Mange danskere har brugt den sidste uges tid på påskefrokoster, familiehygge og æggejagt i haven. Men her på Videnskab.dk har vi lavet andet end at puste æg, og derfor får du her et overblik over de vigtigste historier fra påsken.
En af de store historier, vi har bragt under kristendommens vigtigste højtid, handler om kolesterol. Man har længe kaldt HDL kolesterol for ’det gode kolesterol’ og troet, at det beskyttede mod hjerte-kar-sygdomme. Men det er helt forkert, mener flere forskere.
I et nyt studie har danske forskere nemlig fundet ud af, at personer med et højt niveau af HDL kolesterol i blodet har højere risiko for at få hjerte-kar-sygdomme end personer med et normalt niveau af HDL.
Derfor mener flere forskere, at der ikke længere findes gode argumenter for at forebygge eller behandle hjerte-kar-sygdomme ved at øge HDL-niveauet.
Læs historien her: 'Forskere: Det gode kolesterol er slet ikke godt'.
Cupcakes er blevet mere trendy end bradepandekager
En af risikofaktorerne for netop hjerte-kar-sygdomme er usund kost, som den næste artikel fra påsken handler om. Artiklen 'Mere sirlig end syndig? Din kage afspejler dine værdier' sætter nemlig tænderne i et emne, de fleste af os godt kan lide: Kage.
Madsociolog Jon Fuglsang fortæller i denne artikel, at vores kagekultur har ændret sig, så vi i dag spiser små, smukke kager, der fokuserer mere på udseende end smag. Ved at spise små, fine kager frem for store bradepandekager viser vi, at vi kan kontrollere nydelsen, og disse kager er også det ideelle sted at udstille vor tids perfektionisme og kontrolbehov.
Trenden er blandt andet hjulpet på vej af TV-programmer som ’Den store bagedyst’.
Forsker i madkultur Susanne Højlund mener, at Mette Blomsterberg i programmet giver os det perfekte eksempel på, hvordan man kan rumme paradokset mellem det sunde og det syndige på en gang.
Udgøres liv på Jorden af celler eller computerprocesser?
I påsken er der også blevet stillet vigtige spørgsmål til naturvidenskaben. Måske blev det vigtigste spørgsmål af dem alle stillet, da vi spurgte to forskere, hvad liv egentlig er.
For hvad er det lige, der adskiller levende organismer fra døde ting? Svaret er ikke helt ligetil.
Først skal man have styr på, at der er to relevante tilgange til, hvad liv er: Den biologiske tilgang studerer liv på Jorden og ser cellen som den mindste levende organisme. Den abstrakte tilgang konkluderer ikke, at liv nødvendigvis er bundet til en celle. Her kan liv måske også skabes af computerprocesser.
Bliv meget klogere på den spændende forklaring bag de to tilgange i artiklen: 'Hvad er liv?'
Et fremtidigt rumteleskop med et spejl på størrelse med en bus
Når vi så har fået styr på, hvad liv her på Jorden er, kan vi jo passende lige vende, om det også er muligt at finde liv på andre planeter. I artiklen 'Enormt rumteleskop skal finde liv på fjerne planeter' fortæller forskere om det gigantiske rumteleskop, de er i fuld gang med at bygge.
Rumteleskopet skal have et spejl på størrelse med en bus. Det bliver først færdigt i 2030'erne, men så er det måske også i stand til at finde liv i rummet.
Størrelsen på spejlet betyder nemlig noget, når det svage lys fra fjerne himmellegemer skal indfanges og sendes videre til kameraer og andre instrumenter. Det fremtidige rumteleskop vil kunne tage langt mere detaljerede billeder end dem, vi kender i dag.
Bliv klogere på videnskabens allerstørste opdagelser
Måske kan rumteleskopet en dag komme på listen over de naturvidenskabelige opdagelser, der har formet vores måde at se verden på.
I denne artikel: 'Serie: Videnskabens største opdagelser' får du et overblik over de sidste 2.000 års største videnskabelige opdagelser.
Opdagelser, der er grunden til, at vi i dag blandt andet har computere, medicin, elektricitet.
Artiklen giver dig en unik mulighed for bedre at få styr på store videnskabelige landvindinger som Einsteins relativitetsteori, røntgenstråler og Darwins evolutionslære.
