Når en tung stjerne dør, vil den eksplodere i en supernova. Levn fra disse eksplosioner ses som smukke supernova-rester, og i disse supernova-rester finder man kosmiske stråler. Man har indtil nu ikke vidst, hvordan disse stråler blev skabt i supernova-resterne, men det ved vi måske nu.
ESO’s Very Large Telescope og NASA’s Hubble Space Telescope har observeret resterne af en supernova, der eksploderede i år 1006.
Denne supernova er blevet beskrevet verden over og blev dengang set som en ny stjerne på himlen. Den var så lysstærk, at den også kunne observeres på dagshimlen.
Hjemstedet for denne supernova med navnet SN 1006 blev for nyligt fundet, sammen med en ring af materiale der udvider sig – resterne fra den voldsomme eksplosion.
Kortlagde al materiale i supernova-rest
Astronomer har længe troet, at nogle af de kosmiske stråler, som vi observerer, har deres oprindelse i supernova-rester. Kosmiske stråler er partikler, der har en meget høj energi, og de bevæger sig med en hastighed tæt på lysets.
For at løse gåden om, hvordan disse kosmiske stråler bliver dannet i supernova-resten fra SN 1006, har astronomer måtte kortlægge al materialet i supernova-resten.
Da man observerede supernova-resten nøje, fandt man en chokfront, og i denne chokfront fandt man mange protoner, der havde meget høje hastigheder.
Kosmiske stråler i chokfronten
Disse protoner er ikke de kosmiske stråler, som astronomerne ledte efter, men sådanne protoner kan interagere med materiale i chokfronten og skabe kosmiske stråler.
Dette kunne derfor være forklaringen på, hvordan kosmiske stråler bliver dannet i supernova-rester.
Tycho Brahe Planetariet er en ‘ESO Outreach Partner Organisation’ og er ansvarlige for at formidle ESO’s resultater til den danske befolkning. Læs mere om samarbejdet her.
