Med september kommer mørket tilbage, og vi bevæger os ind i efteråret.
Solen passerer ækvator 23. september kl. 02:05 (dansk sommertid), og herefter vil der være mere mørke end lys på vores breddegrader, indtil Solen igen passerer ækvator til marts.
I løbet af september tiltager nattens længe med mere end to timer i Danmark.
Som for andre måneder er der for september 2026 både noget at sige om det sædvanlige og det særlige.
\ Kig op: Din månedlige guide til stjernehimlen
I begyndelsen af hver måned kan du her på Videnskab.dk læse en ny artikel i serien Kig op, der giver overblik over højdepunkterne på den kommende måneds stjernehimmel.
Artiklerne skrives på skift af forskere og stjerneformidlere fra Syddansk Universitet, Ole Rømer Observatoriet på Aarhus Universitet og Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Astronomerne håndplukker de allermest spændende begivenheder på himlen, krydrer med interessante fakta og fascinerende historier, og så guider de naturligvis til, hvordan du kan se det meste med det blotte øje eller en kikkert.
Du vil hver måned også kunne læse om tidspunkterne for solopgang og solnedgang, nymåne og fuldmåne, samt hvor på himlen du kan se planeterne.
Tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev om rummet, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af de næste artikler i Kig op-serien
Jordens akse giver os årstiderne
Det sædvanlige har at gøre med årets rytme.
Jorden tilter i sin bane rundt om Solen. Hvis Jorden havde roteret om sig selv, i samme plan som den bevæger sig rundt om Solen, så ville det stadig være sådan, som det er, hvor nogle steder på Jorden modtager meget sollys (tættest på ækvator), og andre mindre (tættere på polerne). Der ville dog ikke være nogen forskel fra den ene dag til den anden i årets løb.
Men fordi Jordens rotationsakse hælder cirka 23 grader relativt til banen rundt om Solen, så har vi årstiderne og årets puls.
Vi på den nordlige halvkugle har nydt godt af lyset siden forårsjævndøgn, men nu er det beboerne på den sydlige halvkugles tur til at få lys og varme.
Vi i nord kan til gengæld glæde os over, at vi nu har bedre lejlighed til at komme ud og se på nattehimlen.
Dette kan du glæde dig til at se eller gense
På septembers himmel er nogle af de sædvanlige fænomener, vi kan se:
- Mælkevejen - den galakse, som Jorden er en del af, kan ses som et omtrent cirkelformet lysende bånd, der strækker sig over hele nattehimlen.
- Andromeda - et efterårsstjernebillede på den nordlige stjernehimmel, formentlig mest kendt for at huse Mælkevejens berømte nabogalakse, Andromedagalaksen. Andromeda-stjernebilledet består af et dusin stjerner, der kan ses med det blotte øje, men konstellationen indeholder i alt 65 nummerede stjerner, samt en række andre astronomiske objekter. Der er tale om én af himlens største konstellationer med et areal, som er over 1.400 gange større end fuldmånen.
- Kuglehobe - gigantiske ansamlinger af stjerner - dem vender vi tilbage til lidt længere nede i artiklen.
Sommertrekanten - den eneste fremtrædende stjernegruppe på den nordlige, lyse sommerhimmel - står desuden stadig højt. Sommertrekanten er det almindelige navn for de tre stjerner Deneb, Vega og Altair, der danner en stor, næsten retvinklet trekant på sommerhimlen.
Samtidig begynder de stjernebilleder, der er særligt synlige på den nordlige halvkugle om vinteren, at dukke op sidst på natten (for eksempel Tyren og Orion).
Kuglehobe er Mælkevejens oldinge
I skrivende stund er det sen august, og jeg befinder mig på den kanariske ø La Palma sammen med en gruppe astronomistuderende fra danske universiteter.
Instrumentcenter for Dansk Astrofysik arrangerer sådanne kurser hvert år i august, og jeg har været afsted hvert år med studerende i snart 20 år (på nær to år under den grå corona-tid).
Det er et af de absolutte højdepunkter i mit års rytme. De studerende er delt op i grupper, som skiftes til at observere med det Nordisk Optiske Teleskop som er et stort 2,56 meter-teleskop, som danske astronomer er flittige brugere af til astronomisk forskning.
De grupper, som ikke observerer med det store teleskop, kan bruge små Seestar s50-teleskoper – dem har jeg omtalt i en tidligere artikel.
Her er et eksempel på på af et af september-himlens karakteristiske objekter observeret med vores Seestar-teleskoper - kuglehoben M13 (fotoet øverst i artiklen er et andet):
Andre kuglehobe som kan ses i september er M92 (også i Herkules), M15 (Pegasus) og M2 (i Vandmanden).
Kuglehobe er nogle meget fascinerende objekter. Vi kan tænke på dem som Mælkevejens oldinge, som har været her i umindelige tider.
De er klumper af mellem 10.000 og 100.000 stjerner, der blev dannet under særlige forhold, som ikke findes længere, da Mælkevejen selv var under dannelse for mere end 10 milliarder år siden.
Man kan ret nemt se dem selv med en almindelige fuglekikkert – specielt hvis man bruger en trefod til at hjælpe med at holde kikkerten stille.
Planeterne i september står helt særligt
Så er vi nået til noget af det særlige ved september, og det har at gøre med planeter. Den 14. september okkulteres Venus af Månen.
Det betyder, at Månen bevæger sig foran Venus – en Venus-formørkelse. Desværre foregår det om dagen (det tager cirka en time fra omkring 11.40 til 12.40), og Månen står helt nede i horisonten.
Hvis man vil se fænomenet, kræver det både held, nøje planlægning og en kikkert med en solid opstilling, men i princippet kan det godt lade sig gøre.
Neptun er i såkaldt opposition 26. september. Det betyder, at Neptun står diametralt modsat Solen på himlen.
Saturn er også på vej mod opposition, som sker 4. oktober. Når planeter (og det er kun planeter uden for Jordens bane, vi her taler om) er i opposition, er de tættest på og bedst observerbare fra Jorden.
Saturn kan ses med det blotte øje, mens man for at se Neptun kan bruge en almindelig håndkikkert. Med en håndkikkert vil man også kunne ane Saturns ringe.
Venus kan ses lige efter solnedgang, mens Mars og Jupiter kan ses om morgenen.
Solen og Månen
Den 1. september står Solen op omkring kl. 6.23 og går ned kl. 20.11.
Den 30. september står Solen op 07.18 og går ned 18.56. Vi er stadig i sommertid, men vi har vi fået to timer mere med mørke, så det går stærkt – mørket kommer over os.
De fire tidspunkter gælder for det centrale Danmark. Læg derfor lidt til tallene, hvis du bor længere vestpå, eller træk lidt fra, hvis du bor østpå.
Der er nymåne 11. September 05.26 og fuldmåne 26. September 18.49.
God fornøjelse derude!
\ Gode råd til stjernekiggere
Tjek vejrudsigten: Hvis der er helt overskyet, er chancen for at se stjerneskud eller andet spændende på himlen lig nul. Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud og himmellegemerne tydeligere, når Månen ikke er på himlen.
Find et mørkt sted: Tag ud af byen, hvor lysforureningen er minimal. Alternativt find et sted, hvor huse, bygninger eller træer skygger for lys fra gadelamper.
Giv dig tid: Efter omkring et kvarter i mørket er øjnene markant bedre til at se lyssvage stjerner, satellitter eller stjerneskud.
Hvis du er ude efter at se stjerneskud, så:
- Husk varmt tøj og gerne et tæppe: Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
- Læg dig ned på ryggen eller i en liggestol: På den måde har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se et stjerneskud.
Udstyr
Man kan sagtens nyde himlen uden at have en stor astronomisk kikkert. Nedenstående udstyr kan øge udbyttet uden at vælte budgettet:
- En stjernekigger-app til mobilen eller programmet Stellarium til computeren.
- Et drejbart stjernekort, der kan vise, hvilke stjernebilleder der kan ses på himlen i årets løb og på ethvert tidspunkt af natten. Man kan søge på nettet under ‘drejbart stjernekort’.
- Københavns Universitets Almanak ’Skriv og Rejsekalender’, der angiver, hvornår Sol, Måne og planeter står op og går ned.
- Fuglekikkert eller udsigtskikkert på stativ. Stativet er vigtigt for at få et roligt billede, og det er bedst, hvis kikkerten kan forstørre 20-60 gange. Med en sådan kikkert kan man se Månens kratere, Saturns ringe, Jupiters fire store måner og meget andet.
Hvis man ønsker at købe en astronomisk kikkert, kan man med fordel kontakte den lokale amatørastronomiske forening. Her kan man normalt finde god hjælp til at vælge et godt amatørteleskop og vejledning til at bruge det.
