Sammen med astronautkolleger fra Canada, Japan, Rusland og USA er Andreas Mogensen netop vendt tilbage til jordens overflade. Han vender dog ikke tilbage fra det ydre rum, men fra en seks dages ekspedition i den enorme Sa Grotta-hule på den Italienske ferieø Sardinien.
Ekspeditionen var et led i træningen af astronauter hos Den europæiske rumfartsorganisation (ESA). Målet er at genskabe det afsondrede liv i rummet – bare under jorden.
»Ligesom på ISS (Den Internationale Rumstation) mister man forbindelsen til Solen og sin døgnrytme, når man er isoleret under jorden, og mange af stresspåvirkningerne vil være lignende dem, man oplever i rummet,« forklarede Andreas Mogensen, astronaut ved ESA, adjungeret lektor på DTU Space, inden han lod sig sænke ned i dybet.
Astronauterne brugte tiden under jorden, ligesom man ville på en mission i rummet. Det vil sige, at de udforskede og kortlagde den underjordiske grotte samt ledte efter ukendt liv.
Fantastisk, men udfordrende oplevelse
»Jamen, det var intet mindre end en fantastisk oplevelse,« siger Andreas Mogensen, da han er kommet tilbage til overfladen.
»Jeg var nok aldrig rigtigt klar over, hvor store underjordiske huler kan være.«
\ Fakta
Den europæiske rumfartsorganisation, ESA, står bag træningsprogrammet, Cooperative Adventure for Valuing and Exercising human behaviour and performance Skills – eller slet og ret ‘CAVES’ – der skal forberede astronauter på fremtidige rejser i rummet.
»Til tider kan man akkurat lige klemme sig igennem en snæver passage, men på den anden side kan der gemme sig et enormt kammer – 100 meter langt og 50 meter til loftet – en hel verden under jorden,« fortæller Andreas Mogensen.
De seks dage i dybet var dog ikke latter lagkage, da arbejdsforholdene ikke altid var lige nemme.
»Den første aften virkede det meget normalt, at der var mørkt, da vi skulle falde i søvn. Men næste morgen føltes det mærkeligt, at der ikke var sollys. Man kommer hurtigt til at savne den kære sol,« fortæller Andreas Mogensen.
Kvælende mørke og fugt
Mørket under jorden betyder, at man hurtigt bliver desorienteret.
»Det var meget svært at genkende noget, når man kun lige kan se det, ens pandelampe peger på. Så ens orientering forsvinder hurtigt i det nærmest kvælende mørke.«
Mørket var i øvrigt ikke den eneste udfordring. Hulen er nemlig fuld af støv, og luftfugtigheden er tæt på 100 procent.

»Al udstyr – inklusiv en selv – er konstant beskidt og fugtigt,« husker Andreas Mogensen.
Teamwork og demokratisk ledelse
Et af de vigtigste formål med ekspeditionen er at få holdarbejdet mellem forskellige kulturer til at glide under uvante forhold og isoleret fra omverdenen.
»Holdarbejdet forløb rigtigt godt, og vi var gode til at dele arbejdsopgaverne op.«
»Selvfølgelig var vi indimellem uenige om, hvilken del af hulen vi skulle udforske, og om vi skulle fokusere på geologi eller biologi – og hvordan vi skulle prioritere vores madrationer,« siger Andreas Mogensen.
I tilfælde af uenighed i gruppen, havde astronauterne besluttet at udpege en leder til at afgøre stridsspørgsmål. De sidste tre dage af ekspeditionen var Andreas Mogensen udpeget som leder og skulle skære igennem, hvis det blev nødvendigt.
»Jeg var ikke en diktatorisk leder og ville gerne lige vejre stemningen og fungerede på meget demokratisk vis. Efterfølgende fik jeg også megen ros for min indsats som leder,« lyder det.
Astronauter har måske fundet ny art
\ Fakta
Andreas Mogensen er den første danske astronaut. I 2009 blev han udvalgt blandt 8.000 ansøgere til ESA’s astronautkorps. Han har endnu sin første tur i rummet til gode, men håber at komme på en seks måneders mission på Den Internationale Rumstation (ISS) mellem 2016 og 2019.
Under tidligere ekspeditioner i grotten har man fundet nye biologiske arter nede i mørket.
Også denne gang har man fundet eksemplarer, som man har hevet med op i dagslyset.
»Vi fandt en slags krabber, som vi har taget biologiske prøver af. Det tyder på, der kan være tale om en ny art, men den skal studeres mere grundigt, før man er sikker,« fortæller Andreas Mogensen.
Italiensk rummad for begyndere
Ud over en enkelt omgang forsyninger havde astronauterne kun den mad med, de selv kunne bære sammen med deres udstyr. Derfor var det vigtigt, at maden var let at pakke – og når det er bælgravende mørkt, skal det også være mad, der er let at lave.
»Vi spiste en slags primitiv campingmad, men var også så heldige at få rigtig astronautmad, som man får ombord på ISS,« fortæller Andreas Mogensen.
Når en europæisk astronaut skal tilbringe et halvt år ombord på ISS, forbereder ESA speciel mad ud over standard-madpakken fra USA og Rusland.

Den italienske ESA astronaut Luca Parmitano har en mission på ISS til maj næste år. I den forbindelse har ESA forberedt en speciel italiensk rummenu, som astronauterne fik mulighed for at prøvesmage.
»Vi fik blandt andet frysetørret lasagne, risotto og tiramisu – og det smagte fantastisk,« siger Andreas Mogensen.
Hvis man skal tilbringe seks måneder isoleret i rummet, er maden vigtig for at holde humøret oppe. Så der bliver lagt kræfter i, at man får ordentlig mad.
Duften af græs og sæbe
En forstærket lugtesans var det første, Andreas Mogensen bemærkede, da han vendte tilbage til jordens overflade.
»Det første der slog mig, da jeg igen kom op i sollyset, var duften af naturen. Det havde regnet i løbet af dagen så græs, træer og planter lugtede ekstra meget og gik lige i næsen,« husker Andreas Mogensen.
»De første mennesker på overfladen duftede også utrolig meget af sæbe og shampoo – i modsætning til os,« slutter han.
Mere fra CAVES-ekspeditionen:
Du kan se billeder og videoer fra astronauternes underjordiske ekspedition på Twitter, Flickr og YouTube.
Andreas Mogensen skriver også et blogindlæg om oplevelsen her.