Hvor blev Mars’ atmosfære af?
Et højt indhold af deuterium viser, at Mars må have tabt meget af sin oprindelige atmosfære, fordi den lette brint hurtigere forsvinder ud i rummet end tung brint. Også andre metoder vil komme i brug.
Indiens første marssonde er ikke særlig stor
De sidste to måneder har holdet bag MAVEN trænet til alt det, der skal gøres, når MAVEN skal gå i bane om Mars, hvilket efter planen vil kræve en 34 minutter lang opbremsning ved hjælp af seks små raketmotorer.
Onsdag 24. september ankommer Indiens første marssonde, Mangalyaan, som også skal udforske Mars fra en meget aflang bane mellem 370 og 80.000 kilometer fra Mars.
Sonden er ikke særlig stor og har kun få instrumenter – men inderne er meget stolte over, at rumsonden har kostet mindre end science fiction filmen Gravity (75 millioner dollars mod filmens 100 millioner dollars).
Som Indiens premierminister Narenda Modi siger, så har indiske videnskabsmænd her banet en ny vej i rumfarten.
Isen på kometen har sandsynligvis aldrig set Solens lys
Så er der et par ugers ro, inden kometen Siding Spring søndag 19. oktober flyver forbi Mars i en afstand på 130.000 kilometer.
(Illustration: NASA/JPL-Caltech)
Kometen kommer helt ude fra Oort-skyen, som befinder sig langt uden for Pluto og Kuiperbæltet. Den har været en halv million år om det lange fald ind mod Solen, og det er meget sandsynligt, at den aldrig har været i nærheden af Solens varme før. Det betyder, at isen på kometen er helt oprindelig, så dens sammensætning kan lære os noget om solsystemets begyndelse.
Siding Spring er noget af en udfordring for rumforskerne.
På den ene side vil de meget gerne studere kometen på tæt hold, og på den anden side vil de også gerne passe godt på deres kostbare rumsonder.
Så der er blevet lagt en snedig plan: Siding Spring har så meget fart på, at den vil passere Mars på under en time, og det er kun i denne meget korte tid, at der vil være fare for sammenstød med små støvkorn.
Derfor vil man i den kommende måned justere banerne for Mars Reconaissance Orbiter (MRO), Mars Express og Mars Odyssey, så de i de mest kritiske 20 minutter er ovre på den anden side af Mars set fra kometen. Det giver ikke en fuldstændig sikkerhed, men er da meget bedre end ikke at gøre noget – og 20 minutter er så kort tid, at det ikke har betydning for studiet af kometen.
MAVEN vil kunne bidrage med særligt detaljerede målinger
MAVEN og Mangalyaan har tilsvarende planer, og i alle tilfælde vil man afbryde kalibreringen af deres instrumenter for at kunne observere kometen.
MAVEN vil især kunne bidrage med meget detaljerede ultraviolette målinger, som vil give præcise oplysninger om kometens kemiske sammensætning. MRO har et fantastisk godt kamera, og man håber at kunne få nogle rimeligt gode billeder af kometens kerne. Men der bliver også lidt til presseafdelingen.
Lille Opportunity, der nu har kørt rundt på Mars i over 10 år, skal tage et billede af kometen set fra overfladen af Mars med både landskab, himmel og komet. Curiosity vil gøre noget lignende. I alle tilfælde bliver kometen meget lysstærk set fra Mars – mere klar end selv Venus set her fra Jorden.
Det er i øvrigt et enestående held, at kometen kommer fra den fjerne Oort-sky. Disse kometer har meget aflange baner og flyver gennem det indre solsystem med så stor fart, at vi ikke kan udforske dem med rumsonder, der sendes ind i samme bane som kometen (som Rosetta gør lige nu med kometen Churyumov–Gerasimenko).
Så selv om det bliver et kort møde ved Mars, så bliver det måske den eneste gang i meget lang tid, at vi får en komet fra Oortskyen at se på tæt hold af ikke bare en, men mange rumsonder.
