Brorfelde har altid været rammen om en stjernefortælling

Filminstruktør Steen Rasmussen er vild med stjerner og drønede rundt på sin knallert ved Brorfelde Observatoriet nær Tølløse allerede som 17-årig. Så da DR bestilte årets tv-julekalender hos ham – og makkeren Michael Wikke – insisterede han på, at handlingen skulle foregå her. Kalenderens titel blev Julestjerner.

I julekalenderen danner Brorfelde Observatoriet rammen om en fortælling i en lille dansk landsby på Moder Jord. Men Brorfelde Observatoriet er i virkeligheden også rammen om en fortælling om Danmarks udforskning af rummet.

Observatoriet blev bygget i 1953, da bylyset i København efterhånden var blevet så kraftigt, at det var umuligt for landets astronomer at observere himlens planeter, stjerner og galakser fra det gamle observatorium på Østervold, i hjørnet af Botanisk Have.

Atmosfæren skulle være rolig

At observatoriet blev bygget netop dér var ingen tilfældighed. Valget faldt på Brorfelde, fordi det var det bedst egnede sted af de talrige lokaliteter, astronomerne havde tjekket ud. Jagten på den optimale placering forgik i mørk, klar nat, hvor den eneste belysning var de stjerner på himlen, astronomerne ønskede at studere fra det kommende observatorium.

»Når man starter et observatorium tester man, om der er tilstrækkeligt mørkt om natten til, at man rent faktisk kan se stjernerne. Samtidigt undersøger man, om de atmosfæriske forhold er i orden. Det kan nemlig veksle fra sted til sted,« fortæller astrofysiker Hans Jørg Fogh Olsen, der er formand for foreningen Brorfeldes Vennekreds.

Den udsendte, Kjeld Gyldenkerne, satte en kikkert op mit ude i naturen og foretog observationer af himlens klare stjerner. Ved at granske lyset fra stjernerne med det blotte øje gennem kikkerten, kunne man vurdere, hvor gode observationsforholdene var. Dannede lyset flotte, symmetriske interferensmønstre (se faktaboks) i form af ringe rundt om stjernerne, var forholdene optimale. Var billedet derimod mudret, duede det ikke.

»Naturområdet uden for Tølløse viste sig at være bedst. Og da en gård i området på daværende tidspunkt tilfældigvis brændte ned til grunden og frigav en masse jord, slog astronomerne straks til. Her skulle observatoriet ligge,« fortæller Hans Jørn Fogh Olsen.

(Læs også: Hvad så de tre vise mænd glimte over Betlehem?)

Astronomerne forstod ikke stjernerne

Da observatoriet stod færdigt, begyndte en intens udforskning af især stjerner, som man i begyndelsen af 50’erne endnu ikke vidste ret meget om. Det var nemlig ikke mere end et par årtier siden, at man havde opdaget, at det var fusionsprocesser – sammensmeltning af atomkerner – der var kilden til stjernernes lys.

De fagfolk, der kom på Brorfelde, høstede en overvældende mængde observationer, de slap for at regne på i hånden, men kunne analysere ved hjælp af observatoriets computere. De kunne kreere stjernemodeller. De kunne modellere en fysisk stjerne. Og de kunne undersøge, om alle stjerner, de kunne se derude, opførte sig som vores egen Sol.

»Observationer er drønvigtige for et fag. Efter Anden Verdenskrig var man meget optaget af at lave observationer af stjerner for at sammenligne dem med fysikken, og i Danmark gav Brorfelde astronomerne denne chance. Observatoriet var virkelig en øjenåbner,« siger Hans Jørn Fogh Olsen.

Observatoriet døde som 30-årig

I 60’erne bestilte Brorfelde et avanceret teleskop kaldet en astrograf, der kunne hjælpe med at afsløre, om en stjerne på himlen i virkeligheden var to stjerner i kredsløb om hinanden. Apparatet tog lang tid at fremstille. Og da det efter mange år var færdigt, blev det ikke fragtet til Brorfelde, men fløjet til Chile, hvor Danmark var ved at bygge en kikkert på bjerget La Silla.

Kikkerten var et led i ESO’s (European Southern Observatory) etablering af observatorier højt oppe i bjergene, hvor luften var kold og tynd og dermed gav europæiske astronomer langt bedre observationsbetingelser, end de kunne opnå derhjemme.

På grund af det mangelfulde udstyr og den urolige atmosfære kastede observationerne på Brorfelde måske ikke de største opdagelser af sig (se boks) – men det gav den træning, der skulle til, for at astronomerne kunne håndtere kikkerten i Chile, der bl.a. afslørede den tids fjerneste kendte galakse.

»Kikkerten blev udstyret med en særlig slags kemisk filmmateriale, der kunne opsamle lys gennem lang tid. Udstyret i Chile var kikkerten på Brorfelde langt overlegen,« fortæller Hans Jørn Fogh Olsen.

Brorfelde fascinerer borgerne

De danske astronomer mistede efterhånden interessen for Brorfelde, så observatoriet med tiden døde hen. I starten af 90’erne lå bygningerne øde. Observatoriet blev endegyldigt lukket, da daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) gik med til at give penge til observatoriet i Chile mod den betingelse, at man lukkede Brorfelde.

»Det var ingen kede af, da man havde nok at gøre i Chile nu,« siger Hans Jørg Fogh Olsen.

Selv om Brorfelde ikke længere er attraktivt for astronomer, har observatoriet stadig stor tiltrækningskraft på almindelige mennesker, ikke mindsk børn, der går i skole. Hver gang, der afholdes arrangementer, kommer der tusindvis af mennesker.

»Københavns Universitet har sat Brorfelde til salg, og min forening satser på at købe det. For alle mennesker er interesseret i astronomi og kunne få noget ud af at komme her. Og samtidigt vil det være et fantastisk sted for alle vores unger at lære noget om halvdelen af naturen – den, vi kan se, når vi retter blikket opad,« siger Hans Jørn Fogh Olsen.