Rosettas første manøvre gik efter planen
Onsdag var en stor dag for rumnørder på tværs af Europa. Efter 10 års jagt nåede rumsonden Rosetta endelig sit mål - kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko.

Efter at have rejst mere end 6,4 milliarder kilometer og været omkring Solen fem gange, kunne holdet bag Rosetta-missionen begynde den første af en række manøvrer for at få rumsonden i et besynderligt trekantet kredsløb omkring den 3x5 kilometer store komet 67P/Churyumov-Gerasimenko.

Kometen viste sig, allerede på billeder fra juli måned 2014, til forskernes overraskelse, at have en meget besynderlig form, da den er en kontakt-binær.

Kontakt-binære kometer skabes, når sammenstød mellem to kometer skaber nok varme til at de smelter sammen og bliver til en.

Rosetta befinder sig 400 mio. kilometer fra jorden

6. august kl. 11.01 dansk sommertid begyndte så den første manøvre, der skulle få Rosetta i kredsløb omkring 67P. Det var dog først 23 minutter senere, at forskerne på ESAs Ground Control center fik signalet fra Rosetta om, at alt var gået efter planen.

Da rumsonden og kometen befinder sig mere end 400 millioner kilometer fra Jorden, tager det noget tid for signalerne at rejse denne lange vej, og forskerne må bevæbne sig med tålmodighed, når de skal kommunikere med rumsonden.

Alt gik efter planen, og den næste fase af Rosettas mission kan nu begynde. Denne starter med en grundig kortlægning af kometen, der kun er mulig ved at lade rumsonden ligge i et trekantet kredsløb omkring 67P.

Rosetta-missionen er langt fra slut

Hver af siderne på kredsløbstrekanten er cirka 100 kilometer lange, og det tager Rosetta omkring tre dage at rejse denne afstand.

Denne kortlægning vil fortsætte indtil november, hvor missionens næste højdepunkt finder sted. Her vil Rosettas følgesvend, landeren Philae, lande på kometen, hvorefter den skal tage bordeprøver af kometen.

Både Rosetta og Philae vil følge 67P på sin tur omkring Solen, og forskerne ser særligt frem til, at kometen når sit perihelium (tætteste position til Solen), hvor den vil være mest aktiv.

Rosetta-missionen er derfor langt fra slut, og den mest spændende fase, ligger stadigvæk foran os.

Meldingen fra ESA lød onsdag, at Philae vil forsøge landing omkring 11. november.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker