Ifølge veludrustede kalendere er 5. maj den dag, hvor de lyse nætter begynder – i hvert fald i København. Men hvorfor bliver det så stadig mørkt om natten?
Forklaringen ligger i, at der findes tre forskellige grader af tusmørke: borgerligt, nautisk og astronomisk tusmørke.
Tusmørket er pr. definition det tidsrum, der går fra solnedgang, til Solen har nået en vis højde under horisonten.
Tusmørke afhænger af Solen
For det borgerlige tusmørke er denne grænse seks grader, mens det nautiske og astronomiske tusmørke slutter, når Solen er mere end henholdsvis 12 grader og 18 grader under horisonten.
De lyse nætter begynder, når Solen på intet tidspunkt kommer mere end 18 grader under horisonten – altså når det astronomiske tusmørke her varer hele natten.
Tættere på sommersolhverv
\ Fakta
Solens maksimale højde under horisonten afhænger af den geografiske bredde. Bor du på en nordligere eller sydligere breddegrad end København, vil de lyse nætter starte hhv. tidligere og senere end i København. Således startede de lyse nætter i Skagen allerede i søndags, 29. april, mens indbyggerne i Gedser må vente til 10. maj, før de lyse nætter begynder.
I det astronomiske tusmørke opleves himlen imidlertid ikke særlig lys. Bor man i eller tæt ved en stor by, hvor lysforureningen i forvejen gør himlen lys, vil der ikke være nogen synlig forskel.
Først når vi kommer tættere på sommersolhverv, vil Solen kun dykke så meget under hosisonten, at vi natten igennem har nautisk tusmørke.
I København starter denne ‘lysere del’ af de lyse nætter 3. juni.
7. august er farvel til lyse nætter
Når Solen ved sommersolhverv 21. juni når det højeste (nordligste) punkt på sin bane på himlen, vil den samme nat maksimalt komme 10,9 grader under horisonten i København.
Fra det tidspunkt går det så igen den anden vej, og 7. august må vi så atter en gang sige farvel og på gensyn til de lyse nætter.
