Et hold internationale astronomer er stødt på en galakse, der ligger meget, meget langt væk.
13,5 milliarder lysår for at være helt præcis. Det gør galaksen til det fjerneste astronomiske objekt, der nogensinde er blevet observeret.
Det skriver Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i en pressemeddelelse om astronomernes fund af galaksen, der har fået navnet HD1.
Fundet af den fjerne galakse er beskrevet i to artikler, der endnu ikke er blevet peer reviewed, men offentliggjort som preprint her og her.
Yuichi Harikane, astronom ved University of Tokyo, er medforfatter på et af to nye studier. Han fortæller, at man i første omgang opdagede galaksen med hjælp fra en række forskellige teleskoper, herunder VISTA Teleskopet i Chile.
Radiobølgelængdemodtagere blev herefter brugt til at beregne den såkaldte rødforskydning, som bruges til at finde afstande, ud fra hvordan lys forandres, når Universet udvider sig, lyder det i pressemeddelelsen.
Med opfølgende observationer fandt de, at HD1 befinder sig hele 100 millioner lysår længere ude end den hidtidige rekordholder, galaksen GN-z11.
Hvordan og hvorfor HD1 er opstået, forsøger forskere i et tilhørende studie at undersøge. De peger på to forklaringer:
HD1 danner muligvis stjerner med en »forbløffende hastighed« og er hjemsted for nogle af Universets allerførste stjerner, de såkaldte Population III-stjerner.
Den anden forklaring lyder, at HD1 indeholder et gigantisk sort hul på omkring 100 millioner gange Solens masse, lyder det i pressemeddelelsen.
Indtil videre ved man, at HD1 udsender en »ekstrem« mængde ultraviolet lys, og man ved, at de første stjerner i Universet var større end ‘moderne’ stjerner og udsendte mere lys.
Yderligere observationer med James Webb Rum-teleskopet skal først og fremmest bekræfte afstanden til HD1. Det giver også anledning til, at forskerne bag kan finde ud af, hvad der præcist er op og ned i historien bag HD1, skriver Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics.
\ Læs mere
rf
