Hvad er mest spændende: Mørk energi, planeter om fjerne stjerner eller vores lokale stjerne Solen?
Den beslutning skal den europæiske rumfartsorganisation ESA træffe i løbet af det næste halvandet års tid. Det er nemlig sådan, at der kun er råd til to mellemstore rummissioner i årene fra 2015 til 2025. Og der er tre at vælge imellem.
Det er jo ikke fordi, astronomerne ikke har gode ideer til rummissioner. Faktisk havde ESA modtaget 52 forslag, da udskilningsløbet startede i 2007.
Nu har ESA netop fået kogt feltet ned til tre missioner, nemlig Euclid, PLATO og Solar Orbiter. Et af dem skal sendes op i 2017, det andet i 2018. Og det tredje bliver ikke til noget.
Galakser fortæller om mørk energi
Euclid
er et rumteleskop, der skal kortlægge universets galakser. Når man kender til fordelingen af galakser, kan man nemlig sige noget om mørk energi – den mystiske energi, som gennemsyrer universet og får det til at udvide sig stadig hurtigere.
Observationer tyder på, at tre fjerdedel af al energi i universet er mørk – hvilket egentlig bare er et udtryk for, at vi endnu ikke forstår den.
\ Fakta
TRE MILLIARDPROJEKTER
I perioden 2015-2025 har ESA planer om to rumprojekter i mediumstørrelse, hvor omkostningerne helst ikke må overstige 300 mio. euro (2,2 mia. kroner).
Der bliver også råd til et større projekt til op imod 650 mio. euro (4,8 mia. kroner) til opsendelse i 2020.
Der er forskellige teorier for naturen af den mørke energi, men der er brug for flere observationer for at afgøre, hvilke af de teoretiske astrofysikere, der er på rette spor. Det er disse data, som Euclid skal være med til at levere.
Jagten på fremmede planeter intensiveres
PLATO
er en forkortelse for ‘PLAnetary Transits and Oscillations of stars’. Dette teleskop skal holde øje med stjernerne for at finde ud af, om de omkredses af planeter – de såkaldte exoplaneter.
Rumteleskopet vil have 54 øjne rettet mod de fjerne verdener. Det vil nemlig rumme 54 digitalkameraer, der skal rettes mod hver deres del af himlen. Kameraerne vil indfange lyset fra hundredtusinder af fjerne stjerner.
Når en planet passerer ind foran stjernen, dæmpes lyset fra den en smule. Det kan PLATO registrere. Og teleskopet vil også kunne bruges til at måle stjerneskælv, der kan give indblik i stjernernes indre opbygning.
PLATO vil være en forbedret version af det lignende rumteleskop Kepler, som NASA sendte op i marts sidste år. Indtil videre har Kepler fundet fem nye planeter.
Solen skal nærstuderes
Solar Orbiter
skal kredse tæt om Solen og samle data, så astronomerne bedre kan forstå og måske endda forudsige Solens opførsel.
Satellitten vil komme tættere på Solen end noget andet rumfartøj har været det. Den vil kredse i en afstand fra Solen, der svarer til en femtedel af den afstand, Jorden har til Solen. Og der vil den modtage solstråler, der er 20 gange kraftigere end på Jorden.
Solar Orbiter er en naturlig efterfølger til dens succesfulde ESA/NASA-satellit SOHO, der har været i omløb om Solen i de seneste 14 år.
Flere nye instrumenter er på vej ud i rummet
Men vi må altså vente til sidst i 2011 for at finde ud af, hvilke to af disse tre spændende projekter, ESA – herunder Danmark – vil satse på. Og først i 2017/2018 vil de to rumfartøjer blive sendt op.
Det er dog ikke ensbetydende med, at vi må vente til 2017 med at få nye europæiske instrumenter ud i rummet. ESA ligger ikke på den lade side.
Klimasatellitten CryoSat-2 står for eksempel klar til opsendelse fra rumcentret Baikonur i Kasakhstan, og til juli vil instrumentet Alpha Magnetic Spectrometer blive fløjet op til rumstationen ISS.
