Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Intet nyt fra Mars-robot – NASA vil erklære den ’død’

Annonce:

I otte måneder har den amerikanske rumorganisation, NASA, ventet på svar fra robotten Opportunity, der siden 2004 har kørt rundt på Mars.

NASA har tidligere udmeldt, at hvis der ikke var kommet svar 12. februar 2019, ville de erklære den ’død’.

I dag, 12. februar, er der fortsat intet signal fra robotten.

Det skriver Los Angeles Times.

»Vi har mere eller mindre prøvet alle vores muligheder (for at for at få kontakt til robotten, red.),« siger John Callas, projektleder af NASA's Mars Exploration Rover mission, til Los Angeles Times.

»Der er nogle flere ting, vi kan prøve, men jeg tror, at dens dage er talte,« tilføjer han.

Her ses en kunstners illustration af NASA-robotten Opportunity (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Annonce:

LÆS OGSÅ: Wake Me Up Before You Go-Go: NASA spiller morgensang til ære for sovende Mars-rover

I juni sidste år raserede en enorm sandstorm på Mars, som gjorde det umuligt for Opportunity at kunne genoplade via solenergi. Det har Videnskab.dk skrevet om her.

Siden har forskere og ingeniører desperat sendt mere end 800 kommandoer til robotten i håb om at få den til at reagere, og de sidste par uger har de endda genstartet dens indbyggede ur for at få den til at genoplade og vågne op af sig selv, igen uden held.

Opportunity har kørt mere end 45 km og sendt mere end 17.000 billeder hjem fra Mars.

I samarbejde med sin tvillinge-robot, Spirit, der blev erklæret ’død’ i 2011, formåede robotterne at vise, at Mars i en fjern fortid kan have været en beboelig planet – meget varmere og vådere sammenlignet med nutidens Mars.

Videnskab.dk har flere gange berettet om Opportunitys spændende arbejde gennem tiden, blandt andet i 2010, hvor den fandt nogle blåbær-lignende kugler, der forvirrede forskerne.

Og i 2014 fandt robotten en mystisk sten, der var dukket op under dens ophold på Mars.

Annonce:

LÆS OGSÅ: Meteorit på Mars?

LÆS OGSÅ: Kraterbilleder fra Mars

viw