Fra en fjern tåge, der ligner et rovdyr, til glødende nordlys, støvede galakser og Saturns næsten usynlige ringe.
Årets bedste astronomiske fotografier tager os med på en rejse gennem et univers af farver, former og fænomener.
For 18. år i træk har britiske Royal Observatory Greenwich afholdt den internationale fotokonkurrence ZWO Astronomy Photographer of the Year, hvor fotografer fra hele verden har konkurreret om at indfange nattehimlens mest spektakulære motiver.
Læn dig tilbage og nyd de vindende billeder i artiklen her.
Det tavse rovdyr
LDN 1235, der på engelsk kaldes for 'The Shark Nebula', befinder sig 650 lysår borte i stjernebilledet Cepheus.
Den er en mørk tåge, dannet af interstellart støv, der er så tæt, at det blokerer for stjernelyset. De blå områder er refleksionståger.
Kronen
Nordlyset udfoldede sig under en særligt kraftig geomagnetisk storm, en begivenhed, der gav mulighed for at opleve nordlyset på en måde, man sjældent ser.
Denne lille, traditionelle islandske kirke ligger mellem Keflavík og Reykjavík, langt fra lysforurening. Her forbliver himlen mærk og livagtig.
Venusperler på Månen
Den 19. september 2025 passerede Månen passerede foran Venus på himlen.
Da Venus forsvandt bag den tiltagende Måne, gik der lidt tid, før den kom igen.
Idet Venus netop var begyndt at forsvinde bag den tiltagende Måne, lignede det lysende perle på en snor langs Månen.
Active Region 4122
Det ligner måske et nærbillede af en solsikke, men det er faktisk Solen.
Billedet blev taget med et særligt teleskop i et forsøg på at frembringe et vildt detaljeringsniveau i Solens synlige lag.
Den dag, billedet blev taget, var temperaturen mild, og vinden svag, hvilket gav perfekte forhold til at indfange såkaldte konvektionsceller, som er et cirkulationsmønster, hvor varmt stof stiger til vejrs, afkøles og synker ned igen.
En besked fra fortiden
Dybt inde i Californiens ørken findes tusindvis af år gammelt klippekunst. Motivet på billedet, som fangede fotografens opmærksomhed, er kendt som 'De 13 Måner'.
Figurerne i klippekunsten menes at være en oldgammel kalender, der viser de 13 fuldmåner, som Jorden kan opleve på et år.
Over den gamle klippekunst hænger stjernebilledet Svanen, som også går under navnet Cygnus. Den del af Mælkevejen er fyldt med lysende brinttåger, som giver de røde og lyserøde nuancer på himlen.
Saturns jævndøgn
I 2025 kunne Saturns ringe ses på linje fra Jorden fra Jorden.
Det er en sjælden begivenhed, som indtræffer i løbet af planetens næsten 30 år lange kredsløb om Solen. Billedet er taget få måneder efter Saturns jævndøgn, som markerer begyndelsen på det lokale forår på planetens sydlige halvkugle.
Saturns måner Dione, Rhea, Mimas og Tethys kan ses sammen med ringene, og Tethys kaster en skygge på toppen af Saturns skyer.
Stjernespor over Botswana
En af de ting, fotografen gerne ville prøve i Botswana, var at fotografere stjernespor.
Det blev muligt i Nxai Pan, et sted med enorme baobabtræer. Himlen over Botswana er fri for lysforurening, og hver eneste del af himlen var fyldt med stjerner, som kom til syne gennem dette 'spacy' fotografi.
Omvendt astronomi: Moder
Dette billede blev taget med analogt, lysfølsomt materiale der blev udsat for intens solstråling, hvor filmen blev eksponeret direkte mod Solen i cirka tre minutter.
Herefter blev det kemisk fremkaldt og derefter opbevaret under varme og fugtige forhold, hvor mikroorganismer kunne påvirke materialet.
De fremkaldte negativer blev efterfølgende genfotograferet i mikroskopisk skala. Det færdige billede er sammensat af hundredvis af scannede optagelser, der er stablet og samlet til et panorama.
Mineralmånen
Billedet er et nærbillede af Månens overflade med mørke områder, kendt som maria, og lyse højlandsområder. De glatte, mørke områder er gamle lavastrømme, mens det kuperede højland er formet af milliarder af års nedslag.
Blandt de mest markante områder på billedet er Klarhedens Hav (Mare Serenitatis), Regnens Hav (Mare Imbrium) og den bjergkæde, der kaldes Apenninerne (Montes Apenninus).
De orange og blå farver på Månens overflade skyldes forekomster af jern og titanium.
Ekkoer fra en gammel eksplosion
I år 1054, under Kinas Song-dynasti, nedskrev astronomer en 'gæstestjerne', der var så lysstærk, at den kunne ses selv om dagen. Det var en supernova, hvis rest vi i dag kender som Krabbetågen.
Dens sammenfiltrede filamenter udvider sig stadig gennem rummet og bærer energien fra den eksplosion, som blev set for næsten 1.000 år siden.
Det, der i dag fremstår svagt, var dengang så lysstærkt, at det kunne ses med det blotte øje.
En symfoni af støvbånd i Jomfruen
Galaksen NGC 4753 er en linseformet galakse omkring 60 millioner lysår fra Jorden, som ses i retning af stjernebilledet Jomfruen.
Et net af støvbaner, der ligger foran lyset i galaxen, slynger sig omkring den lysende kerne.
Billedet er optaget under Chiles mørke himmel med mere end 10 timers samlet eksponering, hvilket fremhæver detaljer i støvet, som ellers let går tabt.
