De to stjerner i dobbeltstjernesystemet V471 Tauri, der ligger omkring 100 lysår fra Jorden, kredser om hinanden en gang hver 12. time. Systemet ligger således, at stjernerne ofte kredser ind foran hinanden, når de ses herfra Jorden.
Dette skaber ændringer i deres lysstyrker, når de observeres fra Jorden, men da ULTRACAM på ESOs New Technology Telescope så på stjernesystemet, blev denne lysændring ikke observeret som forventet, hvilket betød at et eller andet stort – måske en brun dværg – havde ændret en smule på stjernernes baner.
Det bliver spændende at se om andre dværge også ‘mangler’
Brune dværge kan beskrives som fejlslåede stjerner, der ikke har samlet nok masse til at sætte gang i fusionsprocesser i den indre.
Nu giver SPHERE instrumentet mulighed for at observere disse objekter i større detalje, men ved første observation, kunne instrumentet altså ikke finde den brune dværg.
Nu bliver det derfor spændende at lave lignende observationer af andre systemer med formodede brune dværge, for at se om de også ’mangler’ i disse systemer.
Resultaterne – der er de første baseret på data fra SPHERE – er publiceret i tidsskriftet Astrophysical Journal Letters.