Alting har en ende, lyder udtrykket.
Spørgsmålet er, om det også gælder universet, for kigger vi op på nattehimlen, kan vi se myriader og atter myriader af stjerner, der smiler til os milliarder af lysår herfra.
Uanset hvor langt vi ser, eller hvor store teleskoper vi allierer os med, fortsætter rummet i det uendelige, og det ser ikke umiddelbart ud til, at det har nogen 'bagkant'.
Universets svimlende dimensioner og ufattelige vidder har fået Videnskab.dk's 16-årige læser Nichlas Moos Heunicke til at fundere:
»Hvad er der uden om universet? For det hele må jo være startet et sted, og det sted må i så fald være ufatteligt stort, hvis universet kan blive ved med at udvide sig?« spørger han.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Der er ikke noget udenom
Vi sender spørgsmålet videre til lektor i astrofysik Kristian Pedersen fra Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
Efter mange års intense studier af universets mørkeste afkroge kender han verdensrummet som sin egen bukselomme. Og han svarer promte:
»Det korte svar er, at universet er det hele, så der er ikke noget udenom.«
Det faktum er umiddelbart svært at forstå, indrømmer han, fordi vores dagligdag er blottet for noget, der minder om det.
»Inde i hovedet har de fleste af os en forestilling om, at universet blev født som et punkt i en kasse, og at universet sidenhen har udvidet sig inde i kassen. Men billedet af kassen er forkert, for der var ikke nogen kasse. Der var nemlig slet ingenting. Det, der er svært at begribe, er, hvordan noget kan udvide sig i noget, der ikke findes, men det er rent faktisk sådan, det var,« siger han.
\ Vores viden vokser hele tiden
Forskningen i universet og dets udvidelse går rivende stærkt, og der er sket meget, siden denne artikel blev udgivet første gang.
Du kan gå på opdagelse i nogle andre forskningsresultater i disse artikler:
Universet blev skabt under Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien blev universet skabt for 13,7 milliarder år siden, hvor et lille punkt pludselig ekspanderede til et verdensrum, der var uendeligt stort.
Herefter er universet fortsat med at vokse og udvider sig nu med accelererende hast.
Rummet ekspanderer, fordi universet under Big Bang blev fyldt med ekstreme mængder energi, der med tiden er blevet omdannet til rum.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen
At det kan lade sig gøre blev beskrevet af den berømte fysiker Albert Einstein, der med sin almene relativitetsteori beskrev, hvordan masse, energi og rum vekselvirker med hinanden.
Energi kan blive til masse - og omvendt. Tilstedeværelsen af masse og energi påvirker formen af rummet, og rummet påvirker, hvordan masse bevæger sig.
»Vi er vant til, at potentiel energi kan omdannes til bevægelsesenergi. Hvis man har en bold, som man slipper et stykke over jorden, så omdannes boldens potentielle energi til bevægelsesenergi. I samme stil blev den enorme mængde energi, der blev frigjort i Big Bang, omdannet til rum,« siger Kristian Pedersen.
Hvis det kun var denne proces, der styrede universets udvidelse, ville man ud fra den samlede mængde energi frigjort lige efter Big Bang i princippet kunne regne ud, hvor stort universet maksimalt kunne blive.
Men inden for de seneste år har det vist sig, at der også er et andet fænomen i verdensrummet, der får mere og mere at skulle have sagt, og som har taget magten over universets udvikling.
Mørk energi får universet til at vokse
Fænomenet kaldes for mørk energi og har den egenskab, at det får universet til at udvide sig hurtigere og hurtigere.
»Det særlige ved mørk energi er, at det er jævnt fordelt ud over hele verdensrummet, det vil sige, at der er den samme mængde energi per volumenenhed. Men fordi universet bliver større og større, vokser den samlede mængde mørk energi, og derfor bliver dens udvidende kraft mere og mere dominerende,« pointerer han og forklarer, at universet af denne grund vil blive ved med at vokse.
Mange detaljerede studier af universets struktur viser, at universet ikke er krumt, men fladt og samtidig er uendeligt stort.
»Universet har været uendeligt stort siden Big Bang, og på grund af den mørke energi vil det fortsætte med at udvide sig i al evighed. Rejser man ud af en tangent, vil man derfor aldrig komme tilbage til det samme punkt,« siger Kristian Pedersen.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
