Solvej, som lige er startet i anden klasse, har fået en god idé.
Hun vil designe rumhjelme, hvor der er planter bygget ind i dem, så mennesker bare kan blive ved med at trække vejret uden at skulle rende rundt med ilttanke på ryggen.
Den lille ingeniør er dog lidt i tvivl om, hvor mange planter hun skal proppe ind i sin rumhjelm, så derfor har hun skrevet til Spørg Videnskaben.
»Hvor mange planter skal der til, for at ét menneske kan blive ved med at trække vejret? Jeg vil nemlig lave en rumhjelm med små hylder i, som planterne kan stå på,« skriver Solvej i sin mail til os.
Solvejs hjelm skal proppes med blade
For bedst at kunne besvare Solvejs spørgsmål, har vi sendt det videre til Søren Laurentius Nielsen, der er lektor og viceinstitutleder ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.
Søren Laurentius Nielsen forsker i blandt andet planters fotosyntese, og ifølge ham skal Solvej prøve at få proppet en hulens masse planter ind i sin revolutionerende hjelm.
»Ifølge mine beregninger skal jeres læser bruge omkring fem til seks kilo blade for at lave ilt nok til, at én person kan trække vejret – hvis personen altså sidder stille og mediterer,« forklarer Søren Laurentius Nielsen.
Tynde blade producerer mest ilt
Søren Laurentius Nielsen foreslår, at Solvej planter salat i sin rumhjelm, da det er en plante, der næsten kun består af blade.
De iltproducerende dele af en plante sidder i bladene, og der er stor forskel på, hvor meget ilt de forskellige blade kan producere.
Tynde blade producerer mest ilt per gram plante, fordi bladoverfladen er større per vægtenhed, og derfor peger Søren Laurentius Nielsen på, at Solvej skal bruge salat i sin hjelm, da de ofte har meget tynde blade.
»Jeg har ikke selv undersøgt (med forsøg, red.), hvor meget ilt et salathoved producerer, men jeg forestiller mig, at det er i den høje ende. De har tynde blade og ligner i hvert fald, at de kan lave meget ilt,« siger han.
Søren Laurentius Nielsen skønner dog, at der skal være god plads i Solvejs hjelm:
- 1 salathoved producerer omkring 50 milligram ilt per gram tørvægt i timen (cirka 10 procent af et salathoveds vægt er tørvægt. Resten er vand).
- Et menneske forbruger i hvile 9 millimol ilt (cirka 60.000.000.000.000.000.000 iltatomer) i minuttet.
- Det svarer til omkring 20 salathoveder per minut.
\ Læs mere
CO2 er det store problem
Mad og ilt var dog ikke det største problem i Biosphere 2, og her skal Solvej nok holde ørene åbne, for det gælder også hendes rumhjelm.
Det er nemlig forholdsvis nemt at lave ilt nok. Det er straks sværere at få CO2 til at forsvinde, selvom planter og træer ganske vist bruger CO2, når de skal lave ilt.
I Biosphere 2-forsøgene svingede koncentrationen af CO2 eksempelvis så voldsomt, at de fleste dyr og alle insekter døde.
\ Læs mere
Én af årsagerne var, at selvom planter og træer producerer masser af ilt om dagen, forbruger de ilt om natten og laver mere CO2 frem for at tage det ud af luften.
I Biosphere 2-projektet var der også stor forskel på iltproduktionen, afhængigt af årstiden
Ifølge Søren Laurentius Nielsen ville de stigende CO2-koncentrationer i Solvejs hjelm gøre det af med hende, lang tid inden iltmangel ville.
»Problemet er CO2. Sidder man i et lukket mødelokale og synes, at luften er blevet dårlig, hvorefter man åbner vinduet ‘for at få noget ilt ind’, er det rent faktisk for at få CO2 ud,« forklarer Søren Laurentius Nielsen.
Sådan laver man ilt på Den Internationale Rumstation
På Den Internationale Rumstation (ISS) har man da også valgt at gribe tingene ‘unaturligt an’.
Her får astronauterne primært deres ilt fra en proces kaldet elektrolyse, hvor elektricitet fra rumstationens solpaneler deler vandt i brint og ilt.
- Ilten bliver derefter sendt ind i rumstationen.
- CO2 bliver samtidig trukket ud af luften ved hjælp af en molekylær si, der kan filtrere CO2 fra luftens andre bestanddele.
- Den opfangede CO2 bliver efterfølgende sendt ud i rummet.
Solvej kan læse mere om, hvordan NASA gør, på rumfartselskabets egen hjemmeside. Det kan være, at hun kan finde inspiration til sin egen opfindelse der.
Tak for spørgsmålet
Vi håber, at Solvej har fået svar på sin undren og er blevet klogere på, hvordan man kan trække vejret på rumrejser.
Vi takker i hvert fald for spørgsmålet og kvitterer med en af vores flotte Spørg-Videnskaben-T-shirts.
Vi takker også Søren Laurentius Nielsen for at hjælpe os med et svar.
Har du et spørgsmål, som, du mener, videnskaben må have et svar på, er du altid velkommen til at sende det ind til os på sv@videnskab.dk, så skal vi se, om vi kan finde et svar til dig.
