Andreas Mogensen får ikke lov til at vandre i rummet

En rigtig astronaut er iført rumdragt, mens vedkommende svæver over Jorden eller går på Månen.

Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man indtaster ordet ‘astronaut’ i Googles billedsøgning, og sådan kan man opleve kosmonauterne Gennady Padalka og Mikhail Kornienko mandag den 10. august fra klokken 15.45 på NASA TV.

De to kosmonauter skal under en seks timer lang rumvandring tage billeder af den russiske del af Den Internationale Rumstation, hente udstyr fra et eksperiment, indsamle prøver af rumstationens overflade og pudse vinduer.

Andreas’ mission er for kort

Men i virkeligheden er det langt fra alle astronauter, der bevæger sig uden for deres rumskib eller rumstationen. Den danske astronaut, Andreas Mogensen, kommer heller ikke på rumvandring under sin mission, der kun varer fra 2. september til 12. september.

Det bliver der ganske enkelt ikke tid til, forklarer franske Hervé Stevenin, der står i spidsen for ESA’s rumvandringstræning.

»Det er ikke muligt under en korttidsmission, da man har brug for mindst en uge ombord på rumstationen på at forberede sig på rumvandringen og klargøre rumdragten og værktøjerne,« siger Hervé Stevenin, da Videnskab.dk er på besøg i Det Europæiske Astronautcenter i Köln og ser det 10 meter dybe bassin, som Andreas Mogensen har dykket og simuleret rumvandringer i.

I stedet skal Andreas Mogensen bruge sine 10 dage i rummet inde i rumstationens noget mere trygge rammer, hvor han skal udføre en lang række opgaver og eksperimenter i videnskabens tjeneste.

»Andreas er fantastisk til rumvandringer«

Den danske astronaut har ellers under træningen vist, at han er yderst kvalificeret til at tage på rumvandring.

»Andreas er virkelig fantastisk til rumvandringer. Han har udviklet alle de nødvendige færdigheder, og han har fået topkarakterer af NASA. Han lever op til alle kravene – han er perfekt,« lyder det fra Hervé Stevenin, der har udviklet et særlig tæt forhold til Andreas Mogensen, efter de har været på træningsture sammen flere gange – blandt andet i et laboratorium på havets bund.

»Jeg håber, at han får lov til et komme på rumvandring i fremtiden, for det fortjener han,« siger Hervé Stevenin og banker under bordet.

Kun de dygtigste kommer på rumvandring

Andreas Mogensens gode karakterer gør det ifølge den franske rumvandringstræner ganske sandsynligt, at vi en dag ser den danske astronaut svæve rundt uden for rumstationen, hvis han på et tidspunkt bliver sendt derop på en længere mission. »Det vil jeg vædde med,« siger Hervé Stevenin.

Det er nemlig kun de astronauter, der klarer sig allerbedst under rumvandringstræningen, der bliver sendt ud på de farlige rumvandringer, hvor astronauterne eksempelvis udfører reparationer eller installerer nyt udstyr på ydersiden af rumstationen.

»En rumvandring er den mest udfordrende og komplicerede opgave, en astronaut kan blive stillet over for i rummet. Det er ekstremt krævende, først og fremmest fordi rumvandringer skal udføres med stor sikkerhed, for der er risici. Derfor er man meget påpasselig med, hvem man udvælger til at udføre dem,« siger Hervé Stevenin.

Rumvandringer øves i 12 meter dybt bassin

Se Andreas Mogensen dykke i det store bassin i Houston. (Video: ESA)

NASA udpeger de astronauter, der er bedst egnede til at foretage rumvandringer, på baggrund af prøver, som astronauterne gennemgår i NASA’s Neutral Buoyancy Laboratory i Johnson Space Center i Houston.

Der er et 62 meter langt, 31 meter bredt og 12 meter dybt bassin, som astronauterne dykker i iført en rumdragt. Hjælpere tilføjer vægte til rumdragten, så astronauterne har såkaldt neutral opdrift – de hverken flyder eller synker i vandet. Det minder derfor om at være vægtløs i rummet, og på den måde kan astronauterne simulere rumvandringer i vandet, mens NASA’s instruktører følger hvert skridt nøje og vurderer den enkelte astronauts evner ud fra 15 forskellige kriterier.

Det er under de prøver, at Andreas Mogensen har scoret topkarakterer. Men det skyldes ikke kun, at han er talentfuld. Han har også ‘snydt lidt’ og forberedt sig hjemmefra.

Træning i Köln giver Andreas en fordel

Hjemme i det mindre bassin i astronautcenteret i Köln træner ESA’s astronauter på forhånd i en rumdragt-agtig beklædning, så de lærer at udføre opgaver i vandet iført stive handsker, der gør det sværere at håndtere værktøj, og en ansigtsmaske, der forringer udsynet.

Astronauter fra andre rumfartsagenturer forbereder sig i almindelige dykkerdragter, så i forhold til dem har den danske astronaut haft nemmere ved at vænne sig til at dykke i den rigtige rumdragt, der er stor og klodset, og hvor sanserne bliver påvirket anderledes i forhold til en almindelig dykkerdragt.

I rumdragten taber man evnen til at føle ting med hænderne, man mister udsyn, og man hører kun sit eget åndedræt, ventilationen og kommunikationen med instruktørerne. Desuden er det fysisk hårdt at dykke i en rumdragt, som Andreas Mogensen selv forklarer i en artikel om astronautuddannelsens mest ekstreme udfordringer.

»Hver gang du skal bevæge armene, benene eller fingrene, så skal du kæmpe mod den her stive dragt. Vi sveder så meget, at vi tit taber 2-3 kg kropsvægt under hver træning,« fortæller Andreas Mogensen.

Det er farligt at vandre i rummet

Rumvandringer er altså udmattende, men hvad værre er, at de er meget risikable. En række ting kan gå galt:

1. Astronauten driver væk fra rumstationen som i filmen Gravity. Det er dog aldrig sket i virkeligheden, og det er usandsynligt, da astronauten hele tiden er tøjlet til rumstationen på to forskellige måder. Skulle både sikkerhedslinen og den anden forbindelse knække på samme tid, så astronauten tumler ud i rummet, kan vedkommende stadig bruge sin jetpack til at stoppe rotationen og skyde sig tilbage mod rumstationen.
   
2. Der går hul på rumdragten. Det kan ske, hvis en lille meteor eller rumskrald rammer rumdragten, eller hvis astronauten skærer hul på handsken ved at røre ved rumstationens skarpe kanter. Medmindre hullet er så lille, at det kan lukkes med en finger, vil luften sive ud af dragten, og astronauten vil dø.
   
3. Astronauten får giftige stoffer på dragten. Det kan ske, fordi rumstationen udstøder et giftigt kemikalie, når den med jævne mellemrum løfter sin bane om Jorden. Dette kemikalie kan sætte sig på rumstationens ydervægge, og hvis astronauten rører ved det og ved et uheld bringer det med indenfor, kan det forurene rumstationen.
   
4. Der opstår en fejl i rumdragten. Det skete senest i juli 2013, hvor italieneren Luca Permitano var tæt på at drukne, fordi kølevand sev ind i hans hjelm.

Astronaut-is brænder op i atmosfæren

Hidtil er ingen døde i rummet, men da kosmonauten Alexey Leonov for 50 år siden tog på historiens første rumvandring, var det nær gået helt galt. Da han skulle tilbage i rumskibet, var hans rumdragt på grund af trykket blevet så oppustet, at han var for stor til at komme gennem det smalle rør, der førte ind til rumskibet. Han reddede dog sit liv ved at sænke trykket i dragten, så han lige akkurat kunne mase sig ind.

Hvis en astronaut en dag dør i rummet, vil det være en grusom skæbne, der overgår astronautens lig.

»Efter et stykke tid vil kroppen fryse. Hvis astronauten er i kredsløb om Jorden, vil liget langsomt blive bremset af partikler og lidt efter lidt nærme sig Jorden, og efter en årrække vil det brænde op i atmosfæren. Hvis den stakkels astronaut er i det dybe rum, vil han forblive i det dybe rum som en slags mumie,« forklarer Hervé Stevenin.

»Det er en fantastisk følelse«

Trods skrækscenarierne er rumvandringer en stor drøm for mange astronauter.

»Det er en af de mest risikable aktiviteter, men det er også en stor belønning for astronauterne, for det er en fantastisk følelse, så vidt jeg har hørt,« siger Hervé Stevenin.

Selvom Andreas Mogensen ikke kommer på rumvandring i denne omgang, kommer han til at bevæge sig rundt i vægtløs tilstand inde i rumstationen, og det bliver også en kæmpe oplevelse, fortæller Hervé Stevenin.

Den franske instruktør har aldrig selv været i rummet, men han har oplevet vægtløshed på parabolflyvninger, hvor et fly styrtdykker, så alle ombord oplever vægtløshed i omkring 20 sekunder.

»Det første ord, der popper op i mit hoved, når jeg tænker på vægtløshed, er frihed. Jeg har lavet over 700 paraboler, og hver gang er det den samme fornøjelse. Når man kommer ned på Jorden efter at have været vægtløs, selvom det kun var i en kort periode, føler man sig tung, og først der indser man, at tyngdekraften er en begrænsning. Vægtløshed er en af de mest fantastiske følelser, jeg nogensinde har prøvet,« siger Hervé Stevenin.

Andreas Mogensen har trænet rumvandringer i vand iført både den russiske Orlan-rumdragt og den amerikanske EMU-rumdragt (Extravehicular Mobility Unit), som på dette billede fra det dybe bassin i Neutral Buoyancy Laboratory i Houston. Rumdragten er som et lille rumskib. Rumdragten isolerer astronauten fra omgivelserne, opretholder lufttrykket og beskytter astronauten mod stråling. Rygsækken indeholder alt det, der holder astronauten i live: Et ventilationssystem, der renser luften for kuldioxid og fugtighed, tanke med ren ilt, batterier, en radio, et videokamera og et vandbaseret kølesystem. Der er desuden en computer, der opsamler data, som astronauten kan følge med i på et display. Computeren styrer automatisk systemet, og astronauten kan også selv lave justeringer ved at dreje på knapper på rumdragten. EMU blev første gang brugt under en rumvandring i 1983, og hver rumdragt koster mange millioner dollars. (Foto: ESA)

Dette billede dukker op som det første, når man søger på Google efter ‘astronaut’. Det er et foto fra 1984 af NASA-astronauten Bruce McCandless II, der bevægede sig uden for rumfærgen Challenger med udstyr kaldet Manned Maneuvering Unit. Udstyret lod ham svæve frit i rummet uden at være bundet til rumfærgen med kabler. (Foto: NASA)

Andreas Mogensen har fået topkarakterer for sin indsats under rumvandringstræning iført en rigtig rumdragt i det 12 meter dybe bassin i NASA’s Neutral Buoyancy Laboratory i Houston. (Foto: ESA)

En af grundene til, at Andreas Mogensen har klaret det så godt under NASA’s prøver, er ifølge hans rumvandringstræner Hervé Stevenin, at den danske astronaut har øvet sig i rumvandringer i det lidt mindre bassin i Det Europæiske Astronautcenter i Köln. (Foto: Jonas Salomonsen)

For at simulere ægte rumvandringsopgaver sænkes en model af det europæiske Columbus-modul ned i bassinet. Modellen, der ses bag Hervé Stevenin, er præcis samme størrelse som det rigtige Columbus-laboratorium på rumstationen. (Foto: Jonas Salomonsen)

I bassinet i Köln dykker astronauterne med udstyr, der enten er godkendt til brug i rummet, eller som minder om rigtigt rumvandringsudstyr, så træningen bliver så realistisk som muligt. (Foto: Jonas Salomonsen)

Andreas Mogensen (tv) og Hervé Stevenin (th) har været på flere træningsture sammen. Blandt andet har de opholdt sig i et laboratorium på havets bund ud for Floridas kyst. (Foto: ESA)

På havets bund simulerede Andreas Mogensen, at han var landet på en asteroide, hvor han skulle vandre rundt og indsamle prøver fra overfladen. (Foto: ESA)

Hervé Stevenin og Andreas Mogensen har også prøvet at dykke iført den russiske Orlan-rumdragt, som de her får et teknisk indblik i. (Foto: ESA)

Andreas Mogensens første mission er for kort til, at han kan komme på rumvandring. Men det er hans håb, at han en dag kommer på en længere mission – han vil især gerne sætte sine fødder på Månen, ligesom Buzz Aldrin på billedet gjorde det i 1969. (Foto: NASA)

1 / 10