Astronomer mener, at der i centrum af næsten alle spiralgalakser ligger et supertungt sort hul. Det menes faktisk, at udviklingen af en galakse hænger tæt sammen med udviklingen af dens sorte hul.
Hurtigheden af det sorte huls rotation kan fortælle noget om dens dannelse. Et sort hul, der roterer hurtigt som dette, vil have opsamlet materiale i en ensartet strøm siden sin dannelse.
Sort hul set i røntgenstråling-bølgelængder
Hvis materiale havde strømmet til det sorte hul i klumper, ville sådan et sort hul have en langsommere rotation. Rotationshastigheden siger ikke kun noget om det sorte hul, men derfor også noget om, hvordan galaksen har set ud, og hvordan den har udviklet sig.
For at se disse processer bliver man nødt til at observere det sorte hul i røntgenstråling-bølgelængder, og ESA/NASA brugte de to rumteleskoper XMM-Newton og NuSTAR til at observere det sorte hul. Og her ser man så det hurtigt roterende sorte hul.
Astronomerne er dog ikke sikre på, om denne hurtige rotation er skabt af en ensartet strøm af materiale, som før nævnt, eller om der engang har været to galakser, med hver deres sorte hul, der efter et sammenstød er fusioneret.