55.000 lysår væk fra Jorden – på den anden side af Mælkevejen – har et hold astronomer fundet en af de hidtil største og længste strukturer kendt af mennesker.
Forskerne fra blandt andet Max Planck Instituttet har opdaget et gigantisk filament (trådformet dannelse, red.) i form af en sky af hydrogen. Det skriver Universe Today.
Strukturen bliver kaldt ’Maggie’ – opkaldt efter den længste flod i Colombia, Río Magdalena.
Og hvad er det så, som er så specielt ved strukturen?
Da universet blev dannet i en massiv eksplosion for omkring 13,8 milliarder år siden, banede det vejen for de første subatomiske partikler.
Efter cirka 370.000 år blev hydrogen dannet. Hydrogen er byggestenene i stjerner, og selvom det er det mest almindelige grundstof i universet, kan det være svært for astronomer at udpege individuelle formationer af hydrogen-skyer i universet.
Af samme årsag er det vanskeligt for forskere at forske i de tidligste faser af stjernedannelser, skriver Universe Today.
\ Læs mere
Forskere ved fortsat ikke, hvordan processen, hvor hydrogen omdannes fra atomisk til molekylært hydrogen, foregår, men det er her, fundet af ’Maggie’ kommer ind i billedet.
De fleste kendte skyer bestående af molekylær gas er typisk omkring 800 lysår i længde, men ’Maggie’ er hele 3.900 lysår lang og 130 lysår bred.
»Filamentets lokation har bidraget til dets succes. Vi ved fortsat ikke, hvordan det opstod der. Men filamentet går 1.600 lysår udover Mælkevejens grænse. Disse observationer har givet os mulighed for at bestemme, hvor hurtigt hydrogen-gassen bevæger sig,« fortæller Jonas Syed, der er ph.d.-studerende i astrofysik ved Max Planck Instituttet og hovedforfatter bag studiet, i en pressemeddelelse.
Ifølge analyserne har massen i filamentet en hastighed på 54 kilometer i sekundet. Forskerne har målt hastigheden ved at sammenligne hydrogen-gassen med resten af Mælkevejens rotation.
Der er dog stadig mange ubesvarede spørgsmål om dannelsen af molekylær gas.
Heldigvis er der masser af data, der venter på at blive analyseret, og opsendelsen af teleskoper som James Webb-teleskopet giver håb for, at vi i fremtiden vil lære meget mere om dannelsen af de første stjerne i universet.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.
