Med en bredde på kun godt fire kilometer kan kometen med det besynderlige navn 67P/Churyumov-Gerasimenko virke som en ubetydelig prik i verdensrummet.
Ikke desto mindre har rumforskere verden over i øjeblikket øjnene skarpt rettet mod netop denne komet. Efter 10 års rejse er rumsonden Rosetta nemlig nået frem til kometen, og om få måneder udsender Rosetta et landingsmodul, som skal foretage verdenshistoriens første landing på en komet.
Det store spørgsmål er imidlertid, hvor på kometen landingsmodulet Philae skal plante sine tre ben.
Den farefulde landingsmanøvre er netop blevet drøftet på et møde i Frankrig, og forskerne er nået frem til fem mulige landingssteder for Philae.
»Processen med at vælge et landingssted er ekstremt kompleks og dynamisk. Efterhånden som vi kommer tættere på kometen, vil vi kunne se flere og flere detaljer, som vil have indflydelse på den endelige beslutning om, hvor og hvornår vi kan lande,« siger Fred Jansen, som er manager på Rosettamissionen i en pressemeddelelse fra den europæiske rumorganisation ESA.
Sådan udvælges landingsstedet
Rumsonden Rosetta lavede 6. august 2014 sin første succesfulde komet-manøvre, da det lykkedes at komme i kredsløb om 67P/Churyumov-Gerasimenko.
Fra en afstand på omkring 100 kilometer ned til kometen har instrumenterne ombord på Rosetta allerede indsamlet en række detaljerede informationer om 67P/Churyumov-Gerasimenko, som forskerne har brugt til at udvælge de fem mulige landingssteder.
En særlig udfordring i udvælgelsen af landingsstedet er, at forskerne ikke kan bestemme sig for en helt specifik position at lande på – usikkerheder i navigationen betyder ifølge en pressemeddelelse fra ESA, at det kun er muligt at udvælge en elipseformet zone på en helt kvadratkilometer, hvor Philae kan lande indenfor.
For hver enkelt landings-zone skal forskerne nøje overveje spørgsmål såsom:
- Vil landingsmodulet Philae være i stand til at opretholde jævnlig kontakt med Rosetta?
- Hvor almindelige er forhindringer såsom store kampesten, dybe sprækker eller stejle skråninger i området?
- Er der nok lys i området til, at solcellerne kan oplade landingsmodulets batterier?
Første landing på en komet
»Det er første gang, landingssteder på en komet er blevet overvejet. De steder, som vi har valgt som kandidater til landing, menes at være teknisk mulige på grundlag af en foreløbig analyse af flyve-dynamikken og andre centrale spørgsmål – for eksempel at alle stederne giver mindst seks timers dagslys per komet-rotation og tilbyder et fladt terræn.«
»Alle stederne har selvfølgelig potentiale til unikke videnskabelige opdagelser,« siger tyske Stephan Ulamec, som er manager for landingsmodulet Philae, i en pressemeddelelse fra ESA.
Af de fem udvalgte landinszoner findes tre af dem (B, I og J) på den mindre ‘del’ af kometen, mens to af de potentielle landingszoner (A og C) findes på kometens store del.
I øjeblikket befinder landingsmodulet Philae sig ombord på rumsonden Rosetta, men rumfartsorganisationen ESA regner med, at Philae vil blive udløst fra sit ‘moderskib’ til november.
Herefter vil Philae udfolde sine tre ben, som skal sørge for en forhåbentlig blid landing på kometen. Så snart benene er landet, vil en harpun blive affyret, som skal forankre landinsmodulet og sørge for, at det ikke slipper ud fra kometens yderst svage tyngdekraft.
Tegningen viser rumsonden Rosetta (øverst) og landingsmodulet Philae. Forskerne regner med, at Philae vil blive udløst og lande på kometen i november 2014. (Illustration: ESA / C. Carreau/ATG medialab)
På billedet kan du se markeringen af fire ud af de fem potentielle steder, hvor Rosettas landingsmodul Philae kan lande. Billedet er taget fra Rosetta 16. august 2014 med en afstand på omkring 100 kilometer fra kometen. (Foto: ESA/Rosetta)
Rosettas navigations-kamera har taget dette billede 22. august 2014 fra omkring 64 kilometers højde over kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. Her kan man tydeligt se, at kometen består af en større og mindre del. (Foto: ESA/Rosetta/NAVCAM)
Billedet viser to af de fem potentielle landingsteder på kometen. Hver af de elipseformede landingszoner dækker et område på omkring en kvadratkilometer. (Foto: ESA/Rosetta/MPS)
Illustrationen viser, hvordan rumfartsorganisationen ESA forestiller sig, at det vil se ud, når landingsmodulet Philae lander på kometen i november 2014. (Illustration: ESA/ATG medialab)
